34-årige Johanne Stenstrup er en del af en ny tendens kaldet ’grandmacore’. Det er yngre kvinder, som foretrækker tidligere tiders tøjstil og smag i boligindretning. Ofte er de også glade for håndarbejde og foretrækker genbrug og reparation frem for nyindkøb
Johanne Stenstrups kolonihave ligger gemt bag høje hække tæt på Utterslev Mose i Brønshøj nord for København. Træhuset er sort med hvide vinduesrammer, og haven er om sommeren fyldt med selvsåede skovjordbær og akelejer, der passer glimrende i buketter med æblemynte. Johanne har buketter både ude og inde.
”Jeg er en pyntepige, der elsker at servere citronlemonade i pæne glas på et egetræsbord med en pæn dug og friske blomster,” smiler hun.
På trævæggen hænger en stråhat med sort bånd og skjuler et søm.
”Min mand og jeg købte huset og haven, der havde stået tomt i 10 år. Ejendomsmægleren troede, køberne ville rive huset ned, for det er nemt at få et helt nyt leveret. Derimod har det været svært at få fat i en håndværker, der vil renovere det. Så vi kæmper lidt med at få det sat i stand.”
Loftet var isoleret med dameblade som Tidens Kvinder fra 1956. Dem har Johanne gemt for at lave en collage til huset.
Genbrug i romertiden
Som uddannet designteknolog ligger det Johanne Stenstrup på sinde, at vi i højere grad reparerer end smider ud. Det gælder både inden for byggeri og beklædning.
”Jeg har læst, at to tredjedele af danskernes tøjbudget gik til reparation omkring Første Verdenskrig, mens kun en tredjedel gik til nyindkøb. Tænk på tv-serien Matador, hvor Agnes sad og stoppede strømper. Det er der næsten ingen, som evner mere.”
”Jeg synes, vi skal have håndværkerfradrag til skræddere, så flere får syet om, når de fx taber sig eller det modsatte. Et ekstra sømrum i et par bukser kan betyde, at du kan bruge dem i mange flere år. Vi skal have kærligheden til materialerne tilbage og passe på dem, for der går utrolig mange ressourcer til produktion af bare én T-shirt.”
Personlig stil
Johanne har selv stoppet nylonstrømper, syet og broderet, siden hun var lille pige i Arden i Nordjylland.
”Jeg har altid følt mig ældre end min alder, og som barn kunne jeg bedst lide at tale med de voksne. Min mor læste til håndarbejdslærer, og hun prøvede teknikkerne af på mig, så jeg lærte alt fra patchwork-billeder til franske knuder.”
Pengene var små, og der blev ofte købt genbrugsting og -tøj, men genbrug fandtes også i romer- og vikingetiden, fortæller den historisk interesserede Johanne.
”I romertiden advarede man mod at lade tøjet ligge ubevogtet hen i de romerske bade, for så kunne det nemt ende på genbrugsmarkedet!”
Som barn gik Johanne i gulvlange nederdele, da det var mode at gå i lårkort, men det gjorde hende ikke spor.
”Jeg har aldrig ønsket at ligne andre, men foretrukket at finde min egen personlige stil. Derfor er det også lidt mærkeligt at opleve, at jeg lige pludselig er blevet en del af en trend kaldet grandmacore,” ler hun.
Farmor i fikse farver
Johanne Stenstrups 93-årige farmor er hendes stilikon.
”Min farmor er en virkelig flot kvinde. Hun foretrækker sæt og går med tørklæde og ravkæder.”
Ligesom Johanne mikser farmoren gammelt med nyt.
”Hun bruger fx ikke uldfrakker mere, fordi de er for tunge. Men så køber hun en fiks lille dynejakke i en frisk lyserød. Og til hjemmet har hun købt sig en knaldrød stol, fordi hun sidder godt i den.”
Johanne er heller ikke fanatisk, når det gælder om at købe genbrug.
”De forholdsvis lave priser på genbrugsting kan få nogen til at over-forbruge og føre til tingsforstoppelse. Jeg er mest optaget af at få noget, som virkelig passer til mig, hvad enten det er tøj eller møbler.”
Johanne roser mænd, fordi de ofte kun køber beklædning, som de rent faktisk bruger.
”Mænd er gode til at holde sig til det tøj, der fungerer for dem. De er også gode til at tage sig selv seriøst og alene købe tøj, der føles komfortabelt. Dermed har de ofte et lavere tøjforbrug. Til gengæld har de et langt højere forbrug af teknologi-grej…”
Føler sig som 64-årig
”Jeg har aldrig følt, at jeg passede til min alder,” siger 34-årige Johanne Stenstrup, som føler sig præcis 30 år ældre.
”Indeni er jeg 64 år og elsker fx en god middagslur. Jeg står op hver dag klokken fem og synes, at alle fester skulle være brunch, så man kan komme hjem og gå tidligt i seng,” siger hun med et glimt i øjet.
Johanne blev da også medlem af Ældre Sagen allerede som 29-årig.
”Jeg modtog et brev, fordi Ældre Sagen kørte en kampagne målrettet alle med et ’gammeldags’ navn. Jeg synes egentlig, det var en genial reklame, og da Ældre Sagen har nogle gode medlemstilbud, meldte jeg mig ind. Organisationen passer godt til min ’rigtige’ alder,” smiler hun.
