Forhøjet kolesterol behøver ikke føre til store omvæltninger ifølge professor og forsker Børge Nordestgaard. Bliv klogere på dine tal – og på de vigtigste valg i hverdagen.
Mange i 50’erne og 60’erne får målt deres kolesterol hos lægen. De får et tal – og måske at vide, at det er “lidt forhøjet” eller “noget, vi skal holde øje med”. Men hvad betyder det egentlig? Er det noget, man skal være bekymret for? Og hvad kan man selv gøre – uden at skulle lægge hele sit liv om?
Netop kolesterol er et af de områder, hvor mange står tilbage med flere spørgsmål end svar. Samtidig er det et sted, hvor viden kan gøre en reel forskel. For risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger med alderen – og her spiller kolesterol en central rolle.
Børge Nordestgaard er professor på Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og en af Danmarks førende forskere i kolesterol og hjerte-kar-sygdomme. Ifølge ham handler det først og fremmest om at forstå, hvad tallene dækker over – og hvordan man skal handle på dem.
Men for at kunne forstå sine tal er det nødvendigt først at forstå, hvad kolesterol egentlig er.
Et livsnødvendigt stof
Kolesterol har i mange år haft et dårligt ry, men det er i virkeligheden et livsnødvendigt stof. Kroppen kan ikke undvære det.
“Kolesterol er et fedtstof, som indgår i alle vores cellemembraner. Uden kolesterol kan cellerne simpelthen ikke fungere,” forklarer Børge Nordestgaard og uddyber:
“Kolesterol er desuden udgangspunkt for dannelsen af galdesyrer, som gør det muligt at optage fedt fra tarmen. Det bruges også til at danne hormoner som østrogen, testosteron og binyrebarkhormoner. Derfor er kolesterol helt centralt for kroppens funktion.”
Kolesterol kommer både fra kosten og fra kroppens egen produktion. Faktisk kan alle kroppens celler selv danne kolesterol. Til gengæld har kroppen ikke nogen effektiv måde at nedbryde det på, og derfor kan niveauet blive for højt.
Ikke godt og dårligt kolesterol
Måske har du hørt om “det gode og det dårlige kolesterol”, men den opdeling er ifølge Børge Nordestgaard forsimplet.
“Man bør ikke tale om godt og dårligt kolesterol. Det er en gammel måde at forklare det på. I stedet handler det om, hvordan kolesterolet transporteres i blodet. LDL-kolesterol og det såkaldte restkolesterol spiller en central rolle i udviklingen af åreforkalkning,” siger han og uddyber:
“Det er LDL-kolesterol og restkolesterol, der aflejres i blodkarrene og kan føre til åreforkalkning. I sidste ende kan det resultere i blodpropper i hjerte og hjerne. Det er de sygdomme, der samlet set slår flest mennesker ihjel på verdensplan.”
Derfor er det især niveauet af LDL-kolesterol, lægerne holder øje med. Jo højere niveau, jo større er risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Samtidig måler man også triglycerider, som er en anden type fedtstof i blodet. Forhøjede triglycerider hænger også sammen med en øget risiko og indgår derfor i den samlede vurdering. Derudover kan det være relevant at få målt lipoprotein(a), som er en arveligt bestemt type kolesterol.
3 ting, du kan gøre allerede i dag
1. Spis mere fra planter – og mindre fedt fra dyr.
Spis grøntsager til mindst to måltider i dag.
Skær lidt ned på fed ost, smør og fedt kød.
Brug planteolier, nødder og fuldkorn som en større del af din kost.
2. Bevæg dig hver dag.
Gå en tur, cykl og vær aktiv i hverdagen.
Det behøver ikke være hård træning
Det vigtigste er, at du bruger kroppen.
3. Få klarhed over dine tal.
Spørg din læge: Hvad betyder mit kolesteroltal for mig?
Bed om at få forklaret LDL og triglycerider, hvis du er i tvivl
Overvej at få målt lipoprotein(a) (viser arvelig risiko)
Kilde: Børge Nordestgaard, professor, Københavns Universitet
Når tallene skal forstås
For mange er det netop her, usikkerheden opstår. Hvad betyder tallene? Og hvornår er der grund til at reagere? Hvis man allerede har haft hjerte-kar-sygdom – fx en blodprop i hjertet eller hjernen – er svaret klart.
“Så er man i høj risiko for at blive syg igen, og så skal kolesteroltallet ned – uanset hvor højt det er,” siger Børge Nordestgaard.
Det samme gælder personer med diabetes eller en arvelig form for forhøjet kolesterol. For andre handler det først og fremmest om, hvor højt kolesteroltallet ligger.
“Som tommelfingerregel gælder det, at jo lavere LDL-kolesterol, jo bedre. Hvis LDL-kolesteroltallet er over 3 mmol per liter, er det noget, man skal tage alvorligt. Det samme gælder, hvis triglyceriderne er over 2 mmol per liter.”
Samtidig er der ikke én præcis grænse, hvor det fra det ene øjeblik til det andet bliver farligt.
“Man kan sammenligne det med at køre på motorvej. Jo hurtigere du kører, jo større er risikoen. Men du ved ikke præcis, hvornår det går galt. Sådan er det også med kolesterol.”
