Livet efter 50: Nu begynder friheden for alvor

Sociolog Emilia van Hauen oplever, at vi med årene bliver mindre optaget af at følge normerne og gøre, hvad andre synes og mener. I stedet bliver der mere plads og overskud til at undersøge, hvad vi i virkeligheden har lyst til at bruge vores tid på. Det kan forårsage brud, men også mere ærlige relationer.

Emilia van Hauen har lige sat sig ind i sin bil. Hun fumler lidt med teknikken, inden der kommer lyd igennem på telefonen. Så gasser hun op og suser ud på motorvejen.

60-årige Emilia van Hauen er sociolog og optaget af tendenser i tiden. I årevis har hun holdt mere end 100 foredrag om året om ledelse af forskellige generationer. Det sidste år er hun begyndt at tale mere om en ny udgave af de ældre generationer, nemlig flat agers.

”Vi taler ofte om alder i en negativ tone, for eksempel når vi siger, at der er alderisme og diskrimination af mennesker på grund af deres fødselsattest. Begrebet flat age er det stik modsatte. Det er en person, der ikke ser den tredje alder som en afrunding på livet, men derimod som en helt ny begyndelse – nu bare med erfaring, ofte større økonomisk frihed og ikke mindst frisat af samfundets forventninger til, hvad man skal opnå i et liv – for det har man gjort!”

”Flat agers er nysgerrige på livet og sig selv og kan lide at være i bevægelse. Det åbner livet på en helt ny måde, fordi de lever livet efter, hvad der får dem til at føle sig allermest i live,” siger Emilia van Hauen.

Kom sent i gang

Agnes Olsen fra tv-serien Matador var ifølge Emilia van Hauen et eksempel på flat age, før begrebet overhovedet blev opfundet.

”Agnes opdager en enorm drivkraft i sig selv, handlekraft og kreativitet, da hun er ude over den første ungdom og usikkerhed. Jeg kender det fra mig selv. Da jeg var yngre, følte jeg mig ofte fremmed i mit eget liv, selvom det udefra så ud, som om jeg havde en solid karriere i gang.”

”Først som 29-årig fandt jeg ind på sociologi og følte mig endelig hjemme. Samme år mødte jeg min eksmand, som var min første seriøse partner.”

Men Emilia van Hauen skulle blive 50 år, før hun fik opbygget et grundlæggende solidt selvværd.

”Ved hjælp af terapi og ved at kaste mig ud i en masse ukendte situationer har jeg med tiden lært mig selv så godt at kende og har naturligt fået mere livserfaring, så jeg tør kaste mig ud i en hel masse nyt.”

Lyt til dig selv

”Jeg er blevet langt mere opmærksom på, hvis mening jeg ønsker at lytte til. Generelt lytter jeg bare mere til mig selv og gør, hvad jeg selv synes er rigtigt – eller har lyst til. Og så nyder jeg i højere grad mit eget selskab og opsøger gerne nye relationer på egen hånd. Jeg har faktisk aldrig haft det bedre,” ler Emilia van Hauen.

Til sine foredrag har Emilia van Hauen mødt kvinder, der i en alder af 65 år er begyndt at dyrke hamp og er optagede af, hvad der sker i sindet, når man ryger pot, selvom de er opdraget til, at den slags må man aldrig gøre.

”En af dem sagde til mig, at hendes fuckfinger begyndte at vokse, da hun blev 50 år. Og den bliver bare længere og længere!”

Mænds relationer fylder mere

Mange midaldrende mænd har kontaktet Emilia van Hauen, fordi de genkender sig selv i begrebet flat age.

”De fortæller, at deres syn på karriere har ændret sig. De stræber ikke længere op-op-op. Konkurrencen på arbejdsmarkedet er blevet mindre interessant for dem. Til gengæld er deres relationer til for eksempel ægtefællen og børnebørnene blevet mere interessante,” siger sociologen.

