Du havde forestillet dig, at du skulle spille tennis i mange år endnu. At børnebørnene ofte skulle overnatte. At du og din partner endelig skulle rejse, når børnene var flyttet hjemmefra. Eller at du en dag skulle skrive den bog, du længe havde haft i tankerne. Sådan gik det bare ikke.
En skuffelse opstår, når noget, vi havde håbet på eller regnet med, bliver anderledes, end vi havde forestillet os. Bag skuffelsen ligger der ofte flere følelser, forklarer psykolog Karin Elisabeth Jaspers, der har speciale i voksenudvikling og parterapi og har privat praksis i Helsingør.
”Når vi bliver skuffede, bliver vi ofte kede af det, og vi kan også blive vrede. Vi kan føle os sårede, og den måde, vi forstår det, der er sket, på, kan have stor betydning for, hvordan vi kommer videre.”
Skuffelser kan handle om alt fra arbejde og helbred til egne drømme og muligheder. Men ifølge Karin Elisabeth Jaspers er det ofte de relationelle skuffelser, der rammer hårdest.
”Når et menneske betyder meget for os, kan skuffelse ramme ekstra hårdt, fordi relationen er vigtig for vores oplevelse af nærhed og af at betyde noget for andre. Derfor kan skuffelser i parforholdet eller i relationen til voksne børn, børnebørn, forældre, søskende eller nære venner gøre særlig ondt.”
Når gamle sår bliver ramt
To mennesker kan blive skuffede over det samme og alligevel reagere meget forskelligt. Det hænger blandt andet sammen med de erfaringer, de har med sig. Her er det vigtigt at kende sig selv og sin historie, når man skal håndtere skuffelser.
En afvisning fra et menneske, der betyder meget for os, kan skuffe os og gøre ondt i sig selv. Men har man tidligere i livet ofte følt sig afvist, overset eller ikke forstået, kan en ny skuffelse ramme ekstra hårdt, fordi den vækker noget velkendt. Det kan for eksempel vække en gammel følelse af ikke at have betydning eller ikke være god nok. Så kan det være svært at skelne mellem det, der sker lige nu, og det, man har oplevet tidligere.
”Hvis du bliver opmærksom på det, kan du spørge dig selv: ”Hvad er der faktisk sket, og hvad kommer jeg selv til at forstå det som?” Det kan gøre det lettere at forholde sig til den konkrete situation frem for automatisk at tage gamle forestillinger om sig selv med ind i den,” siger Karin Elisabeth Jaspers.
1. Hvad er jeg egentlig ked af?
Sæt ord på, hvad du havde håbet på, og hvad du oplever at have mistet.
2. Rammer det noget gammelt i mig?
Vækker skuffelsen en velkendt følelse af at blive valgt fra eller ikke være god nok?
3. Er der noget, jeg kan reparere?
Kan du række ud, tage en samtale eller finde en anden måde at være sammen på?
4. Hvad har jeg faktisk indflydelse på?
Hvad kan du stadig vælge og gøre? Hvad giver dig glæde, kontakt eller energi?
5. Er jeg blevet fastlåst?
Hvis du bliver ved med at gruble, isolerer dig eller ikke kan få øje på en vej videre, kan det være en hjælp at tale med en professionel.
Kilde: Psykolog Karin Elisabeth Jaspers
Når døre lukker sig
Efterhånden som vi bliver ældre, kan nogle skuffelser få en særlig tyngde, hvis de handler om noget, vi ikke længere uden videre kan lave om på. Måske gør en fysisk skade, at du ikke længere kan dyrke den sport, der både gav glæde og et socialt fællesskab. Så mister du ikke kun aktiviteten, men måske også en vigtig del af dit netværk. Eller måske var planen, at du og din ægtefælle skulle have mere frihed sammen, når børnene var flyttet hjemmefra, men så bliver din partner syg og har ikke længere kræfter til det liv, I havde forestillet jer.
”Nogle døre lukker sig, jo ældre vi bliver, og det kan føles, som om der er færre muligheder og mindre frihed. Det kan være meget sorgfuldt at opleve, at noget, du havde drømt om, ikke bliver til noget i dette liv,” siger psykologen.