Det, du selv kan påvirke
Når du får at vide, at kolesteroltallet er forhøjet, er det oplagt at spørge: Hvad kan jeg selv gøre? Her er det vigtigt at skelne mellem, hvad der påvirker selve kolesteroltallet, og hvad der styrker hjertet generelt.
“Motion betyder faktisk ikke ret meget for kolesteroltallet. Men det betyder meget for hjertesundheden. Så det er stadig vigtigt at være fysisk aktiv,” siger Børge Nordestgaard.
Kosten spiller en større rolle – men heller ikke her er der tale om mirakelløsninger.
“Man kan godt sænke sit kolesterol med kosten, men det er svært at komme langt ned alene den vej. Det vigtigste er at spise mindre mættet fedt fra animalske produkter som kød med meget fedt, fede oste og fede mejeriprodukter.”
Spis mest fra planteriget
Ifølge Børge Nordestgaard er det sikreste at spise fra planter og så lidt som muligt fra dyr.
”Vores kost i dag er generelt for fed, og vi får for meget fra animalske produkter. Det er derfor vigtigt at skrue op for grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder – og ned for det fede fra animalske produkter. Dog er der enkelte undtagelser fra planteriget som kokosolie og palmeolie, der kan påvirke kolesteroltallet negativt.”
Æg er et af de områder, hvor mange stadig er i tvivl. I mange år blev æg – især æggeblommer – forbundet med forhøjet kolesterol og noget, man derfor burde holde igen med.
Hvor meget betyder æg for kolesteroltallet?
”Det er rigtigt, at man tidligere troede, at æggeblommer havde stor betydning for kolesteroltallet. Blandt andet på baggrund af dyreforsøg. Men hos mennesker har det vist sig, at kolesterol fra kosten generelt har mindre betydning for kolesterolniveauet i blodet, end man tidligere antog. Det vigtigste er i stedet det mættede fedt i kosten. Så alt med måde – det er helt fint at spise et æg om dagen,” siger Børge Nordestgaard.
Medicin som forebyggelse
For mange vil livsstilsændringer ikke være nok. Her kommer kolesterolsænkende medicin – typisk statiner – ind i billedet.
“Hvis man får tilbudt medicin, er det, fordi lægen vurderer, at der er en øget risiko. Det skal man bestemt sige ja til. Statiner kan typisk sænke LDL-kolesteroltallet med 30-50 procent, afhængigt af type og dosis. Medicinen reducerer dermed risikoen for hjerte-kar-sygdom og tidlig død.”
Børge Nordestgaard peger også på, at mange kan have gavn af medicinen, selvom de ikke har meget høje kolesteroltal.
“Mænd over 50 år og kvinder over 55 år bør overveje det – også selv om kolesterolet ikke er markant forhøjet. Man kan sammenligne det med at bruge sikkerhedssele i bilen eller cykelhjelm – det er en måde at beskytte sig på.”
Bekymring for bivirkninger
I praksis afhænger beslutningen om medicin dog ikke af alder alene, men af en lægefaglig vurdering af den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.
Statiner anbefales til personer, der allerede har hjerte-kar-sygdom, har diabetes, har et meget højt LDL-kolesteroltal og/eller har høj risiko for hjerte-kar-sygdom.
Bekymringer om bivirkninger fylder hos nogle mennesker, men ifølge Børge Nordestgaard viser store undersøgelser, at de er sjældne.
“Studier viser, at det over en 10-årig periode er cirka én ud af 1000, der oplever bivirkninger som muskelømhed eller svaghed. Så det er meget få,” siger han.
En realistisk tilgang til hverdagen
For de fleste handler det ikke om store omlægninger, men om at justere nogle få vaner i hverdagen.
“Spis flere plantebaserede fødevarer, bevæg dig hver dag og sørg for at holde en sund vægt. Det behøver ikke være avanceret, når det gælder motion – cykling, gåture, havearbejde og rengøring tæller også,” siger Børge Nordestgaard.
Han advarer samtidig mod ekstreme kostformer.
“Keto-diæt er et eksempel på en diæt, der kan øge kolesteroltallet markant, fordi man spiser meget fedt fra dyr. Det er det stik modsatte af det, vi ved forebygger hjerte-kar-sygdom.”
Samtidig er det vigtigt at kende sine tal og tale med sin læge om dem.
“Det vigtigste er, at man får målt sine tal og taler med sin læge om dem – også gerne inklusive lipoprotein(a), som er en arveligt bestemt type kolesterol, man ikke selv kan påvirke ret meget.”
Viden giver ro
Forhøjet kolesterol mærkes ikke i kroppen. Derfor opdages det ofte først, når det bliver målt – og netop derfor kan det skabe usikkerhed. For mange ligger trygheden i at forstå, hvad tallene betyder, og hvad man konkret kan gøre.
“Hvis du ikke ønsker at blive syg, så er det vigtigt at tage det alvorligt – også selv om tallene ”kun” er lidt forhøjede,” siger Børge Nordestgaard.
Han understreger samtidig, hvor vigtigt det er at orientere sig de rigtige steder, når man søger viden om sin sundhed og kolesterol.
“Du skal ikke tage alt, hvad du ser på sociale medier, for gode varer. Der er meget misinformation. Tal med din læge og brug troværdige kilder,” siger Børge Nordestgaard.
