Der er pyntet op, familien glæder sig, og I har aftalt, hvad I skal lave i julen. Men du kan ikke rigtig mærke juleglæden. Måske har du bekymringer eller har haft en krævende periode. Måske ved du ikke engang, hvorfor humøret er lavt.
Du prøver at tage dig sammen, for julen skal jo være en hyggelig tid. Og når de andre glæder sig, får du måske endnu mere dårlig samvittighed over, at du ikke har det på samme måde.
Ifølge Anita Øland, der er psykolog med egen praksis i København, skyldes det blandt andet, at vi ikke kun har forventninger til, hvad vi skal gøre i julen, men også til, hvordan vi skal have det.
Vi forventer at føle noget bestemt
”Julen kaldes hjerternes fest. Vi har stærke kulturelle og familiemæssige forestillinger om, hvordan vi skal hygge os, glæde os og være sammen med vores nærmeste,” siger Anita Øland.
Allerede fra slutningen af oktober viser butikkerne os, hvordan hjemmet skal pyntes. Vi ser julefilm, holder fast i traditioner og lærer vores børn, hvordan man holder jul. Det hører med til forestillingen, at julefreden sænker sig, og at vi har det godt med hinanden.
Forventningerne handler altså ikke kun om mad, gaver og samvær. De handler også om vores egne og andres følelser. Og der kan være afstand mellem den jul, vi ønsker os, og den, vi faktisk oplever.
”Når vi har den forestilling, at vi skal være glade, synes vi også, at vi bør være det. Hvis vi ikke er det, kan vi føle os utilstrækkelige, og så vender vi det ofte indad,” siger Anita Øland.
1. Slip kravet om at være glad
Mind dig selv om, at du ikke behøver være i godt humør, bare fordi det er jul. Du kan ikke tvinge dig selv til at føle glæde, og der er ikke noget forkert i at være trist eller irritabel.
2. Undersøg, hvorfor du har det, som du har
Er du overbelastet, savner du nogen, eller føler du dig ensom? Prøv at forstå, hvad der ligger bag dit humør, i stedet for at kritisere dig selv for det.
3. Gør noget, der giver dig energi
Når december er travl, er det ofte pauserne, vi springer over. Sæt tid af til noget, du holder af, så du ikke bruger alle dine kræfter på juleforberedelserne.
4. Fortæl dine nærmeste, hvordan du har det
Du behøver ikke lade, som om du er glad. Fortæl, hvordan du har det, og hvad du eventuelt har brug for. Det giver dine nærmeste mulighed for at forstå dig, uden at du gør dem ansvarlige for at ændre dit humør.
5. Giv plads til de gode øjeblikke
Du kan godt være trist eller savne nogen og samtidig glæde dig over samværet med familien. Glæden behøver ikke være der hele tiden, for at du kan have gode stunder i julen.
Kilde: Psykolog Anita Øland
Julen ændrer ikke på, hvordan vi har det
Der kan være gode grunde til, at juleglæden udebliver. Måske er der sygdom, en fyring eller konflikter i familien. Måske har du mistet én, du holdt af. Eller du har dårlige erfaringer med julen fra din barndom. Nogle gange ved man ikke selv, hvorfor man er i dårligt humør.
”Vi bærer vores livssituation med ind i højtiden. Vi kan håbe, at juleglæden alligevel indfinder sig, men vores følelser ændrer sig ikke automatisk, fordi det bliver jul,” siger Anita Øland.
Samtidig lægger julen ofte flere forpligtelser oven i hverdagen. Der er julefrokoster, bagning og arrangementer, som skal passes ind, også selvom man i forvejen har det svært eller er presset.
”Vi stopper ikke op og ser på, hvordan vi kan skåne os selv lidt. Vi glider bare ind i det uden at stille spørgsmål ved det. Julen kan dermed blive endnu en belastning oven i alt det andet, vi i forvejen skal forholde os til,” siger Anita Øland.
Når selvkritikken kommer oveni
Anita Øland peger på, at vi sjældent stiller spørgsmål ved forestillingen om, hvordan julen skal være. I stedet kommer vi let til at tænke, at der er noget galt med os selv. Det kan være svært nok at være trist, træt eller irritabel. Men hvis du samtidig tænker, at du burde have det anderledes, gør du det sværere for dig selv.
