Aldersforsker Morten Scheibye-Knudsen forsker, populært sagt, i evigt liv – i den forstand, at han leder efter metoder, der kan holde os raske i længere tid.
”Når jeg bliver spurgt, hvor gammel jeg gerne selv vil blive, siger jeg 100 år. Det handler egentlig ikke så meget om tallet, men mere om at have så mange gode år som muligt. Blandt andet for at se mine børn og børnebørn vokse op. Det tror jeg da, at alle mennesker gerne vil,” siger Morten Scheibye-Knudsen og smiler. Efter et par sekunder føjer aldersforskeren til:
”Men det er selvfølgelig forudsat, at jeg er rask og har det godt, og at min familie og venner også er sunde og raske. Det må ikke være rart at være rigtig gammel – og være syg og alene.”
Dermed er vi hurtigt fremme ved kernen i Morten Scheibye-Knudsens forskning. Han forsker nemlig i evigt liv, men ikke på science fiction-måden, som han selv udtrykker det. Hans forskning går overordnet ud på at finde en række interventioner (indgreb), som kan holde os mennesker sundere og sygdomsfrie i længere tid.
Vi lever længere i dag
I Morten Scheibye-Knudsens enhed forskes der i, hvordan vi skal leve, hvis vi vil gøre os forhåbninger om et langt og sygdomsfrit liv.
”Perspektivet i vores forskning er at udvikle den ultimativt præventive medicin, der gør, at vi kan være sunde og raske i længere tid. At vi kan minimere sygdomsperioden, når vi bliver gamle. Vores mål er ikke bare at finde ud af, hvor gamle vi kan blive.”
”Dét, at vi bliver så gamle, som vi gør i dag, er en ret ny ting. Vores levetid er steget støt de sidste 30-40 år, men det er uden gevinst. Vi har i det store hele kun fået sygdomstid ud af at leve længere. Vi har ikke fået flere raske leveår. Personligt ville jeg da have ønsket, at mine store børn havde oplevet nogle flere gode år med en frisk farmor i stedet for de seneste år, hvor hun er blevet mere og mere fjern pga. demens.”
Udviklingen er gået stærkt
For 200 år siden var man gammel, når man rundede 40 år, forklarer Morten Scheibye-Knudsen og fortsætter:
”Hvis vi udelukkende fulgte naturen, skulle vi få børn i 20’erne og dø, når de var godt i vej og kunne klare sig selv. Men så opfandt vi vaccine, penicillin, rent drikkevand osv. I dag er vi blevet dygtige til at behandle en lang række af de sygdomme, der kommer med alderen. Fx er en af de helt store landvindinger sket på kræftområdet. Nu er det sådan, at hvis man behandles for sin kræft, vinder man i snit ekstra to-tre leveår.”
Men der er stadig lang vej igen, før vi kan behandle alle aldersrelaterede sygdomme.
”Vi har testet 200 molekyler i vores forsøgsdyr, som kan påvirke aldring. Men vi ved ikke, om det virker i mennesker.”
Rygning og alkohol skader vores DNA
Der sker mange ting i vores organisme, når vi ældes. For at anskueliggøre processen sammenligner Morten Scheibye-Knudsen os med en gammel bil.
”Når bilen er blevet gammel, ryster og ruster den, dækkene mister luft, og alle dele fungerer dårligt. Vores organisme er selvfølgelig væsentligt mere kompliceret end en gammel bil. Vi får skader på proteiner, fedtstoffer og DNA. Særligt DNA-skader spiller en stor rolle, og dem får vi mere end 100.000 af i hver eneste celle hver dag. Så har vi heldigvis mekanismer i os, som forsøger at reparere på de her skader, men har man problemer med at reparere skaderne, så ældes man hurtigere.”
Arvelige sygdomme kan medføre skader på DNA – det samme kan kemobehandling – men også en lang række andre ting, vi udsætter os selv for, kan medvirke til en hurtigere ældning.
”Rygning giver skader på DNA. Sol giver også skader, der gør, at huden hurtigere ældes, og vi risikerer at udvikle hudkræft. Alkohol giver formentlig også skader på DNA. Desværre er alkohol ikke godt for noget, hvis man ser bort fra, at et glas rødvin kan give øget mental velvære.”
Dit ansigt sladrer
Morten Scheibye-Knudsen forklarer, at han kan se på folks ansigter, hvor gamle de vil blive.
”Vi kender alle til dét med, at folk kan se yngre ud end deres faktiske alder. Mennesker, der gør det, har også en tendens til at kunne leve længere. Og omvendt. Dem, der ser ældre ud end deres kronologiske alder, har en tendens til at leve i kortere tid. Det siger noget om menneskers biologiske alder, og at den kan være forskellig fra vores kronologiske alder.”
Men hvis man nu har været uheldig, at ens ansigt ser ældre ud end ens kronologiske alder, kan man så afhjælpe det med kosmetiske indgreb og alligevel leve længere?
”Det har nok ikke den store effekt, og så alligevel… At føle sig yngre er associeret med at leve i længere tid. Omvendt kan man også føle sig ældre, end man er, hvis man fx har været igennem en sygdomsperiode.”
