Vi fylder ventetid, pauser og tomme øjeblikke ud med mobilen. Men måske skulle vi lade være. For når hjernen ikke hele tiden bliver fodret med nye input, får den plads til at tænke selv. Kedsomhed kan faktisk gøre os både mere kreative og bedre til at mærke, hvad vi vil.
Hvornår kedede du dig sidst? Sådan for alvor. Uden at gribe ud efter telefonen, sætte en podcast i ørerne eller finde noget andet at beskæftige dig med.
Sebastian Cordes, filminstruktør, forfatter og uddannet filosof, opsøger bevidst langsommeligheden. I sine dokumentarfilm dyrker han ro og dvælen, og hans erfaring er, at det at hengive sig til absolut ingenting kan føre til tanker og erkendelser, man ellers ikke ville være kommet i nærheden af.
”Jeg er født før indtoget af computerspil, smartphones, sociale medier og kunstig intelligens og husker barndommens søndage, hvor man selv måtte finde på noget at lave. Det stimulerede vores fantasi og fik os til at mærke os selv og hinanden. Kierkegaard udtrykker det præcist: Kedsomheden er rolig, men sætter ting i bevægelse,” siger Cordes, der i 2023 udgav en bog om kedsomhedens væsen.
Han mener, at vores opmærksomhed er noget af det mest værdifulde, vi har. Alligevel giver vi den konstant væk. Vi scroller, streamer og søger svar, så snart der opstår et tomrum. Men netop tomrummet kan have en værdi.
”Det er ikke tilfældigt, at vi får de bedste idéer i badet, når vi for en stund er uden input udefra. Kedsomhed åbner for at mærke sig selv og tage ikke-rationelle beslutninger – og de vigtigste beslutninger i livet er sjældent rationelle.”
Hjernen får aldrig fred
Albert Gjedde, professor emeritus ved Københavns Universitet og fortsat aktiv hjerneforsker, ser sociale medier som en væsentlig udfordring. De er skabt til at fastholde vores opmærksomhed ved at aktivere hjernens belønningssystem.
Han forklarer, at hjernen oprindeligt er udviklet til selv at finde løsninger på problemer. Når det lykkes, belønnes vi med dopamin. Men hjernen kan også få sin belønning langt lettere – fx gennem de konstante stimuli fra en skærm.
”Hjernen bliver narret og får et kunstigt kick uden, at der sker læring eller udvikling og bliver på den måde mere passivt modtagende, end den er konstrueret til. Vi bliver med andre ord dårligere til at tænke selv – og mindre kreative,” siger Albert Gjedde.
Kedsomhed er nemlig ikke nødvendigvis en passiv tilstand. Tværtimod kan hjernen være på arbejde, netop når det ser ud, som om vi ikke laver noget.
”Modsat hvad mange tror, er kedsomhed en aktiv indre tilstand, hvor hjernen arbejder ihærdigt med at udvikle idéer og løsninger, som skaber mening og driver forandringer i livet.”
Et evigt Melodi Grand Prix
Einar Baldvin Baldursson, lektor i social- og arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet, er enig i, at vi har brug for de tomme rum. Kedsomhed kan være ubehagelig, men evnen til at udholde den er ifølge ham en vigtig forudsætning for at tænke, skabe og lære.
Problemet opstår, når vi fjerner kedsomheden, før den overhovedet når at indfinde sig.
”Mange yngre mennesker kender ikke det tomme rum, for når blot antydningen af kedsomhed opstår, blinker mobilen. De stimulerer deres hjerner i ekstrem grad og lever i et evigt Melodi Grand Prix. Problemet er, at hjernen ikke bryder sig om gentagelser, men helst vil have udfordringer og fornyelse,” siger Baldursson.
Selv har han fundet fordybelsen i guitarbygning. Og netop en hobby kan være en vej til den tilstand, hvor opmærksomheden samler sig om én ting, og resten for en stund forsvinder.
”En hobby er en fantastisk indgang til fordybelse, fordi man kommer i en flowtilstand, hvor man så at sige ér alting uden at være noget. Og så begynder man at tænke på nye måder,” siger han.
Også bøger kan noget særligt:
”Her er bøger lidt af et mirakelmiddel, fordi det indebærer en særlig form for kedsomhed, hvor ordene sætter tanker i gang, som virkelig kræver noget af hjernen.”
Øv dig i ikke at lave noget
Det behøver altså ikke handle om at sætte sig i en stol og beslutte sig for at kede sig. De stille rum kan opstå mange steder: på en gåtur uden podcast i ørerne, over et puslespil, med strikketøjet, en bog eller bare ved at lade telefonen blive i lommen, når bussen er forsinket.
For Sebastian Cordes handler det om at turde give plads til det planløse.
”I vores samfund er spildtid noget nær en dødssynd og det kræver stor overvindelse at hengive sig til det planløse. På den anden side er det nok det klogeste, vi overhovedet kan gøre, fordi det er her, vi mærker os selv.”
Albert Gjedde formulerer det sådan:
”Det at kede sig er ikke dovenskab. Det er evnen til at tåle stilheden, mærke ubehaget og lade tankerne tage form. På den front har de ældre generationer, der er vokset op uden konstant stimulation og ved, hvordan man selv finder på, noget at lære de yngre,” siger Gjedde.
Og måske er det netop pointen: Vi behøver ikke fylde alle pauser ud. Nogle gange skal der ikke ske noget, før der kan ske noget nyt.
”Kedsomhed er ikke roden til alt ondt,” siger Einar Baldvin Baldursson. ”Tværtimod. Det er begyndelsen på alt nyt.”
