Du har fundet en julegave, som du glæder dig til at se blive pakket op. Men da modtageren åbner pakken, kommer der kun et høfligt ”tak”. Begejstringen udebliver. Du bliver skuffet – og måske er modtageren det også. Alligevel forsøger I begge at holde den gode stemning.
Det er en genkendelig situation for mange familier. For selvom julegaver er noget, vi giver for at glæde hinanden, kan der være meget på spil, når pakkerne åbnes.
Vi vil mærke, at vi betyder noget
Julegaver handler ikke kun om de ting, vi giver hinanden. Gaver kan også være tegn på kærlighed og omtanke. Sådan lyder det fra Camilla Carlsen Bechsgaard, der er psykolog og medforfatter til to bøger om svære familierelationer.
Når nogen har husket, hvad du interesserer dig for, eller har gjort sig umage med en overraskelse, der passer til dig, kan du føle dig set og værdsat. Og når du selv giver en gave, håber du måske ikke bare, at den falder i god jord, men også at modtageren mærker din omsorg.
”Gaver bliver et håndgribeligt symbol på kærlighed. Det gør også det at give og modtage gaver sårbart. Hvis en gave rammer ved siden af, kan modtageren føle sig overset og tænke, at giveren ikke kender vedkommende særlig godt. Omvendt kan giveren blive såret over modtagerens skuffelse, fordi gaven netop var tænkt som en måde at vise omtanke på,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
At en gave skuffer, betyder dog ikke nødvendigvis, at giveren holder mindre af os. Måske har vedkommende bare misforstået vores ønsker. Men hvis vi i forvejen savner opmærksomhed fra den anden, kan skuffelsen ramme ekstra hårdt.
Forventningerne går begge veje
Mange føler, at de skal vise begejstring, uanset hvad de får. Vi lærer allerede som børn at sige pænt tak og ikke såre den, der har gjort sig umage.
Det er et hensyn, men det kan også gøre situationen anspændt, fordi andre ofte godt kan fornemme, hvis glæden er påtaget.
”Gaver kalder på en bestemt respons, uanset om man kan lide dem eller ej. Derfor kan gaveudpakningen næsten få karakter af et lille skuespil, hvor alle forsøger at vise taknemmelighed, aflæse hinandens reaktioner og bevare den gode stemning,” siger psykologen.
1. Afklar, hvem der giver til hvem
Tal sammen før jul, så alle ved, hvem der forventes at købe gaver til, og hvem der ikke gør.
2. Sæt dig i modtagerens sted
En gave, du selv synes er god, er ikke nødvendigvis den, modtageren ønsker sig. Spørg hellere end at gætte, hvis du er i tvivl.
3. Vær opmærksom på forskelsbehandling
Tænk over, hvordan børn og børnebørn kan opleve forskelle mellem gaverne – også i sammenbragte familier.
4. Sig tak uden at foregive begejstring
Vis, at du værdsætter tanken bag gaven. Hvis den ikke passer, kan du senere spørge, om den kan byttes.
5. Vent med de svære samtaler, hvis du kan
Overvej først, om skuffelsen handler om en enkelt gave eller noget større i relationen. Tag helst samtalen efter juleaften, når der er faldet ro på.
Kilde: Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard
Når vi begynder at sammenligne
Forventninger handler ikke kun om, hvad vi selv får. Vi lægger også mærke til, hvad andre får. Måske synes du, at din søster får mere opmærksomhed fra jeres forældre, eller at et af dine børnebørn bliver forkælet mere end de andre.
Selv voksne søskende kan blive mindet om gamle oplevelser af at blive favoriseret eller overset, når det gælder julegaver. Forskellen mellem to gaver kan komme til at bekræfte en følelse, der har været der længe – også selvom giveren ikke har tænkt på det på den måde.
Samtidig vurderer giver og modtager ikke altid en gaves værdi på samme måde. En bedstemor kan have brugt mange timer på at strikke en trøje og lagt stor kærlighed i arbejdet. Barnebarnet havde måske hellere ønsket sig noget fra en butik og bliver skuffet. Bedstemoren kan føle sig såret, fordi hendes indsats ikke bliver værdsat, mens barnebarnet slet ikke er klar over, hvor meget tid og omtanke gaven rummer.
Det viser, hvor forskelligt giver og modtager kan opleve den samme gave. Psykologen opfordrer især til at være opmærksom på, om børn og børnebørn oplever forskelsbehandling – også i sammenbragte familier. Gaverne behøver ikke at være ens, men det er værd at overveje på forhånd, hvordan forskellene kan opleves af dem, der får dem.
