Livet forandrer sig med årene. Det gør kroppen og seksualiteten også. Men behovet for nærhed, berøring og intimitet består. Få viden og inspiration til, hvordan du kan bevare et godt og meningsfuldt sexliv – også når kroppen og parforholdet stiller nye krav.
Mange tror, at seksualitet hører ungdommen til. At lyst og intimitet langsomt forsvinder i takt med, at kroppen ændrer sig med alderen. Men for de fleste mennesker stopper behovet for nærhed, berøring og kærlighed ikke, fordi håret bliver gråt, eller hverdagen ser anderledes ud. Tværtimod kan seksualitet få en ny og mere sanselig betydning, når erfaring, tryghed og livsmodenhed kommer til.
Alligevel oplever mange, at sexlivet bliver mere sårbart med årene. Kroppen reagerer ikke altid, som den plejer, lysten kan ændre sig, og sygdom, medicin og livsomstændigheder kan spille ind. For nogle bliver det svært at tale om – både med partneren og med lægen. Og så risikerer man at stå alene med sine bekymringer.
Helle Trankjær er specialist i klinisk sexologi med privatklinik i Ordrup, speciallæge i almen medicin og overlæge på Sexologisk Regionsklinik i Roskilde. Hun peger på, at seksualitet ikke kun er et spørgsmål om lyst og samleje.
”Det handler også om nærhed, berøring, tryghed og følelsesmæssig kontakt. Og netop disse elementer bliver ofte endnu vigtigere med alderen.”
Seksualitet styrker helbredet
Seksualitet har en dokumenteret positiv effekt på både krop og psyke. Når vi er seksuelt aktive, frigives en række hormoner i kroppen – blandt andet oxytocin, dopamin og endorfiner. Oxytocin styrker følelsen af tilknytning og nærhed, dopamin er kroppens belønningshormon, som øger livsglæde og motivation, og endorfiner virker smertelindrende og giver en følelse af velvære. Seksualitet kan også fungere som en buffer mod stress.
”I en livsfase, hvor mange oplever arbejdspres, bekymringer for helbred, aldrende forældre eller voksne børn med problemer, kan intimitet og nærhed være med til at skabe ro, tryghed og følelsesmæssig balance. Et godt sexliv kan desuden styrke selvværdet, kropsbilledet og en ”still-going-strong”-oplevelse af at være attraktiv og fuld af livskraft – også når kroppen ikke længere ser ud, som den gjorde som 30-årig,” siger Helle Trankjær.
Fysisk er sex også en form for motion. Pulsen stiger, blodcirkulationen øges, og kredsløbet bliver stimuleret. Det er godt for hjertet og for den generelle kondition. Samtidig viser erfaringen, at regelmæssig seksuel aktivitet kan være med til at forebygge seksuelle problemer og vedligeholde – og i nogle tilfælde øge – sexlysten.
Når kroppen forandrer sig
For de fleste vil seksualiteten ændre karakter med alderen, og for en del vil der opstå perioder med seksuelle udfordringer. Det er helt normalt, understreger Helle Trankjær.
Hos kvinder spiller overgangsalderen en central rolle. Den indtræffer i gennemsnit omkring 50-årsalderen, men kan komme tidligere eller senere. I den periode falder produktionen af kønshormonerne østrogen, progesteron og testosteron, hvilket kan påvirke både lyst, humør og fysisk velbefindende.
Mange oplever hedeture, humørsvingninger, træthed, ledsmerter og ændringer i kroppen. Nedsat østrogenniveau påvirker slimhinderne i skeden, som bliver tyndere og mere sårbare. Det kan også give vaginal tørhed, smerter ved samleje, svie og øget tendens til blærebetændelse. Samtidig kan faldet i testosteron bidrage til, at energien og sexlysten bliver mindre.
”Der findes forskellige behandlingsmuligheder. Kvinder med generende svedeture kan have gavn af hormonbehandling med østrogen og gestagen. Hvis du primært har vaginale gener, kan lokal østrogenbehandling være tilstrækkelig. Der findes også ikke-hormonelle håndkøbsmidler, som lindrer tørhed og sarte slimhinder,” siger Helle Trankjær.
Hos mænd sker der ikke et brat hormonfald som hos kvinder, men testosteronniveauet falder gradvist – typisk omkring 1 % om året fra 30–35-årsalderen. Testosteron produceres hovedsageligt i testiklerne og har stor betydning for både lyst, energi og rejsningsevne.
Seksualitet og livsstil hænger sammen
Ud over alderen spiller livsstilen en stor rolle for seksualiteten. Sexlivet hænger tæt sammen med den måde, vi lever på – både fysisk og mentalt. Når kroppen er presset af stress, manglende søvn og et højt tempo i hverdagen, kan det sætte tydelige spor i lysten.
”Et højt stressniveau øger kroppens produktion af kortisol, som kan hæmme testosteronproduktionen hos mænd og påvirke lysten hos både mænd og kvinder. Samtidig kan stress gøre det svært at være nærværende og i kontakt med kroppen – og uden nærvær er det svært at mærke lyst og nydelse,” forklarer Helle Trankjær.
Hos mænd kan overvægt, manglende motion, rygning og et stort alkoholforbrug påvirke hormonbalancen og føre til lavere testosteron. Det kan blandt andet vise sig som nedsat sexlyst, rejsningsproblemer, træthed, tristhed og ændringer i kroppen med mere fedt omkring maven og mindre muskelmasse.
Rejsningsevnen afhænger samtidig af et sundt kredsløb. Hvis blodkarrene bliver forsnævrede af forhøjet kolesterol og åreforkalkning, kan det påvirke blodgennemstrømningen til penis og dermed potensen. Helle Trankjær peger på, at motion har en positiv effekt. Hos mænd kan regelmæssig fysisk aktivitet og vægttab, hvis overvægt eller fedme er et problem, bidrage til at vedligeholde testosteronniveauet og styrke både lyst og rejsningsevne.