Den indre dommer
Efter en skuffelse begynder mange at tale hårdt til sig selv. Måske siger du: Jeg burde have set det komme. Jeg skulle have gjort noget andet. Hvorfor lykkes det aldrig for mig?
Den indre dialog har stor betydning, understreger Karin Elisabeth Jaspers.
”Hvis du bebrejder eller nedgør dig selv, kan du begynde at tænke, at du ikke har betydning, eller at der er noget galt med dig. Det kan forstærke de svære følelser. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du taler til dig selv.”
I stedet for at vende skuffelsen mod dig selv kan du prøve at møde dig selv mere støttende. Måske kan du sige: Det blev ikke, som jeg håbede. Jeg er ked af det. Sådan er det lige nu. Hvad kan jeg gøre herfra?
Men før du bliver handlingsorienteret, må du først erkende, at det gør ondt.
Giv følelserne plads
Vi håndterer svære følelser forskelligt. Nogle har let ved at sætte ord på dem, mens andre har sværere ved det – de mærker mest et diffust ubehag eller er ikke vant til at tale om følelser.
Nogle trækker sig fra andre, når de har det svært. Men hvis man isolerer sig, kan det blive sværere at komme videre.
”Accepter, at du er ked af det, og at det ikke blev, som du havde håbet. Det kan hjælpe at sige det højt og tale med nogen om det,” siger Karin Elisabeth Jaspers.
Hvis man holder meget fast i en bestemt forestilling om, hvordan noget burde være, kan det være sværere at komme videre fra skuffelsen. Med tiden kan det derfor være hjælpsomt at undersøge, om det, man savner, stadig kan være der, men på en anden måde. Et venskab kan for eksempel stadig være nært og betydningsfuldt, selv om man ikke ses så ofte, som man havde håbet.
Kan noget repareres?
Nogle skuffelser kan man gøre noget ved. En konflikt kan måske tages op, og en relation kan muligvis repareres. Derfor kan det være hjælpsomt at spørge sig selv, om der er noget, man faktisk har indflydelse på.
”Hvis du er skuffet over noget i en relation, så se på, om der er noget, du kan ændre. Kan du række ud igen? Kan I finde en anden måde at være sammen på, som også føles god?”
Men andre gange kan du ikke ændre noget. Du kan måske ikke få kroppen til at kunne det samme som før. Eller du kan ikke bestemme, hvor dine voksne børn vil bo, eller få et andet menneske til at ønske den relation, du selv ønsker.
I så fald bliver opgaven at flytte noget af opmærksomheden fra det, der ikke længere er muligt, til det, der stadig er. Hvis tennis ikke længere går, findes der måske en anden aktivitet, der giver både bevægelse og fællesskab. Det handler om at lede efter de muligheder, der faktisk er.
”Spørg dig selv: Hvad har jeg indflydelse på i mit liv? Hvad vil jeg gerne? Hvad trives jeg med? Det kan være vigtigt at lave små mål og have noget at se frem til.”
Nogle gange rammer livet hårdt, og det kan tage tid at bearbejde en stor skuffelse. Måske har du brug for at sætte tempoet lidt ned i en periode og give dig selv mere plads til det, du ved, du trives med.
Et liv, der stadig skal leves
At komme videre betyder ikke nødvendigvis at finde en stor læring i det, der skete. Først handler det om at acceptere, at noget ikke blev, som man havde ønsket.
Med tiden kan skuffelsen også give anledning til at se på sig selv og sit liv med nye øjne. Måske opdager du, at en gammel måde at håndtere modgang på ikke længere hjælper dig. Måske har du en tendens til at isolere dig, holde meget fast i, hvordan ting bør være, eller bruge meget energi på det, du ikke kan ændre.
”Tag ansvar for, at du stadig har et liv, der skal leves, selvom du har oplevet skuffelser. Hvis du ikke selv kan se en vej ud af det, kan du have brug for hjælp fra fx en psykolog eller en psykoterapeut til at finde ud af, hvordan du får det bedste ud af dit liv, så du ikke bliver ved med at gruble over gamle skuffelser.”
Det nye behøver ikke ligne det, du havde forestillet dig. Men efterhånden som du accepterer, at noget blev anderledes, kan der blive mere plads til at få øje på det, der stadig kan give glæde, nærhed og mening i dit liv.
