Når julen ikke længere kan være, som den plejer

I mange år har familien holdt juleaften det samme sted. Alle ved, hvad I spiser, hvem der laver maden, og hvornår gaverne skal pakkes op. Men nu vil de voksne børn gerne holde jul hjemme hos sig selv, mens forældrene stadig håber at samle familien som før. Eller et familiemedlem er kommet på plejehjem.

Pludselig er det, der plejer at være en selvfølge, til diskussion. For nogle er en ændring i familiens juletraditioner en kærkommen lettelse. For andre kan det føles, som om noget vigtigt bliver taget fra dem.

Hvorfor kan juletraditioner vække så stærke følelser? Ifølge psykoterapeut Henriette Boysen, indehaver af det psykoterapeutiske institut Copenhagen Academy, handler det om langt mere end, hvor juleaften skal holdes, eller hvad der skal på bordet.

Julen fortæller noget om, hvem vi er

”Vi er vanedyr og kan godt lide gentagelser og forudsigelighed. Det gør os trygge, at tingene er, som de plejer,” siger Henriette Boysen.

Juletraditioner giver os også en oplevelse af at høre til. Når familien år efter år samles om de samme ritualer, bekræfter det fællesskabet. Der er plads til at vise hinanden kærlighed og omsorg og mærke, at vi betyder noget for hinanden.

Samtidig knytter traditionerne os til vores historie. Måske forbinder du juleaften med din barndoms forventningsglæde, Disneys juleshow, flæskestegen eller det at se hinanden pakke gaver op. Det kan virke som små detaljer, men de kan have stor betydning, fordi de har været forbundet med gode oplevelser gennem mange år.

Højtiden viser, hvad der er vigtigt for os

”Der er en stor kulturel identitet i juletraditioner. Det er en måde at understrege værdier og ting, vi holder fast i. Traditionerne vidner om, hvor vi kommer fra, og hvad der er vigtigt for os,” forklarer Henriette Boysen.

Netop derfor kan det være mere følsomt at ændre julen, end man umiddelbart skulle tro. Når vi har gjort noget på samme måde i mange år, behøver familien ikke diskutere det fra år til år. Men når juletraditionerne er en selvfølgelighed, kan det skjule, at ønsker og behov har ændret sig. Først når nogen foreslår noget nyt, opdager man, at alle ikke nødvendigvis ser ens på julen.

”Når nogen vil ændre ved julen, kan det opleves, som at der bliver kastet en bombe,” siger Henriette Boysen.

Når familien vil holde jul på hver sin måde

Når de voksne børn vil skabe egne juletraditioner, kan det vække uro eller vrede hos forældrene. De voksne børn kan omvendt føle sig afvist, hvis deres forslag straks mødes med, at julen selvfølgelig skal holdes, som den plejer. Begge parter kan opleve, at deres ønsker ikke bliver taget alvorligt.

“Det kan være svært at rumme, at vi ser forskelligt på julen, og hvad der er betydningsfuldt ved den,” siger Henriette Boysen.

Nogle reagerer ved at trække sig og sige: ”Så gider jeg ikke.” Dermed risikerer familien at forblive uenige i stedet for at tale om, hvad ændringen betyder for hver enkelt. Så bliver det let en kamp om, hvem der har ret, selvom spørgsmålet måske snarere er, hvordan julen kan fungere med de behov, familien har nu.

Hvad er det egentlig, du holder fast i?

Henriette Boysen opfordrer til, at man undersøger sin egen reaktion, før man afviser et forslag. Hvis et familiemedlem er blevet vegetar og gerne vil have en anden ret på julebordet, kan det vække modstand. Men hvorfor egentlig?

Måske handler det ikke så meget om flæskestegen som om frygten for, at noget velkendt i familiens jul forsvinder.

”Hvad er det egentlig, jeg holder fast i, og hvad er det i den tradition, der er så vigtig for mig?” foreslår Henriette Boysen, at du spørger dig selv.