Sådan lever du sundt
Faste: Fast mellem kl. 20.00 og 12.00 (16 timer i alt). Du må kun drikke kaffe, te og vand i perioden. Det er vigtigt, at blodsukkeret falder, så ’oprydningsprocesser’ i cellerne igangsættes.
Få pulsen op: Havearbejde og raske gåture er associeret med lavere dødelighed. Studier viser, at hård motion for ældre (fx hård styrketræning) kan minimere risikoen for demens. Vælg motion, der ikke øger risikoen for skader, men hvor du får pulsen op.
Kaffe og mørk chokolade: Begge dele er sunde, fordi plantebaserede fødevarer indeholder stoffer (polyfenoler), der aktiverer nogle signalveje i cellerne og gør dem mere modstandsdygtige. Kaffe virker på alle aldersrelaterede sygdomme – bortset fra kræft.
En god nattesøvn: Reducerer risikoen for at udvikle mange aldersrelaterede sygdomme.
Husk: Nyd livet. At vi føler, vi har det godt og har et godt liv, har en markant effekt – også på evnen til at holde sig rask og leve længere.
Kriser påvirker vores aldring
Vi er altså i stand til at påvirke både vores biologiske alder og vores risiko for at udvikle sygdomme, når vi ældes. Men hvad med de mentale slag, som livet giver os – fx skilsmisse, sorg og stress?
”Det kan godt være med til at accelerere aldring, men man kan godt komme tilbage til sin normale aldringsproces efter en periode med sorg, sygdom eller stress. Man ved, at stress og store operationer kan gøre én ældre i en kort periode, men når man er ude på den anden side, vender man tilbage til sit normale aldringsmønster.”
”Hvis man ikke kommer over det, kan der godt være en permanent påvirkning af ens biologiske alder. Det kommer an på, hvor svær en krise man går igennem. Depression og dårligt psykisk velvære kan også være associeret med hurtig aldring.”
Formål med livet
Nogle mennesker er dog fra naturens hånd bedre rustet til at håndtere stress og pres uden, at det kan ses på dem. Det forklarer aldersforskeren med, at de er udstyret med bedre stress-coping-mekanismer end andre.
”Et positivt livssyn er også med til, at vi lever længere, mens et mindre positivt livssyn gør, at man lever kortere tid. Det kan fx handle om følelsen af at have et formål med sit liv. Det kan fx være hårdt at blive pensioneret, fordi man mister følelsen af at have et stærkt formål med livet. Fra de længst levende – og meget religiøse – mennesker ved vi, at dét at have et formål i livet er vigtigt. Det kan man arbejde med, og det er ikke formålsløst at gøre det, hvis man vil leve længe.”
Drop morgenmad og bliv yngre
”Jeg faster, fordi det forbedrer mange af de helbredsmæssige markører, som vi kigger på i forskningen. Man forbedrer også sin biologiske alder. Man kan godt sige, at man bliver yngre af at springe morgenmaden over.”
Morten Scheibye-Knudsens forskning viser, at hvis man faster fra kl. 20.00 til kl. 12.00 (16 timer), ruster man sig bedre mod sygdom. I denne periode må man kun drikke te, sort kaffe og vand.
”Når vi faster, falder vores blodsukker, og så aktiveres nogle processer i vores celler, der rydder op i gamle proteiner, som gør cellerne bedre. Vi optimerer vores energiproduktion. Hjernen bliver simpelthen friskere. Sideeffekten er, at man taber sig.”
Spring ikke motionen over
Men fasten må ikke stå alene, pointerer han. Med alderen mister du knogle- og muskelmasse – hvilket du også gør, når du faster. Derfor skal du sørge for at dyrke motion samtidig med fasten for at styrke muskler og knogler. Selv har Morten Scheibye-Knudsen fastet i de foreskrevne 16 timer hver dag i flere år.
”Jeg gør det med forventning om at forblive sund i længere tid. Men man behøver ikke være religiøs. Man kan gøre det i perioder. Vi lever i en verden, hvor mad er tilgængelig hele tiden. Vi behøver ikke al den mad. Vi er faktisk skruet sammen til at kunne overleve uden mad i 30 dage.”
Ud over at faste sørger Morten Scheibye-Knudsen for at spise sundt og masser af grønt.
”Og så sørger jeg for at få bevæget mig. Jeg cykler til og fra arbejde og løber ture. Jeg går også meget, både på mit arbejde og pt. med barnevognen. Fra forskningen ved vi, at dét at gå har en stor effekt.”
Denne artikel er en tilrette version af en artikel, der tidligere har været bragt i Ældre Sagens medlemsblad som en del af et større portræt af Morten Scheibye-Knudsen, hvor han fortæller om sig selv og sin forskning.
Morten Scheibye-Knudsen er aktuel med bogen ”Udødelig – videnskaben, vanerne og vejen til et langt liv’, der udkom på Politikens Forlag i august 2025. Bogen er funderet i hans og hele feltets videnskabelige og evidensbaserede arbejde.
