Mange par står over for en ny begyndelse, når børnene flytter hjemmefra, og der bliver mere ro i hverdagen. Nogle finder ny nærhed, andre opdager forskelle, der har været skjult i årevis. Bliv klogere på, hvordan parforholdet kan udvikle sig – og hvordan I kan styrke det i livets næste kapitel.
Huset kan virke underligt stille, når børnene er flyttet hjemmefra. Hverdagen ændrer karakter. Kalenderen er mindre fyldt med praktiske gøremål, og pludselig er der mere tid til andet.
For nogle par opleves det som en lettelse og en ny frihed. For andre kan det vække en uro: Hvem er vi egentlig som par nu? Ifølge privatpraktiserende psykoterapeut, parterapeut og coach Mette Rosenvel afhænger overgangen i høj grad af, hvilken rolle børnene har haft i parforholdet.
”Den nemmeste overgang ser jeg hos de par, der har vedligeholdt deres parforhold undervejs og også har prioriteret egne interesser. Men sådan har det ikke været for alle,” siger Mette Rosenvel.
Når børnene har været omdrejningspunktet
I mange år kan parforholdet have været præget af et tæt samarbejde om børn, arbejde og hverdagens logistik. For nogle par har travlheden betydet, at relationen mellem de to er blevet nedprioriteret.
I andre familier kan børnene være kommet til at fylde så meget, at forældrerollen næsten bliver hele identiteten – ofte især for den ene part. Når det sker, kan kontakten til egne behov og til parforholdet glide i baggrunden.
”Hele meningen med livet kan komme til at handle om børnene. Og den dag de ikke længere er der, kan der opstå en kæmpe tomhed. Hvem er jeg nu – ikke bare som forælder, men som menneske? Og hvem er vi i parforholdet?”
For nogle par har børnene samtidig været det, der holdt relationen sammen. Måske er man vokset fra hinanden for mange år siden, og når børnene flytter hjemmefra, bliver det tydeligere.
”Man kan opdage, at man i virkeligheden kun har holdt sammen, fordi man havde børn sammen. Når det fælles børneprojekt forsvinder, kan det være svært at se, hvorfor man skal blive. Her ser vi, at nogle bliver skilt eller leder efter en ny grund til at blive sammen.”
Ny frihed – og nye forventninger
Når hverdagen ændrer sig, åbner der sig samtidig nye muligheder. Der kan være mere tid og måske også flere økonomiske ressourcer. Det kan være en livsfase, hvor man endelig får mulighed for at udleve drømme, der har været sat på pause i mange år. Men netop her kan forskellene mellem parterne også blive tydelige. Den ene drømmer måske om at rejse verden rundt, mens den anden længes efter ro, havearbejde og tid derhjemme.
”Man kan have meget forskellige – og ofte uudtalte – forventninger til, hvad der skal ske fremover,” siger Mette Rosenvel.
Samtidig kan der ske noget med den personlige udvikling. Nogle oplever en stærk trang til at realisere sig selv og finde ud af, hvad de vil med resten af livet. Måske begynder den ene på kurser og foredrag om selvudvikling, mens den anden er glad og tilfreds med tingene, som de er, og måske bare glæder sig til at få besøg af børnene.
”Der er ikke noget rigtigt eller forkert i de to positioner. Men forskellen kan skabe spændinger. Det kan føre til en afstand i forholdet, uden at der nødvendigvis er konflikter.”
Derfor er det ifølge Mette Rosenvel vigtigt at få talt om, hvilke ønsker og forventninger man hver især har til den kommende tid.
”Tal med hinanden om, hvad I vil bruge tiden til. Se, om der er fællesnævnere, eller om der kan indgås kompromiser.”
Parallelle liv behøver ikke være et problem
Nogle par lever parallelle liv. Det er ikke nødvendigvis nyt, men det kan blive mere synligt, når børnene ikke længere er omdrejningspunktet. Mette Rosenvel understreger, at det ikke i sig selv er et problem.
”Hvis den ene går til korsang, og den anden spiller golf, og ingen af dem har et problem med det, så er det fint. Problemet opstår, hvis den ene synes, det er trist, at man ikke laver mere sammen.”
Det afgørende er derfor, om man er enige om balancen mellem fællesskab og egne interesser. Hvis oplevelsen er forskellig, er det vigtigt at få sat ord på det i stedet for at gå med en stille skuffelse.
”Det kan handle om at afklare forventninger: Hvor meget fællesskab har vi brug for? Hvad betyder det for mig, at vi laver noget sammen? Og hvordan kan vi både have plads til individuelle interesser og samtidig skabe fælles rum?”
