Overgangsalderen kan komme til udtryk med både fysiske og psykiske symptomer. Ofte uden at man selv er klar over, at det er hormonerne, der spiller ind.
Hvordan ved jeg, at jeg er i overgangsalderen?
Er det ikke bare nogle hedeture og så menstruationen, der stopper? Jo, måske for det mindretal, der glider lige igennem denne fase uden de store udfordringer. Men for hovedparten er overgangsalderen mere kompleks end som så. Mange er bare ikke altid klar over, at det er symptomer på overgangsalder, de bøvler med.
Overgangsalderen, klimakteriet eller menopausen kalder vi perioden, hvor kvinders kønshormoner falder og svinger, og menstruationen bliver uregelmæssig for til sidst at ophøre.
Perioden kan strække sig over flere år. Klinisk set er du først i overgangsalderen den dag, du ikke har haft menstruation i 12 måneder.
De mest udbredte fysiske symptomer på overgangsalder er hede- og svedeture, træthed, udmattelse, muskel- og ledsmerter, blødningsforstyrrelser, vægtøgning, hovedpine, symptomer fra hjertet, tørre slimhinder og urinvejsproblemer.
De psykiske symptomer kan være søvnforstyrrelser, stressfølelse, manglende socialt overskud, ”hjernetåge/brain fog”, irritabilitet og humørsvingninger, ængstelse og en oplevelse af at være ved siden af sig selv.
Kan man få taget en blodprøve?
Selv om det ville være dejligt nemt at få en afklaring, giver det ikke mening at diagnosticere overgangsalder.
Mange kvinder forventer at kunne gå til lægen og få taget en blodprøve, der viser, om man er i overgangsalderen eller ej. Men det får man ikke så meget ud af, siger overlæge på gynækologisk afdeling på Rigshospitalet Anette Tønnes Pedersen. Hun har forsket i kvinders overgangsalder i 30 år.
”Diagnose er noget, vi bruger, når det handler om sygdom, og når noget ikke er, som det skal være. Overgangsalderen er en fase. Det er en periode, hvor hormonproduktionen er meget ustabil, så derfor vil værdierne på de hormoner, vi ellers plejer at måle på, være svære at tolke.”
Det giver ifølge Anette Tønnes Pedersen kun mening at tage blodprøver af hormonniveauerne, hvis der er tale om for tidlig overgangsalder, altså symptomer før kvinden er fyldt 40 år.
Hvad er perimenopausen?
Begrebet perimenopause er blevet mere kendt de seneste par år, hvor overgangsalder er kommet på dagsordenen i traditionelle medier og på sociale medier.
Perimenopausen dækker over årene op til menstruationens ophør og er en periode med gener eller symptomer, som opleves meget individuelt. De kan være af både fysisk og psykisk karakter.
”Perimenopausen er en elastisk periode, som varierer meget fra kvinde til kvinde. Nogle oplever ingen symptomer, nogle oplever mange. Det kan også være svært at finde ud af, om det, man oplever, kan skyldes andre ting,” siger Anette Tønnes Pedersen.
De cirka 60-70 procent, der oplever moderate eller svære symptomer i menopausen, har ofte haft dem i en del år før menstruationens ophør. Og det uden måske at kunne definere præcist, hvad der var på spil.
Den gennemsnitlige alder for at gå i overgangsalderen er mellem 45 og 55 år. Da perimenopausen kan udspille sig helt op til 5-10 år tidligere, har de færreste tanker om overgangsalder, når de er i starten af 40’erne.
Men hvordan ved man så, om det er overgangsalder eller noget andet?
”Jeg synes, man skal overveje, om der er noget i ens liv, der kan påvirke søvn, energi, humør, kropsfunktioner eller vægt. En arbejdssituation med stress, en flytning, skilsmisse eller problemer med nogen af de nærmeste. Hvis alting er, som det plejer, kan man herefter tænke på, om man kan være i overgangsalderen,” siger Anette Tønnes Pedersen.
Hvad er hjernetåge?