”Måske spørger du dig selv, hvorfor du ikke bare kan hygge dig som de andre, eller hvorfor du ikke kan tage dig sammen. Vi kan beslutte os for at forsøge at påvirke vores humør ved at ændre vores adfærd, men vi kan ikke tvinge os selv til at føle glæde. Sådan fungerer vores følelsesliv ikke,” siger hun.
Det kan ovenikøbet få den svære følelse til at fylde mere, hvis man hele tiden forsøger at få den væk.
”Paradoksalt nok er det sådan, at når vi kæmper imod en følelse, så fylder den mere og bliver mere intens.”
Ifølge Anita Øland har følelser det med at regulere sig selv, hvis vi lader dem være. Derfor er hendes råd at begynde med at acceptere det, du føler, frem for at kæmpe imod det.
Vær nysgerrig i stedet for kritisk
Selvom du accepterer dine følelser, kan du alligevel godt gøre noget for at påvirke dit humør. Men det kan hjælpe først at undersøge, hvad følelsen fortæller dig.
”Følelser vil gerne guide os i en retning. Så giv dig selv mulighed for at forstå, hvad der foregår. Spørg dig selv: Hvad vil følelsen fortælle mig?” siger Anita Øland.
Måske er du overbelastet. Måske savner du nogen eller føler dig ensom, selvom du er sammen med andre. Ved at være nysgerrig kan du bedre forstå dig selv og få øje på, hvad du har brug for. Det afgørende er at undgå at vurdere din følelse som forkert, understreger hun:
”Der er stor forskel på at sige: Jeg burde ikke have det sådan, og: Det giver rigtig god mening, at jeg har det sådan lige nu.”
Husk også det, der gør dig godt
”Det er et paradoks, at når vi føler os allermest mast og har brug for pauser, så springer vi pauser og tid til os selv over, fordi vi skal nå alt i forbindelse med julen. Så får vi ikke tanket op til selve juleaften, og så har glæden trange kår,” siger Anita Øland.
Hun anbefaler, at du stopper op og spørger dig selv, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du holder allermest af at gøre. Måske er der nogle juleaktiviteter, du kan vælge fra, så du får mere plads til det, der giver dig energi.
”Det kan også være med til at dæmpe selvkritikken. Når du tager hensyn til dine egne behov og gør noget, der er godt for dig, viser du samtidig omsorg for dig selv. Det kan gøre det lettere at møde dig selv med forståelse frem for bebrejdelser,” forklarer Anita Øland.
Fortæl familien, hvordan du har det
Måske er du tilbageholdende med at fortælle, at du ikke er i julehumør, fordi du er bange for at skuffe de andre og skabe dårlig stemning. Men ifølge Anita Øland overvurderer vi ofte, hvor stor indflydelse vi har på andres julestemning.
”Stemningen er noget, vi skaber sammen. Det er ikke kun én persons ansvar,” siger hun.
Der er også forskel på at fortælle, hvordan man har det, og på at forvente, at andre skal sørge for, at man får det bedre. Du kan for eksempel sige: ”Jeg glæder mig meget til at være sammen med jer. Jeg mærker også, at jeg er træt i år og ikke lige så sprudlende, som jeg plejer at være. Men jeg vil rigtig gerne være sammen med jer.”
”Når vi sætter ord på vores egne følelser og behov, giver vi vores nærmeste mulighed for at forstå os. Det kan mindske misforståelser og skabe mere nærhed. Og når én tør fortælle, hvordan vedkommende har det, kan det give andre mod til at gøre det samme,” siger Anita Øland.
Julen skal også kunne rumme dig
Det behøver ikke være enten-eller: at deltage i alt på de andres præmisser eller slet ikke være med. Måske vil du gerne være med juleaften, men springe julefrokosten dagen efter over. Eller måske har du brug for at trække dig lidt undervejs.
”Julen skal kunne rumme mennesker og ikke omvendt. Vi skal ikke presse os ind i et ideal om den perfekte jul. Der skal være plads til os som de mennesker, vi er,” siger Anita Øland.
Det gælder også vores følelser. Du behøver ikke være glad hele tiden for at have gode stunder i julen.
”Selvom du har det svært, kan du stadig opleve øjeblikke af glæde, for eksempel under en hyggelig samtale eller et godt måltid med familien. Det kan godt være en god jul, selvom du ikke er i julehumør,” siger Anita Øland.
