”Jeg følte mig som familiens sorte får – men jeg var bare den grimme ælling.”
Didde Skov Freudendahl underviser i dag voksne med ADHD i mestringsteknikker, som hun selv har haft stor gavn af i sit liv.
101.240 voksne danskere fik ADHD-medicin i 2024. En af dem er Didde Skov Freudendahl, som først fik diagnosen som 43-årig efter et helt liv med følelsen af ikke rigtigt at passe ind.
I ni år gik hun i terapi hos en psykolog. Her fik hun sat ord på mange af sine udfordringer, men det var først som 43-årig, at hun fik sort på hvidt, at hun har ADHD. Diagnosen fik mange brikker til at falde på plads.
”Jeg har altid følt mig som familiens sorte får. Jeg har følt mig meget anderledes end folk omkring mig. Jeg har haft følelsen af, at jeg kom til at gøre livet svært for mig selv, når jeg tog nogle impulsive valg og måtte leve med konsekvensen,” siger hun.
Havde alle symptomer
Der er mange ting i Diddes adfærd, som hun med den viden, hun har i dag, kan se var klokkeklare tegn på uopdaget og ubehandlet ADHD.
”Jeg var i den grad tidsoptimist, så jeg var altid sent på den. Jeg blev meget hurtigt overvældet af lyde eller socialt samvær, så jeg kom til at råbe af mine børn. Og jeg takkede ofte nej til sociale arrangementer, fordi jeg slet ikke kunne overskue at være sammen med mange mennesker i lang tid ad gangen,” forklarer hun.
”Jeg har, siden jeg var barn, haft kæmpestore udsving i energi og humør. Og så kunne jeg blive helt lammet, hvis der var flere opgaver foran mig. Jeg havde meget svært ved at overskue og prioritere dem, og så fik jeg slet ikke lavet noget af det,” fortæller Didde.
Opfandt egne strategier
I bakspejlet kan Didde se, at hun gang på gang kom til at spænde ben for sig selv og gøre andre mennesker ondt. Hun begyndte derfor at udforske sin egen adfærd og udvikle strategier for sig selv.
”Jeg studerede yoga-psykologi i 4 ½ år i et gammelt kloster i Tyskland. Her lærte jeg at reflektere over mig selv og mine handlemønstre. Hver måned havde vi et nyt tema, hvor jeg kom tættere på mig selv og årsagen til min adfærd. Jeg kunne pludselig se, at jeg ikke behandlede mig selv særligt pænt, og at jeg ofte kom til at såre mine nærmeste. Ikke fordi jeg ville, men fordi jeg glemte ting og ikke kunne overskue at holde kontakten. Og fordi jeg sommetider blev så overvældet, at jeg kom til at råbe eller blive meget vred.”
En øjenåbner var, da Diddes dengang lille søn sagde til hende, at det føltes som at blive slået, når hun råbte højt af ham. Det fik hende til at tage sin egen adfærd alvorligt. Hun ville sørge for, at hun ikke endte helt derude, når hverdagen igen væltede for hende.
Didde begyndte at implementere forskellige strategier, så hun fik hverdagen til at fungere. Hun fandt fx løsninger som at skrive aftaler ind i kalenderen en time tidligere, end de egentlig var aftalt. Simpelthen for ikke at komme for sent. Og hun lærte sig selv at sætte ord på sine behov og begrænsninger, også over for andre mennesker.
”I mange år sagde jeg ofte nej til arrangementer, fordi jeg vidste, at jeg ikke kunne overskue at være med i mange timer. I dag siger jeg ja tak, men forklarer med det samme, at jeg kun bliver i fx tre timer. Det er, hvad jeg ved, at jeg kan klare mentalt. Så kan jeg vise, at jeg gerne vil være i selskabet, men bare ikke kan være med en hel aften,” siger hun.
Opmærksomhed på reaktioner
For hende er løsningen langt hen ad vejen at være opmærksom på egne reaktioner og på, hvornår de er uhensigtsmæssige. Når uroen og ubehaget kommer, og hun får lyst til en cigaret eller en stor is, så er hun gået over sin grænse, ved hun.
”Så sætter jeg mig ned og reflekterer over, hvornår jeg blev overstimuleret, og hvordan jeg næste gang kan gøre noget anderledes, så jeg ikke når derud. Det er ikke så vigtigt, om jeg handler på impulsen. Det er vigtigere, at jeg forstår, hvorfor den er kommet. Selvomsorg og selvindsigt skaber psykisk sundhed. Følelsen af skyld og skam forhindrer vækst,” siger hun.
Medicin var en gamechanger
De mange selvlærte strategier gav Didde en nyfunden ro. Hun var dog stadig udfordret af den manglende energi til den såkaldte leverpostejs-hverdag. Hendes endnu uopdagede ADHD spændte ben for hendes trivsel. Og da overgangsalderen bankede på, væltede læsset.
Til sidst blev belastningen for stor. Didde søgte hjælp – og fik endelig diagnosen. Og med den kunne hun få den rette medicinske behandling.
Det tog omkring to år at finde den rette type medicin og den rette dosis. Men da hun var i mål, gjorde medicinen en enorm forskel for hende.