Hjernetåge – også kaldet brain fog – er et relativt nyt begreb i dansk kontekst, når det kommer til overgangsalder. Det dækker over koncentrationsbesvær, stressfølelse, glemsomhed og følelsen af at have en dyne over hovedet.
For en del kvinder, der rammes af disse symptomer, skaber det bekymring om begyndende demens og en grundlæggende usikkerhed, fordi man ikke føler sig som sig selv.
Nogle forskere mener, at hjernetåge skyldes fald og svingninger i kønshormonet østrogen, ligesom de fysiske symptomer på overgangsalder. Men også dét kan være svært at måle på, siger Anette Tønnes Pedersen.
”Der er tvivl om årsagen til hjernetåge. Det kan også være, at man bliver forstyrret i sin søvn af eksempelvis svedeture og derfor er træt og ukoncentreret om dagen,” siger hun.
Skal man gå til lægen?
Mange kvinder gennemgår denne livsfase uden at involvere hverken læge eller gynækolog.
Nogle oplever ingen gener, og pludselig en dag ophører menstruationen. Andre kan være voldsomt generet af en lang række symptomer. Så kan det være nødvendigt at tale med en læge om det.
En del af generne kan nemlig lindres med et hormontilskud. Er du i tvivl om, det er overgangsalder, eller ønsker du hormontilskud, anbefaler Anette Tønnes Pedersen derfor, at du går til din praktiserende læge. Lægen kan også tage blodprøver for at udelukke, at symptomerne forveksles med andre tilstande.
Har du en kronisk eller gynækologisk sygdom, som gør lægen i tvivl om eventuel hormonbehandling, kan du tale med lægen om en henvisning til en privatpraktiserende gynækolog.
Går mænd i overgangsalderen?
Den store fokus på kvinders overgangsalder efterlader ofte spørgsmålet om en lignende fase hos mænd. Men det giver ikke helt mening at tale om, at mænd har en overgangsalder. Heller ikke selv om end den jævnligt omtales som andropause eller manopause.
Faldet i hormoner hos henholdsvis kvinder og mænd kan sammenlignes med at køre i elevator fra 100. etage til stueetagen for kvinder, mens det for mænd kun er ned til 99. etage.
Det mandlige kønshormon testosteron falder med cirka én procent om året gennem en meget lang årrække. Mænd kan dog godt opleve symptomer, der kan minde om overgangsalder. En lille del rammes også af en medicinsk tilstand kaldet hypogonadisme, som er manglende eller nedsat testosteronproduktion.
”Når mænd midt i livet oplever træthed, nedsat sexlyst og humørsvingninger, impotens og lignende, kan det skyldes almindelig aldring, men også andre tilstande, som man bør tale med sin læge om,” siger Anette Tønnes Pedersen.
Kort om overgangsalderen
• I årene op til menstruationens ophør er man i perimenopausen. Den kan begynde allerede i starten af 40’erne og vare fra få måneder til 10 år – meget forskelligt fra kvinde til kvinde.
• I perimenopausen svinger og falder kønshormonerne, hvilket kan påvirke både krop og sind. Det kan medføre uregelmæssige blødninger, hedeture, nattesved, humørsvingninger, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær, “hjernetåge”, uro og ængstelse.
• Mange symptomer i overgangsalderen kan forveksles med stress, depression, stofskifteproblemer eller andre tilstande.
• Når man ikke har haft menstruation i 12 måneder, er man klinisk set i menopausen den dag, hvorefter man træder ind i postmenopausen, hvor hormonerne langsomt stabiliserer sig til et lavere niveau.
• Hver kvinde sin overgangsalder. Der findes ikke en manual for, hvordan overgangsalderen vil forløbe, og de fleste oplever denne livsfase meget individuelt. Nogle har ubetydelige gener, mens andre har næsten invaliderende symptomer, som påvirker hverdag og arbejdsliv.
• Symptomerne i overgangsalderen kan ofte lindres med hormontilskud på recept.
Kilde: Anette Tønnes Pedersen, gynækolog og overlæge på Rigshospitalet
