Naturen er en løsning på vores mentale mistrivsel, dårlige helbred og udfordrede relationer til hinanden, mener Simon Høegmark .
”Bare 20 minutters daglig naturpåvirkning i form af at lytte til naturlyde, at udskifte jord i potteplanter eller at sidde på en bænk i en bypark – har en effekt. Efter en gåtur i skoven er stigningen af vigtige immunceller målbar i vores blod. Alene det at se filmoptagelser af natur kan reducere stress. Al natur gør en forskel,” siger ph.d. i naturpsykologi Simon Høegmark.
Hold pauser i din hverdag – gerne i naturen. Jo mere natur, desto bedre. Registrér og oplev den med alle dine sanser. Så vil du opnå større mental og fysisk sundhed og samtidig påvirke dine omgivelser positivt. Det er ikke filosofi, men videnskabeligt bevist. Sådan kan Simon Høegmark sammenfatte sit budskab efter mange års studier og stor nysgerrighed på naturen. Han er stifter og medejer af ViNatur, der blandt andet tilbyder uddannelser i naturterapi og regenerativ ledelse.
Årtiers forskning har vist, at naturen blandt andet har en positiv effekt på vores nerve-, immun- og hormonsystem. Vi mangler ikke beviser, mener han.
Vigtig viden skal udbredes
Simon Høegmark har mange titler: master i naturvidenskab, ph.d. i naturpsykologi, forfatter, naturvejleder, naturterapeut og foredragsholder. Fællesnævneren er hans kærlighed til det, han kalder naturens magi. Hans mission er at udbrede viden om naturens sundhedsfremmende virkning på en måde, der får os til både at bruge og passe bedre på den.
Sundt sind giver sundere krop
”Psyke og krop hænger sammen. Positive følelser udløser lykkehormoner som dopamin og oxytocin, hvilket understøtter væksthormonerne og kroppens evne til celleopbygning. Når vi er i mental balance, restituerer kroppen hurtigere,” siger forskeren.
Derfor bruger han en stor del af sit virke på at formidle, at naturen er et særligt effektivt sted at restituere efter sygdom og stress. Bare det at se på naturens former og strukturer, såsom grønne blade eller havets bølger, beroliger amygdala – et område i hjernen, der styrer reaktioner som frygt, stress og aggression.
”Undersøgelser fra arbejdspladser viser, at sygefraværet falder, bare ved at vi ser på billeder af natur,” forklarer Simon Høegmark.
”I jorden findes bakterier, der virker både antidepressivt og immunstyrkende. Når vi går ture i skoven, indånder vi desuden træernes og planternes phytoncider, som er en del af deres eget immunforsvar. Forskning viser, at når vi indånder disse phytoncider, stiger antallet af vigtige dræberceller i vores eget immunforsvar – dem, der bekæmper virusser og bakterier.”
Ifølge Simon Høegmark er mængden af phytoncider størst om sommeren, men nåletræer fortsætter med at udskille stoffet om vinteren.
Derfor har vi problemer
Stress, dårlig søvn og mental mistrivsel i form af angst og depression. Ifølge Simon Høegmark har mange af vores udfordringer rod i én ting: Vi har glemt vores afhængighed af naturen.
”Det moderne menneske er kommet langt væk fra de rytmer, som vores kroppe har udviklet sig i, siden homo sapiens indtog jorden. Alle andre arter end os lever stadig efter naturens rytmer og cyklusser.”
De fleste af os opholder sig indendørs over 90 % af tiden med konstant varme og lys. Kroppen er dog tilpasset temperaturforskelle og rytmer med dag, nat og årstider. Når de mangler, aktiveres hormonsystemet på uhensigtsmæssige tidspunkter, søvnen forringes, og grundfølelser som frygt, vrede og dårlig samvittighed forstærkes.
For lidt og for meget opmærksomhed
Et andet problem er vores sløvede sanser og mangel på pauser – to ting, der hænger tæt sammen.
”Vi er genetisk afhængige af naturens gavnlige virkning. Siden homo sapiens kom til for omkring 300.000 år siden, har vi tilpasset os naturen og reageret instinktivt på den gennem sanserne,” forklarer Simon Høegmark.
Med sanserne lærte vi at skelne mellem tryghed og fare. Den måde, vi reagerer på i dag, bunder i de samme mekanismer som dengang, vi levede som jægere og samlere, forklarer han.
”Hjernen har to overordnede måder at være opmærksom på. Den direkte, fokuserede opmærksomhed bruger energi og aktiveres, når vi analyserer, løser problemer eller reagerer på trusler.”
Når vi er i vores sanser, aktiveres den spontane opmærksomhed. Her observerer vi uden at tage stilling. Nervesystemet beroliges, hjernen slapper af, og kroppen udvasker stresshormonet kortisol. Ifølge Simon Høegmark er vores system skabt til en vekslen mellem aktivitet og pauser. I dag befinder vi os dog oftest i den opmærksomhedstilstand, der dræner hjernen for energi. Uden pauser ophobes stresshormoner, som nedbryder celler og skader væv i hjernen.
”Hjernen begynder så at snyde os, og vi kan pludselig opleve angst i supermarkedet eller uforklarlig tristhed om morgenen.”
Giv det videre
”Vi har brug for en bredere forståelse i samfundet for vores afhængighed af naturen. Den viden bør omsættes i skolen, sundhedsvæsenet og i virksomheder, så flere får mulighed for højere trivsel,” siger Simon Høegmark.
”Når vi er i balance, træffer vi bedre beslutninger og påvirker vores omgivelser mere positivt.”
Få gavn af naturen
Simon Høegmarks 6 skridt mod målet:
1, Gå en tur i naturen uden formål, telefon eller tidspres. Gå langsomt og observer.
2. Find et yndlingssted i naturen, hvor du kan sidde og iagttage.
3. Lav vejrtrækningsøvelser: Træk vejret langsomt ind gennem næsen, hold vejret, pust langsomt ud. Gentag i 3–5 minutter.
4. Brug sanserne: Se, lyt, duft, smag og mærk.
5. Del oplevelsen med en ven og skab fælles minder. B
6. Brug sanseindtrykkene senere, fx inden et møde. Tag et kvarter og lav en mental sanserejse til dit yndlingssted.