”Mændene lærer af deres sønner, som gerne viser følelser og taler om dem. Det gør dem bestemt ikke mindre mandige. De vil stadig gerne ud at erobre verden. Men nu indeholder verden bare også elementer som meditation og yoga, og det er virkelig øjenåbnende for mange mænd på den gode måde.”

Emilia møder også mænd, der pludselig har taget mod til sig og er blevet selvstændige eller har skiftet til en helt anden branche, som de måske i årevis har drømt om at prøve af.

”Der har været en idé om, at mænd toppede på arbejdsmarkedet, når de fyldte 50 år. Men det er slet ikke tilfældet. Der er stadig masser af drivkraft og lyst til udvikling hos mange. Det bør arbejdsgiverne være opmærksomme på, når de beslutter, hvem der skal på kurser og efteruddannelse. Ellers risikerer de at miste attraktiv arbejdskraft, for så smutter mændene måske, hvis der ikke bliver satset på dem,” advarer Emilia van Hauen.

Det er aldrig for sent

Flat age handler om, at det aldrig er for sent at begynde på noget nyt.

”Det er dybest set et spørgsmål om, hvem man er som person, og hvordan man er i verden på. Om man helt basalt er nysgerrig og åben over for, hvad der sker omkring sig, i stedet for at stagnere.”

”Nogen går i stå mentalt og siger: ’sådan er jeg nu engang bare’. Andre er åbne for forandring og siger i stedet: ’sådan var jeg engang, men nu er jeg en anden’.”

”Den personlige udvikling behøver man ikke rejse jorden rundt for at opleve. Man kan begynde med at gå en tur i skoven og få en samtale med de mennesker, man møder på sin vej. Eller man kan være nysgerrig på, hvad barnebarnet er optaget af, i stedet for at affeje det som noget moderne stads, man ikke har interesse i at høre om.”

Den åbenhed vil afføde en masse positive reaktioner fra omverdenen, siger sociologen, men hun er også klar over, at personlig udvikling rummer risiko for negative konsekvenser.

”Hvis et par for eksempel ikke udvikler sig lige meget eller i samme retning, kan der ske brud. Men måske skal vi heller ikke længere se et ægteskab som en fiasko, hvis det ikke varer livet ud,” siger hun spørgende.

Omfavn forandring

Emilia van Hauen råder til, at man omfavner forandring i stedet for at blive bange, hvis man oplever den hos sine nærmeste.

”Husk nysgerrigheden fra dengang, du var barn, og træn den. Prøv i det små og spørg ind til forandringerne. Hvis din mand ikke gider karrieren mere, så spørg, hvad der er det positive ved at droppe den. Det behøver ikke være kompliceret. Tal om livet, og hvad der foregår omkring jer.”

Med årene er hun selv blevet mere ærlig i sine relationer.

”I dag tør jeg tage mere plads i en relation. Jeg tør også sige fra, hvis jeg for eksempel bliver såret. Og der er mennesker, som jeg ser med længere mellemrum, fordi jeg er mindre styret af pligtfølelse end tidligere og simpelthen ikke har lyst til at møde dem så tit.”

Vær overbærende

Foredragsholderen nærmer sig sit hjem.

”Når jeg om lidt kommer inden for døren, så er jeg træt, og selvom jeg ville ønske, at jeg orkede at rydde op, gør jeg det ikke. Det kan jeg gøre i morgen, for lige nu er det vigtigere at stene til en serie.”

”Generelt er jeg blevet mere overbærende over for mig selv. Det betyder også, at min neglelak indimellem skaller, eller at der ikke er støvet af, og jeg er faktisk ligeglad.”

”Heldigvis betyder det også, at jeg er blevet mere overbærende over for andre, og det at slippe forestillingen om, hvordan jeg selv og andre skal være, er en befrielse af dimensioner. For det gør, at jeg i større udstrækning nu forsøger at se verden og os, som det, vi er – og dét er en gave.”