”Jeg ved, at folk oplever medicin meget forskelligt. For mig giver den mere stabil energi i løbet af dagen. Jeg kan simpelthen køre længere, holde koncentrationen og overskue mere uden at blive stresset. Før gik jeg ofte kold, når klokken var 13. Nu kan jeg godt klare en hel dag uden dyk i min energi,” forklarer hun.
Bruger sin viden til at hjælpe
I dag arbejder Didde med at hjælpe andre med ADHD – både kvinder og mænd. Hun arbejder med det, hun kalder refleksiv terapi, hvor hun guider folk til at få mere viden om sig selv og derefter lægge strategier, som kan gøre hverdagen nemmere.
Ud over at tale med sine klienter om konkrete mestringsteknikker råder hun dem til at skrive dagbog og vurdere deres dag på en skala fra 1 til 10 inden for fem forskellige områder: humør, energi, mad, søvn og aktivitet. Hun ser hos både sig selv og sine klienter, at bevidsthed, selvkærlighed og accept er nøgleord, hvis man vil ændre sin adfærd.
”Mød dig selv, hvor du er, ikke hvor du gerne vil være. Accepter dig selv og lær at forstå dig selv og dine mønstre. Når vi er bevidste om, hvad vi gør og hvorfor, begynder vi som regel at ændre adfærd helt af os selv. Ved at træde nye stier i hjernen kan vi få nye handlemønstre, som gør vores liv lettere,” siger hun.
”Mange har brugt et helt liv på at skælde sig selv ud. Jeg prøver at give folk noget andet: forståelse og konkrete greb. Når du forstår dine mønstre, kan du begynde at handle anderledes,” siger hun. For hende er målet for arbejdet med sig selv helt enkelt: – Man skal ikke lave sig selv om. Man skal bygge et liv, man faktisk kan holde til, og som man kan regne med sig selv i.
Bliv udredt
Hun råder alle, der går med en mistanke om ADHD, til at blive udredt.
”Har man børn, plejer jeg at sige, at man skylder dem det. Jeg ville selv ønske, at jeg var blevet udredt meget før. Det havde gjort livet nemmere for både mig selv og dem omkring mig.”
Diddes historie er langt fra enestående. I de senere år er stadig flere voksne blevet diagnosticeret med ADHD – og en stor del af dem er kvinder, som først får diagnosen sent i livet. Ifølge eksperter skyldes det blandt andet, at ADHD hos piger og kvinder ofte ser anderledes ud end hos drenge og derfor i mange år er blevet overset.
Kvinder får diagnose som voksne
Der findes ingen officielle tal på, hvor mange voksne kvinder der i dag har diagnosen, men tallet er kraftigt stigende. Ifølge formanden for ADHD-foreningen, Trish Nymark, skyldes det, at man i højere grad har fået øjnene op for, hvordan ADHD kan komme til udtryk hos kvinder.
”Piger er traditionelt opdraget til at sidde stille, så selvom de måske har hyperaktivitet ligesom drenge, vender de det ofte indad. De mærker det som hypertankevirksomhed og en rastløshed eller uro i kroppen, men lader det ikke komme ud i samme grad som drengene,” siger hun.
Tre kernesymptomer på ADHD
De tre symptomer findes hos både mænd og kvinder.
1. Svingende fokus. Mange med ADHD har svært ved at styre deres opmærksomhed.
2. Hyperaktivitet. Man mærker en konstant uro eller rastløshed i hovedet eller i kroppen.
3. Impulsivitet. Mange med ADHD handler, før de tænker.
Kilde: Trish Nymark, formand for ADHD-foreningen
Når livet ændrer sig
”Mange piger med ADHD formår at fungere i livet, men de bliver udfordrede, når livet ændrer sig; når de får arbejde, kæreste, børn osv. Så virker deres strategier ikke længere, og så skal de finde nye måder at få hverdagen til at fungere på.”
”Og når overgangsalderen rammer, bliver det rigtig svært, for her spiller hormonerne også ind. Her falder niveauet af østrogen, som påvirker mængden og optagelsen af dopamin, og dopamin hjælper med at holde fokus. Når det falder, bliver symptomerne ofte meget tydelige, hvis man går med uopdaget ADHD. Pludselig kan man ikke høre efter ret længe i en vigtig samtale med veninden. Eller man får ikke svaret på sms’er i flere uger. Man kommer ofte for sent og får i det hele taget en følelse af at miste kontrollen,” forklarer Trish Nymark.
Søg hjælp
Trish Nymarks råd er også at få en udredning, hvis du genkender disse symptomer.
”Første skridt er at gå til egen læge, som kan hjælpe med en umiddelbar vurdering og evt. henvise dig til en voksenpsykiater. Desværre er der op til tre års ventetid på at komme ind i psykiatrien og få den rigtige behandling,” fortæller hun.
Andre gode råd fra Trish Nymark er at tale med fagfolk, der kan hjælpe. I ADHD-foreningen findes selvhjælpsgrupper, hvor man kan få mere viden og møde ligesindede. Du kan læse mere om ADHD hos kvinder, mænd og børn og finde mestringsstrategier på foreningens hjemmeside: adhd.dk.