Hos kvinder kan motion i årene omkring overgangsalderen mindske gener som træthed, humørsvingninger og søvnproblemer og styrke den kropslige velvære, hvilket også kan have betydning for lyst og seksuel funktion.
”Motion, sund mad, god søvn og et moderat alkoholforbrug er derfor ikke kun godt for hjertet – men også for sexlivet.”
Når sygdom og medicin spiller ind
Med alderen stiger risikoen for kroniske sygdomme, operationer og medicinforbrug – og det kan alt sammen påvirke seksualiteten. Hjerte-kar-sygdom, diabetes, stofskiftesygdomme og neurologiske lidelser kan påvirke både lyst, orgasme, kvindens fugtningsevne og mandens rejsningsevne.
Sygdomme, der rammer blodkar, nerver eller hormoner, kan give direkte fysiske seksuelle problemer. Psykiske lidelser som depression og angst kan også nedsætte lysten og gøre berøring svær. Samtidig kan sociale og livsmæssige belastninger som sorg, tab eller skilsmisse spille en rolle.
”En række former for medicin er kendt for at kunne påvirke sexlivet negativt – blandt andet visse blodtryksmidler, antidepressiva og antipsykotisk medicin. Her er det vigtigt at tale med din læge, fordi der ofte findes alternative præparater med færre seksuelle bivirkninger,” siger Helle Trankjær.
Intimitet – mere end samleje
I længerevarende parforhold ændrer seksualiteten sig ofte. Lysten kommer sjældnere af sig selv, men opstår i højere grad gennem nærhed, berøring og følelsesmæssig kontakt. Intimitet spiller her en afgørende rolle.
”Følelsesmæssig nærhed styrker tilknytningen, giver en oplevelse af at være elsket og anerkendt og kan gøre det lettere at håndtere konflikter. I perioder, hvor samleje er svært – på grund af smerter, sygdom eller rejsningsproblemer – kan intimitet i form af berøring, kys, kram og fælles nærvær være et værdifuldt alternativ,” siger Helle Trankjær.
Hun peger på, at seksuelle problemer i nogle parforhold kan føre til, at man helt undgår berøring af frygt for, at det skal føre til noget, man ikke kan eller vil.
”Her kan tryg, kravfri berøring være en vej tilbage. Parøvelser, hvor man rører ved hinanden uden fokus på kønsdele og samleje, kan styrke trygheden og tilliden, mindske præstationsangst og skabe nye, positive erfaringer. At sætte tid af til hinanden – til kærestetid, fælles måltider, samtaler og nærvær – er også en vigtig del af intimiteten. Det handler om at holde forholdet og kontakten levende,” siger Helle Trankjær.
5 gode råd til et godt sexliv – hele livet
1. Tal med hinanden.
Sæt ord på jeres ønsker, behov og bekymringer – uden bebrejdelser.
2. Giv plads til nærhed uden krav.
Berøring, kram og kærtegn styrker intimiteten, også når samleje er svært.
3. Vær realistisk og tålmodig.
Kroppen forandrer sig, og det gør seksualiteten også med alderen.
4. Giv jer tid til at finde nye veje.
Pas på kroppen. Motion, søvn og pauser i hverdagen giver mere energi og overskud – også til sexlivet.
5. Søg hjælp i tide.
De fleste seksuelle problemer kan afhjælpes. Det gælder bl.a. manglende lyst, slimhindetørhed, smerter, rejsningsproblemer, tidlig og sen sædafgang. Du behøver ikke stå alene. Henvend dig til din læge.
Kilde: Helle Trankjær, specialist i klinisk sexologi, Sexologisk Regionsklinik, Roskilde
Forskellig lyst er en naturlig udfordring
Det er sjældent, at to mennesker har præcis samme seksuelle lyst. Forskellig lyst er helt normalt og bør ikke nødvendigvis ses som et problem i sig selv, men som en lystubalance, man kan arbejde med sammen. Her er kommunikation afgørende, både verbalt og kropsligt.
Det er ifølge Helle Trankjær vigtigt at tale ud fra egne følelser, ønsker og behov i stedet for at bebrejde hinanden.
”Vær nysgerrig på hinandens oplevelser og grænser. Det er vigtigt at tale om lyst på en måde, der ikke placerer skyld og genererer forkerthedsfølelse. I stedet for at tale om, at den ene har “for lidt” lyst og den anden “for meget”, kan I sammen undersøge, hvad sex og intimitet betyder for hver især. For nogle handler det om følelsen af nærhed og anerkendelse, for andre om nydelse, afspænding eller bekræftelse. Fokuser på at få dine behov opfyldt – også på andre måder end ved sex.”
Hvis den ene ofte tager initiativ, kan den anden øve sig i at tage initiativ på andre måder – for eksempel gennem berøring, invitation til en date eller anden kærlig gestus. På den måde bliver ansvaret for nærheden mere fælles.
Tal om det – også med din læge
Hvis Helle Trankjær skal give ét vigtigt råd til par i overgangen til seniorlivet, er det dette:
”Tal med din partner og din læge. Alt for mange kæmper alene med seksuelle problemer i årevis, fordi emnet føles privat, pinligt eller tabubelagt. Men seksualitet er en vigtig del af sundheden – på linje med søvn, kost og motion. Hos lægen kan du få afklaret årsager og behandlingsmuligheder. Ofte vil en kombination af medicinsk behandling, individuel samtaleterapi og/eller samlivsterapi være den bedste løsning,” siger Helle Trankjær.
