Søvn er livsnødvendig for både krop og sind, men på grund af stress, medicin og søvnapnø får mange ikke den dybe hvile, de har brug for. Sådan behøver det ikke at være.
Vi skal helt tilbage til de første encellede organismer for at finde søvnens oprindelse. I dag – millioner af år senere – er det præcis de samme mekanismer, der gør, at søvn er en nødvendighed for vores overlevelse. Det fortæller Rune Frandsen, søvnforsker og overlæge på Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet og Glostrup Hospital.
”Den første variation i det tidlige liv var, om det var lyst eller mørkt. Det var før ozonlaget blev dannet, og lyset udgjorde en trussel på grund af voldsom UV-stråling. For at overleve begyndte de encellede organismer at aktivere bestemte proteiner om dagen og udviklede gradvist en aktiv og en passiv fase. Det er den direkte forløber for vågen tilstand, hvor organismen nedbrydes, og søvn, hvor den bliver genopbygget,” siger han.
Søvnen og immunforsvaret
Under søvnen udnytter kroppen natteroen til at rydde op og forny sig på celleniveau. Hjernen renser ud, hukommelsen sorterer dagens indtryk, og immunforsvaret ruster sig til de næste udfordringer.
Ifølge Rune Frandsen kan søvnmangel over længere tid betyde, at der ophober sig affaldsstoffer, som forårsager inflammation i hjernen og nedbryder nerveceller.
Det er dokumenteret, at der er sammenhæng mellem langvarige søvnproblemer og hjernesygdomme som fx Alzheimer. Han advarer samtidig mod regelmæssig brug af sovemedicin, hvilket omkring 250.000 danskere gør i dag.
”Det kan være udmærket i en akut situation, men der er ingen dokumenteret effekt efter kort tids brug, og når man stopper, sover man dårligere end før. Det eneste, man opnår med sovemedicin, er at forhindre kroppen i at få den dybe søvn, den har brug for,” siger han.
Oprydningen i cellerne er også afgørende for immunforsvaret. Om dagen suser de hvide blodlegemer rundt for at opspore og eliminere trusler såsom bakterier. Om natten trækker de fleste sig tilbage til lymfeknuderne for at udveksle informationer med resten af immunsystemet – noget, der kan være vitalt, hvis de forhindres i det.
”Det er derfor, man efter en periode med søvnmangel er mere udsat for infektioner. Under coronapandemien så vi, hvor galt det kan gå, da unge, raske hospitalsansatte i Kina døde af luftvejsinfektioner, som ikke burde have været et problem. Men de arbejdede også 90-100 timer om ugen, sov stort set ikke og var derfor reelt uden et immunsystem.”
Drømmenes funktion
Men hvor kommer drømmene ind i billedet – og hvordan kan hjernen både være aktiv og samtidig restituere? Det kan den heller ikke, fastslår Rune Frandsen. Han fortæller, at man drømmer mest under REM-søvnen, som blot er en af flere faser i den søvnrytme, hjernen gentager nat efter nat.
”Det begynder med let søvn, hvor tankerne gradvist giver slip, og hjernen rydder op i hukommelsen – gemmer det væsentlige og kasserer resten. Derefter bevæger den sig ned i den dybe søvn, hvor den samme proces sker på celleplan. Her bliver hukommelsen langtidslagret, og nervecellerne renset. Først derefter indtræffer REM-fasen, som udgør omkring en fjerdedel af søvnen.”
Ifølge Rune Frandsen er tanken, at drømme hjælper hjernen med at teste forskellige scenarier ved at kombinere tanker på nye måder, så man bedre kan løse problemer i vågen tilstand. Fordi kreativitet har et kaotisk præg, er drømmene ikke begrænset af virkeligheden.
Myten om de otte timer
Forskning viser, at søvn er lige så vigtig for vores mentale og fysiske helbred som sund kost og motion. Men kan man sige noget generelt om søvnbehov?
”Det korte svar er nej,” siger Rune Frandsen.
”Vi har i mange år fået at vide, at man skal sove otte timer for at have det godt, men der er store individuelle forskelle. Nogle har det bedst med seks timer, andre med ni. Det afgørende er, om man vågner af sig selv og føler sig udhvilet. Hvis du altid skal vækkes af et vækkeur, sover du for lidt.”
Søvnbehovet falder typisk med alderen, uddyber han. Og mens den toårige kan sove bag på ladcyklen med hovedet på skrå, bliver hjernen hos mange gradvist dårligere til at fastholde søvnen. Det er dog ikke nødvendigvis et problem, da behovet for restitution også falder.
Hvad med middagsluren?
”Det afhænger af, hvordan den påvirker nattesøvnen. Hvis man sover fint om natten, er en morfar helt i orden. Sover man dårligt og må kompensere om dagen, forstærker man problemet,” siger Rune Frandsen.
Han anbefaler en powernap på 20-30 minutter, så man undgår at ramme den dybe søvn, som kan gøre én omtåget.
Bekymringer og stress
Der er mange årsager til søvnproblemer. Det kan være medicin, eller at man sidder foran en skærm til sent ud på aftenen.
Lys påvirker døgnrytmen, og kunstigt lys får hjernen til at tro, at det stadig er dag, hvilket forsinker udskillelsen af melatonin. Men søvnforstyrrelser skyldes også ofte stress. Kroppen prioriterer sikkerhed over søvn.
”Hvis du er stresset, reagerer kroppen som urmennesket, som ved, at der er en tiger i nærheden. Så sover man lettere for at kunne vågne hurtigt. Det er smart, hvis der virkelig er en tiger, men ikke hvis det handler om langvarige livskriser,” siger han.
Bekymringer over dårlig søvn kan desuden skabe en selvforstærkende spiral, hvor man sover endnu dårligere. Her er kognitiv terapi den mest effektive behandling.
Søvnapnø – en overset folkesygdom
Rune Frandsen arbejder særligt med søvnapnø, hvor man ubevidst holder op med at trække vejret under søvnen. Han anslår, at 80-90 procent af de ramte ikke er klar over det og derfor ikke får behandling.
Han betegner søvnapnø som en overset folkesygdom, der markant øger risikoen for forhøjet blodtryk, blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser.
”Vores forskning viser, at halvdelen af dem, der bliver indlagt med blodprop i hjernen, har søvnapnø i en grad, som skulle have været behandlet. Samtidig bliver mange heller ikke undersøgt efter blodproppen, hvilket forkorter deres levetid.”
Man bør være opmærksom, hvis man har hjerteproblemer, svært regulerbart blodtryk, kraftig snorken eller vejrtrækningspauser. Træthed i dagtimerne er derimod ikke en pålidelig indikator. Behandling med CPAP-maske eller tandskinne er ofte meget effektiv.