Måske viser det sig, at det vigtigste ikke er, at alle spiser den samme mad, men at familien sidder sammen omkring bordet. Når man kan sætte ord på det, bliver det lettere at tale om, hvordan traditionen kan ændres, uden at det vigtigste går tabt.

Begynd samtalen, mens der er tid

Hvordan foreslår man en ændring uden at såre nogen? Henriette Boysen anbefaler at tage emnet op flere måneder før jul, så familien får tid til at overveje forslaget, før den har lagt faste planer.

Begynd gerne med at sende en e-mail eller en besked til din familie om, at du har gjort dig nogle tanker om julen, og at du ved, det kan være et følsomt emne.

Forklar, hvorfor du ønsker at ændre noget, og kom med et konkret forslag frem for at stille et krav. Du kan for eksempel skrive: ”Vi vil gerne holde juleaften hjemme i år, men vi vil gerne høre, hvad I tænker, og om vi kan finde en god måde at ses på.”

Giv de andre tid til at reagere, og mød derefter hinanden til en samtale, fysisk eller online.

”Sørg for at hele familien er med til samtalen, så der ikke opstår misforståelser. Vær klar i spyttet, undlad at kritisere, tilbyd alternativer og begrund hvorfor,” siger Henriette Boysen.

Når alle deltager, kan de høre hinandens ønsker og begrundelser direkte i stedet for at få dem gengivet på anden hånd. Samtidig undgår man lettere, at nogen føler, at andre har truffet beslutningen hen over hovedet på dem. Det kræver mod at være den, der foreslår noget nyt, for man kan hurtigt komme til at fremstå som den, der ødelægger en tradition. Netop derfor er det vigtigt, at alle bliver hørt.

Find en løsning, der passer til familien nu

Når I har talt om, hvad der betyder mest for hver enkelt, kan I undersøge konkrete muligheder. Hvis de mindste børn er trætte sidst på aftenen, kan gaveudpakningen måske begynde tidligere. Så ændrer I tidspunktet, men bevarer glæden ved at være sammen om gaverne.

I skilsmissefamilier kan der være tradition for at holde to juleaftener, så børnene kan fejre jul hos begge forældre. Men hvis det bliver for krævende, kan en julefrokost måske erstatte den ene.

For den forælder, der ikke er med til gaveudpakningen juleaften, kan det dog gøre ondt ikke at se barnets glæde over gaverne. Derfor er det vigtigt at få talt om, hvad man savner, før man aftaler en ny måde at gøre tingene på.

Der kan være noget at sørge over

Man behøver ikke vælge mellem at bevare alt eller ændre alt. Nogle dele af den gamle jul kan få plads i den nye. Men selv et kompromis kan være svært at acceptere. Nogle kan måske frygte, at én ændring fører til flere, så den velkendte jul efterhånden forsvinder.

Derfor skal der være plads til, at alle fortæller, hvor meget de er parate til at ændre, før familien beslutter sig. Uanset hvad familien beslutter, kan nogen opleve at miste noget.

Hvis traditionerne ændres, kan nogen savne den jul, de kender. Hvis alt fortsætter som før, kan andre blive nødt til at give afkald på den jul, der passer bedre til deres liv nu. Selvom familien finder en ny ordning, kan nogle stadig være skuffede eller kede af det.

”Det gør ondt at miste nogle traditioner. Det er et tab af noget, man satte pris på, og man skal give sig selv lov til at sørge over tabet.”

Hvis nogen bliver vrede eller skuffede, er det vigtigt at lytte og anerkende deres følelser. Spørg hellere, hvad de er kede af at miste, end straks at forklare, hvorfor den nye ordning er fornuftig. Den, der ønsker en ændring, må acceptere, at den kan gøre ondt på andre, uden at det nødvendigvis betyder, at aftalen skal laves om.

”Det er ikke sikkert, at alle bliver lige tilfredse. Men I kan stadig finde en måde at holde jul på, hvor alles ønsker er blevet taget alvorligt – også selvom ingen får det hele, som de havde forestillet sig,” siger Henriette Boysen.