Trods smerter og begrænsninger insisterer Siff Skovenborg på at leve et kreativt og meningsfuldt liv. Hun har lært at balancere sygdom med glæde og livsmod.
Siff Skovenborg var i begyndelsen af 50’erne, da hun lagde mærke til, at hun følte sig stiv i kroppen – især i benene – når hun skulle op af sengen om morgenen. Senere kom ømhed i led og muskler, når hun sad stille i længere tid ad gangen. Efterhånden begyndte hun også at halte, fordi hun fik smerter i det ene knæ. Det betød, at hun ikke længere kunne gå lange ture med sin hund.
“Skavankerne kom snigende og stod på over flere år, hvor de er blevet værre og værre. Det er svært for mig at stå op i køkkenet og lave mad, fordi jeg har ondt. At stå og gå er besværligt. Jeg har følt mig meget begrænset, og i starten føltes det som et stort tab,” fortæller Siff, der valgte at gå til lægen, da smerterne i knæet tog til.
Jeg må tage hensyn til min krop
Siff fik konstateret slidgigt og fik indsat et nyt knæ. Men hun har været flere år om at komme sig efter operationen. Hun er også stadig stiv og øm i kroppen, når hun rejser sig fra sengen eller har siddet stille for længe ad gangen. Efter knæoperationen fik hun desuden problemer med ryggen, som med tiden har udviklet sig til slidgigt.
“Jeg tager hensyn til min krop og sørger for hvile, men det må ikke fylde for meget. Når jeg er sammen med veninder, er vi opmærksomme på ikke at tale for meget om vores skavanker og sygdom, for så bliver det tungt. Vi får flere og flere skavanker, så vi er nødt til at fokusere på glæden i livet og vores drømme. Vi kan også grine lidt ad det, når vi opdager, at vi kommer til at tale for meget om skavankerne.”
Jeg gør ting, der gør mig glad
Siff oplever det som noget helt andet at have skavanker nu, end da hun var yngre.
“Nogle gange føler jeg mig gammel. Det bliver ikke bedre. Jeg må leve med stivhed, ømhed og smerter, men der er også så meget andet i livet. Det er vigtigt for mig at gøre ting, som gør mig glad, og som giver mening, så jeg ikke får ondt af mig selv. For ellers vil jeg tidligt blive mæt af dage. Jeg gør meget for at bevare min livfuldhed. Kreativitet er blevet meget vigtigt for mig. Jeg både skriver og spiller musik. Jeg har for eksempel skrevet en roman og skriver også sange. Jeg er stoppet i mit arbejde som gymnasielærer, fordi min tid er kostbar, og jeg gerne vil lave kurser om krop og kreativitet,” siger Siff, der også er uddannet psykomotorisk terapeut.