At acceptere forandringen
Overgangen til en ny livsfase handler ikke kun om børn og tid. Også arbejdslivet ændrer sig. Mange drosler ned og er mindre optaget af karriere og forfremmelser. Samtidig forandrer kroppen sig, og det kan påvirke både selvbillede og seksualitet.
”Man bliver ældre og føler sig måske ikke lige så attraktiv som før. Ens sexlyst er måske heller ikke den samme. Det kan være skræmmende, især fordi vi ofte sammenligner os med ungdommen og påvirkes af film og medier. Vi sammenligner os også med, hvordan tingene var før. Hvis jeg ikke er sådan, som jeg var, eller som jeg synes, jeg burde være, kan jeg tænke, at der er noget galt med mig eller vores parforhold.”
For nogle kan det vække en midtvejskrise og en desperation efter den fortabte ungdom. Man kigger frem og ser, at der måske ikke er så meget liv tilbage, og spørger sig selv: Er jeg der, hvor jeg gerne vil være – i mit liv og i mit parforhold?
Det kan nogle gange ende i skilsmisse – måske i et forsøg på at føle sig ung igen med en yngre partner. Ifølge Mette Rosenvel skal vi ikke stræbe efter at komme tilbage til, hvordan det var.
”Vi må gerne være noget andet, end vi var. Vi skal ikke forsøge at komme tilbage til tiden, før vi fik børn. Vi skal stræbe efter en helt tredje fase.”
At se hinanden med nye øjne
Når vi som par har været sammen i mange år, er der stor risiko for, at vores billede af den anden er fastlåst. Vi ser måske ikke den person, der står foran os, men et indre billede, vi selv har skabt. I en ny livsfase, hvor identiteten ikke længere primært er mor og far, kan det være vigtigt at møde hinanden på ny.
”Forestil dig, at du ser din partner for første gang. Hvis I fx. går ud at spise, så tænk på det som den allerførste date, hvor du møder din partner med åbenhed og nysgerrighed. Mange spørger ikke længere ind til deres partner, fordi de tror, de kender svarene. Men det gør vi ikke nødvendigvis, så stil spørgsmål, som om du ikke kendte din partner,” foreslår Mette Rosenvel.
Samtalen som nøgle
Ifølge Mette Rosenvel er samtalen helt central, for, som hun siger, er ingen af os tankelæsere, så vi er nødt til at bruge tid på at tale med hinanden. Men samtaler behøver ikke være lange og tunge.
”For at begge kan være med, kan man sætte en ramme. Tag en kop te sammen og snak uden krav om, at det skal være dybt og langt. For nogle – særligt mange mænd – kan lange følelsesmæssige samtaler virke overvældende. Hvis det er svært at sidde og kigge hinanden i øjnene og tale, så lav noget sammen. Det kan være lettere at tale, mens man går en tur eller graver sammen i haven.”
Fælles projekter skaber samhørighed
Det styrker relationen at finde noget, man er fælles om.
”Find nogle ting, I kan være fælles om – gå på loppemarkeder, til dans, foredrag eller lav god mad om søndagen. Når I har interesser, I deler, skaber det samhørighed og giver noget at tale om.”
Mette Rosenvel anbefaler også en konkret øvelse:
”Skriv fem ønsker hver for sig for det videre samliv. Læs ønskerne højt for hinanden med åbenhed og nysgerrighed – ikke med dom. Find derefter to ønsker, I kan blive enige om, og læg en plan for, hvordan I får gang i dem. Det kan give ny energi i forholdet.”
”Den nye livsfase kræver omstilling. Men den giver også mulighed for at skabe en relation, der ikke er bundet af gamle roller – men bygger på bevidste valg, nysgerrighed og fælles retning. For nogle bliver det begyndelsen på en helt tredje fase i kærligheden,” siger Mette Rosenvel.
5 tips til at styrke parforholdet i ny livsfase
1. Tal om jeres forventninger Sæt ord på, hvad I hver især drømmer om for den kommende tid – også selvom I ikke er helt afklarede endnu.
2. Mød hinanden med ny nysgerrighed Prøv at se din partner som på en første date. Stil spørgsmål, og lyt uden at tro, at du allerede kender svarene.
3. Skab små faste stunder sammen Det behøver ikke være lange samtaler. En kop te, en gåtur eller tid i haven kan være nok – hvis I er nærværende.
4. Find noget, I er fælles om Dyrk en interesse sammen – det kan være foredrag, madlavning, dans eller rejser. Fælles oplevelser styrker samhørigheden.
5. Søg hjælp, hvis I sidder fast Hvis det er svært at tale sammen eller finde hinanden igen, kan en parterapeut hjælpe jer med at få hul på samtalen.
Kilde: Psykoterapeut, parterapeut og coach Mette Rosenvel
