I en ærlig samtale reflekterer journalist, dokumentarist og forfatter Mette Korsgaard over kosmetiske indgreb, alderens forandringer og presset på kvinder i en kultur, hvor ungdom er lig med værdi.
I en 12 år gammel artikel i Jyllands-Posten fortæller Mette Korsgaard i anledning af, at hun på det tidspunkt havde udgivet bogen ’Festskrift for halvgamle krager’:
”Jeg vil have lov til at ældes i fred. Glæde mig over udviklingen og årene, der går. Men kan jeg finde ud af det? Hvordan finder jeg fred, når jeg er så inficeret med ungdomskultur, at jeg bliver vemodig, når jeg ved en fejl lader mig fotografere i selskab med mine døtre, og mit ansigt ikke ligner en ung piges, men nærmere min fars, som jeg husker ham med et blødt ansigt med hamsterkinder og små puder under øjnene?”
Hamsterkinderne er kommet
Hvordan er det mon gået siden? Både med hensyn til at ældes med ynde, og hvad med hamsterkinderne – har de vist sig i spejlet?
”Hahaha… ja, jeg har fået min fars hamsterkinder,” ler 66-årige Mette Korsgaard. Hun har udgivet dokumentarfilmen og bogen af samme navn, ’Min fede Hjerne’. Her beskriver hun humoristisk sin personlige og slidsomme jagt på drømmevægten. Mette Korsgaard fortæller videre:
”Jeg fik også min fars puder under øjnene, men dem fik jeg fjernet sammen med tunge øjenlåg for nogle år siden.”
Operation og erkendelse
”Den dag, jeg skulle opereres, kom jeg lige fra en skøn weekend med en masse glade venner. Det var i foråret, og jeg følte mig stærk, rask og frisk, da jeg gik ind til operationen. Men da jeg vågnede af narkosen nogle timer senere, havde jeg det bare så dårligt.”
”Jeg havde kvalme, var blevet syet i ansigtet og var helt blå og hævet,. Jeg kunne høre, at bag de andre forhæng på opvågningsstuen lå andre kvinder og våndede sig ligesom mig. Da slog det ned i mig, hvor paradoksalt det er. Lige før havde jeg det fantastisk. Nu lå jeg her med andre kvinder på rad og række som i en slagtehal og havde det så dårligt. Fordi vi var blevet skåret i, og fordi vi alle havde et ønske om at blive strammet op: Nye bryster, nye øjne – ja, nye alting, det var jo egentlig grotesk.”
Mette Korsgaard understreger, at hun ikke vil være moralsk dommer. Folk må gøre præcis, som de vil. Men oplevelsen fik i hvert fald hende til at tænke over, hvad det egentlig er, man har gang i, når man udsætter sig selv for smerter og risici i jagten på at blive en mere stram udgave af sig selv.
Et konkurrencefag med unge øjne
”Jeg tror blandt andet, det handler om, at det er svært at blive midaldrende i en ungdomsfikseret kultur og et konkurrencepræget fag som fx mit. Jeg oplever at blive vurderet på min alder og mit udseende. Min markedsværdi er faldet med alderen. Derfor har jeg også i flere år farvet mit grå hår: For et par år siden spurgte jeg min producent: Kan man godt søge filmstøtte og gå til møde hos Filminstituttet, når man er gråhåret? Og hun svarede: Det tror jeg egentlig ikke, man kan! Og det er jo netop dét, man konfronteres med, når man ser sig selv i spejlet: Det grå hår, rynkerne, forfaldet.”
”Jeg har egentlig ikke haft den oplevelse, at jeg har tænkt ’hvem er det derinde’ om mit eget spejlbillede. Men jeg bliver overrasket hver morgen og minder mig selv om, at ’nå ja, det er jo sådan, jeg ser ud nu’. Det er lidt svært at vænne sig til.”
Når selvbilledet og spejlbilledet ikke stemmer
I sin seneste dokumentarfilm spillede hun selv hovedrollen. Sammen med en forsker søger hun at forstå, hvorfor menneskeheden bliver tykkere og tykkere, når de fleste af os gerne vil være tynde.
”Der var virkelig mange gange, jeg tænkte, at billederne af mig ikke var så flatterende. Men jeg besluttede mig for ikke at bede klipperen om at finde nogle pænere billeder af mig. Jeg forsøgte at anerkende, at det er sådan, jeg ser ud i dag. Jeg har et billede af mig selv som livlig og energisk. Da jeg så pressebillederne til den bog, der fulgte i kølvandet på filmen, så ser jeg jo virkelig både gammel og ikke særlig energisk ud.”
Jeg vil ældes naturligt
I dag har Mette Korsgaard besluttet sig for, at det er slut med at farve sit grå hår, få lavet kosmetiske indgreb og tale dårligt om sig selv.
”Jeg vil gerne gøre mig umage med at anerkende, at det er sådan, det er. Det er her, jeg er i dag. Jeg vil gerne ældes naturligt og ikke være så optaget af alle mulige små detaljer, så når andre taler om deres vægt og udseende, siger jeg ingenting. Jeg vil ikke have med det at gøre. Det er en intellektuel øvelse – ikke dermed sagt, at det er nemt. Der er jo også en sorg over, at man ændrer sig fysisk, men det er jo langt fra sikkert, at man dermed også ændrer sig sjæleligt.”
Læs mere på aeldresagen.dk
Bliv klogere på din biologiske alder, og få råd til, hvordan du kan påvirke den positivt.