Når økonomien blander sig
Forskellige forventninger kan også handle om penge. Måske har bedsteforældrene mindre at gøre godt med end tidligere, mens børn og børnebørn har vænnet sig til store gaver.
Det kan være vanskeligt at sige, at man gerne vil skrue ned, hvis man er bange for at skuffe familien. Nogle familier forsøger at løse problemet ved at aftale et bestemt beløb til hver gave. Det kan skabe tryghed, fordi alle ved, hvad der forventes, og beløbet kan lægges på et niveau, hvor også de med den strammeste økonomi kan være med.
Men ifølge Camilla Carlsen Bechsgaard er faste beløb ikke altid den bedste løsning. Når prisen er fastlagt på forhånd, kan gaveudvekslingen komme til at ligne et regnskab frem for en personlig gestus. Det kan også blive besværligt at finde en gave, der både passer til modtageren og det aftalte beløb.
Tal om rammerne
Omvendt kan det være ubehageligt at få en dyr gave fra en, man ved, har måttet spare hårdt op. Så bliver glæden blandet med dårlig samvittighed.
Derfor anbefaler Camilla Carlsen Bechsgaard, at familien taler om rammerne i god tid. Det kan være en hjælp at spørge hinanden, hvem I ønsker at give til, om de voksne fortsat skal udveksle gaver, og om nogen gerne vil skære ned.
Målet er en ordning, hvor ingen føler sig presset til at give mere, end de har råd eller lyst til.
Når en gave gør ondt
Selvom vi gør os umage, kan en gave vække så stærke følelser, at det er svært bare at smile og sige tak. Camilla Carlsen Bechsgaard nævner et eksempel, hvor en person har købt en bog til sin far, som vedkommende tror, vil interessere ham.
Faren åbner gaven og afviser den kontant med ordene: ”Den gider jeg sgu ikke spilde min tid på.”
Hvis forholdet i forvejen er svært, kan bemærkningen føles som en afvisning af mere end bogen. Det samme gælder, hvis en kvinde får sexet undertøj af sin partner i en størrelse, der er alt for lille. Hun kan opleve gaven som et signal om, at han hellere ville have, at hun så anderledes ud. Det behøver ikke at have været hans hensigt, men hendes skuffelse kan alligevel være reel.
Så hvordan skal man reagere, når stærke følelser vækkes? Ifølge psykologen er det værd først at overveje, hvad der egentlig gør ondt. Spørg dig selv: Er det en enkelt uheldig gave, eller minder den om et mønster i forholdet, hvor jeg ofte føler mig overset eller kritiseret?
”Hvis gaven blot ikke passer eller falder i din smag, kan du takke for omtanken og senere spørge, om den kan byttes. Hvis den derimod har såret dig, kan det være vigtigt at fortælle hvorfor. Men tag helst samtalen, når I er alene, og følelserne har lagt sig lidt. Så bliver samtalen mere konstruktiv,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
Når gaveaftalen bliver brudt
Også brudte aftaler kan skabe irritation. Måske har familien besluttet kun at give til børnene, men et familiemedlem dukker alligevel op med gaver til de voksne. Giveren ønsker måske at glæde de andre, mens modtagerne føler sig forpligtet til at give noget igen.
Her anbefaler Camilla Carlsen Bechsgaard at overveje, om du skal tale om den brudte aftale juleaften.
”Det er generelt en dårlig idé at tage diskussioner selve juleaften, fordi der i forvejen sker så meget, og følelserne kan være stærke. Derfor kan man tage imod gaven og senere spørge, hvorfor aftalen ikke blev overholdt,” foreslår hun.
Der kan dog være undtagelser. Hvis en gave er direkte sårende, eller et barn bliver meget ked af en tydelig forskelsbehandling, kan det være nødvendigt at reagere med det samme. Så kan man forsøge at tale med giveren for sig selv i stedet for foran hele familien.
Hvis der tidligere har været konflikter om gaverne, råder psykologen til på forhånd at overveje, hvordan du vil håndtere en lignende situation. Så bliver det lettere at vælge, hvad du vil reagere på med det samme, og hvad der kan vente til en anden dag.
”At vente med en samtale er ikke det samme som at ignorere det, der gjorde ondt. Tværtimod kan det give bedre mulighed for at forstå hinanden, når julegaverne er pakket væk, og resten af familien ikke sidder og lytter med,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
