Når kroppen ældes, følger ofte en stille eftertanke. Psykolog Kim Bonnesen reflekterer over aldring, spejlbilleder og behovet for ro og fordybelse i en kultur, der sjældent giver plads til det svære.
”At opleve sin alder i spejlet er en oplevelse, der knytter sig til det kropslige og det fysiske. Vi kommer jo rent faktisk til at se ældre ud med alderen. Men der sker samtidig det, at når vi ser os selv i spejlet, bygger vi et narrativ oven på oplevelsen. Et narrativ, der kan lyde … åh nej, jeg har fået rynker, jeg er ved at blive gammel og grim, jeg skal snart dø osv.”
”Mange mennesker har det blandet med at blive ældre. Det er heller ikke let at blive ældre og blive spejlet i vores vesterlandske kultur med udsigten til, at så er næste skridt måske at blive syg og afmægtig og kørt ud på et sidespor. Derfor er der også en sorg forbundet med at opdage sig selv i en ældre udgave. Der er en sorg forbundet med alle slags tab – også tab af ungdom,” siger Kim Bonnesen.
Det kræver ro at finde ind til kernen
”Jeg kan godt se, at jeg med alderen er kommet til at ligne en anden. Ikke min far, nok mere min onkel. Men faktisk har jeg overordnet altid haft det sådan, at når jeg så mig selv i spejlet, så har jeg haft svært ved at genkende ham derinde. Det er lidt ligesom, hvis du holder din arm og hånd ud foran dig selv. Så kan du stå og betragte den udefra, som om det er en andens arm, vel vidende, at det er din egen hånd og arm. Det er den dér splittede oplevelse mellem, at jeg godt ved, det er mig derinde, men hvem er jeg egentlig?”
Vi har alle sammen en kerne inde i os et sted, der er den samme, som den altid har været. Men som aldrende kan det være svært at finde ind til kernen. Det kræver ro, forklarer Kim Bonnesen:
”Vi har så travlt hele livet – får uddannelse, arbejde og karriere, børn, dyrker sport osv. Mange kan have det sådan, at den dag de går på pension, så stopper de pludselig op og kan ikke finde ud af, hvem de er, når de ikke længere er en del af det arbejdende og pulserende liv. Så bliver det svært. Jeg tror, det vil være godt for mange mennesker at lære at stilne sit sind en gang imellem. At lægge afstand til en kultur, der giver et forskruet billede af meningen med livet.”
Hvad er opskriften på at finde ro med sit aldrende spejlbillede?
”Først og fremmest er det med alder ikke sværere end andre svære ting i livet – det kan være sygdom, skilsmisse, fyringer osv. Udfordringen er, at vi i vores kultur er dårligt rustet til at være i det, der er svært. Men grundopskriften – på at kunne hvile i det og acceptere, at mit liv er en foranderlig størrelse, der ændrer sig hele tiden – er den samme, uanset om det er alder eller sygdom, det handler om.”
Og hvad er den?
”Jeg tror, vi skal lære at være mere i kontakt med os selv og vores krop. Hvis man fx dyrker yoga, mindfulness eller bruger naturen, så kan man finde en ro og lære at mærke efter og få en mere naturlig kropsoplevelse. Det er selvomsorg og fordybelse, som kan give ro og accept. Hvis ikke vi fordyber os, så opnår vi heller ikke accept, og så kan man ikke flytte sig. Så vil man blive ved med at spejle sig i de glansbilleder – fx på sociale medier – som vi tror er livet.”
”Men livet er altså også svære ting, som fx at anerkende tab af ungdom og at man nu er et sted i livet, hvor man er tættere på sygdom og død. Det er svært for langt de fleste, især hvis vi ikke fordyber os i os selv. Jeg har affundet mig med tanken om, at jeg ældes og skal dø. Jeg er til gengæld ikke så begejstret ved tanken om, at jeg ikke ved, hvordan jeg kommer herfra.”
Læs mere på aeldresagen.dk
Bliv klogere på din biologiske alder og få råd til, hvordan du kan påvirke den positivt.
