Ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen kan du godt begynde at glæde dig, hvis du har nået pensionistalderen om tyve år.
Det bliver en fest. I hvert fald, hvis du selv vælger det.
Sådan lyder vurderingen fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Hun er stifter af Universal Futurist og har i mere end 25 år fulgt, hvordan vores liv og samfund udvikler sig. Hun tilhører selv Generation X – dem, der er født mellem 1965 og 1980 – og vil dermed være blandt dem, der når pensionistalderen i 2046. Men det betyder langt fra, at hun selv vil kalde sig pensionist.
”I vores generation vil der være en kæmpestor gruppe, der kan selv og vil selv – også når vi bliver ældre. Vi er ikke så stor en generation som vores forældre, og vi er ikke en byrde. Vi har altid været stabile og pligtopfyldende – grænsende til det selvopofrende – og været vant til at tage ansvar og tage vare på os selv og hinanden. Det vil vi bære med os, og vi vil holde os sunde og raske og klare os selv, så længe vi overhovedet kan.”
”Og så vil vi med al sandsynlighed leve længere og være mindre syge og have mindre ondt. Teknologien vil udvikle sig, så sygdomme opdages og behandles hurtigere, og vi kan nyde livet som friske. Så vil vi sidde og snakke om dengang, vi alle sammen havde ondt og var syge hele tiden. Vi vil blive meget bedre til at forebygge, til at genoptræne og til at leve sundere,” siger hun.
Et liv med mere indhold
Det længere liv forpligter – men åbner også nye muligheder. Ifølge Anne Skare vil vi i fremtiden i højere grad fokusere på kvalitet frem for kvantitet. Vi vil ikke bare leve længe. Vi vil leve godt.
”Jeg tror, vi generelt vil se et meget mere kreativt, kærligt og venligt samfund. Jeg tror, der kommer et kæmpe backlash til den tid, vi lever i nu, hvor virkeligheden er op til fri fortolkning, for den er ikke særligt rar at være i. Vi har en kæmpe trivselskrise lige nu, så der vil komme en modbevægelse, hvor vi insisterer på at leve godt,” siger hun.
I dag følger de fleste en fast model: uddannelse, arbejdsliv og derefter pension. Men det kan ændre sig.
Pauser i livet
Fremover vil flere tage pauser undervejs i livet – fx når børnene er små, i overgangsalderen eller i perioder, hvor man har brug for at trække vejret.
”Jeg tror, vi er tæt på at skabe et pausesamfund. Det kunne godt ske for vores generation. På generationstrappen er vi brobyggerne, og vi ser nu ind i en tid, hvor vi har ansvaret for at passe forældre, børn og børnebørn samtidig. De pauser vil kunne finansieres med pausepenge – en slags borgerløn eller nedsættelse af skat i den periode, hvor man ikke arbejder. Til gengæld vil mange af os være friske og have mange færre pligter, når vi bliver ældre. Så kan vi give den en skalle på arbejdsmarkedet, når vi er +70,” siger Anne Skare Nielsen.
Samtidig kan mange få lyst til at slippe pligtfølelsen lidt.
”Vi vil nå til et sted i livet, hvor vi vil gakke lidt mere ud og tage revanche for det, vi aldrig gjorde, da vi var yngre. Vi vil i højere grad gøre, hvad der passer os. Vi har en masse opsparede drømme, og det ligger derfor mere mundret at kalde os selv for passionister end for pensionister,” forudser hun.
Mere tid til det, der betyder noget
“Hvis vi skal tilbage til eller blive på arbejdsmarkedet, skal det være på egne præmisser. Som den software-ingeniør, jeg engang mødte, som vendte tilbage i sit job, efter han var gået på pension. Han krævede mere i løn – og et visitkort, hvor hans titel var ’Prince of Darkness’. Det fik han,” fortæller fremtidsforskeren.
I 2046 vil teknologi sandsynligvis tage sig af mange praktiske opgaver som tøjvask, madlavning og indkøb. Det giver mere tid til det, der virkelig betyder noget: relationer, oplevelser og fællesskab.
Men det stiller også krav. For hvis relationerne mangler, kan ensomheden fylde mere. Derfor er det en god investering allerede nu at dyrke fællesskaber og være en, andre har lyst til at være sammen med.
Nye fællesskaber i alderdommen
En af de store drømme er at bo sammen med venner.
”Den store drøm er kollektiver sammen med vennerne. Vi vil betragte vores venner som familie, så vi køber hus sammen og vil lade dem arve os. Vi ser allerede en del af den trend nu, ligesom vi ser, hvordan familier begynder at flytte flere generationer sammen. Nogle gør det af lyst, mange vil gøre det pga. økonomi.”
”I kollektiverne vil de friske ældre, der stadig er populære og har noget at give, bo sammen. Og selvom det selvfølgelig vil være det fedeste at have pengepungen i orden, kan det også have økonomiske fordele for dem, der ikke har så meget. De splejser til rengøring, tøjvask, en fysioterapeut og den slags. Det vil være som at bo på hotel og være på ferie, men stadig bo hjemme og dele tøj og hønsegård,” forudser hun.
Samtidig vil flere få glæde af selv at kunne reparere og skabe ting – både af økonomiske og bæredygtige grunde.
”Du kan simpelthen komme længere på literen, hvis du får repareret det gamle grej i stedet for at købe nyt, hvis du selv kan skabe og fixe, og hvis vi kan være fælles om udgifterne og opgaverne,” siger hun.
Ikke alle får samme alderdom
Fremtiden bliver dog ikke lige lys for alle.
Mens nogle vil leve aktivt og socialt i nye fællesskaber, risikerer andre at ende mere alene.
”Onkel Bent, der har været gammel og sur, siden han fyldte 42 og ikke har behandlet andre ordentligt – han vil formentlig ende på plejehjem, hvor han bliver passet af robotter. Han og andre gamle, der er fattige på relationer, vil have trukket nitten og leve i ensomhed, for der er ikke rigtig nogen, der gider dem. Der har tidligere været en ekstraomsorg i systemet til dem, men meget tyder på, at den løber tør,” mener Anne Skare Nielsen.
Samtidig vil teknologien frigive tid til mere menneskelig kontakt i plejen. Der vil blive mere tid til omsorg og nærvær, når robotterne kan tage sig af det praktiske. Så har man gjort sig fortjent til det, vil sosu’en formentlig have mere tid til kaffe og snakke om gamle dage, når hun eller han har programmeret husrobotten til at gøre rent og lave din mad.
”Men den bedste forsikring, vi kan lave for os selv, er altså at være venlige, have overskud og se os selv som en attraktion,” siger hun.
Et nyt syn på døden
Også vores forhold til døden kan ændre sig.
”I dag er vi stadig meget dødsforskrækkede, men det vil ændre sig. Når vi bliver ældre, vil de fleste af os gerne have en dødsforsikring, så vi selv kan trække stikket, når tid er. Den store ansvarsfølelse vil vi tage med os lige til det sidste, og mange af os vil selv rydde op og takke af,” siger Anne Skare.
Flere vil måske planlægge deres egen afslutning – og endda markere den med en afskedsfest.
”Et segment af ældre vil mene, at frihed også er at kunne takke af. Det er jo en noget anden tilgang end i dag,” siger hun.
