Dyre rynkecremer. Tilbud på abonnement til fitnesscentret. Advarsler om de dårligdomme, der vil ramme os, hvis vi ikke spiser sundt og sukkerfrit, dyrker motion hver dag og plejer vores sociale netværk. Det er, hvad der møder os dagligt, når vi åbner telefonen eller et magasin.
Det er ikke kun damebladene og de sociale medier, der bombarderer os med forestillingen om, at vi skal være stærkere, smukkere og mere aktive end nogensinde, når vi når pensionsalderen. Også fra politisk side er der en forventning om, at vi holder os aktive og at indsatsen øges proportionelt med alderen.
”Før i tiden var det helt naturligt at trække sig tilbage og at miste interessen for gods og guld. I dag er der et stærkt politisk ønske om, at vi skal blive ved at være aktive længst muligt. Det er dyrt for samfundet med så mange ældre, som vi har i dag. Så politisk presses vi til at blive på arbejdsmarkedet og til at klare os selv til langt ind i alderdommen,” siger Bente Martinsen.
Hun er lektor ved Roskilde Universitet og har i mange år forsket i aldring og det gode seniorliv. Et centralt perspektiv i hendes forskning er, hvordan vores samfunds idealer om selvstændighed, aktivitet og ungdommelighed påvirker vores syn på alderdommen. Det er ikke udelukkende positivt, mener hun.
Presset på ældre
Idealet om den aktive alderdom fik for alvor vind i sejlene i 90’erne. Dengang opfandt to forskere begrebet ”succesfuld aldring”. Målet var at undgå sygdom og funktionsnedsættelse.
Siden har bl.a. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fulgt op med begrebet ”aktiv aldring”. Her er fokus på at holde sig engageret og at bibeholde sin aktivitet – både fysisk og socialt.
”Det hele handler om at være aktiv, initiativrig og ungdommelig længst muligt. Det pålægger os hver især et stort individuelt ansvar. Der lægges op til, at det er os selv, der skal sørge for at leve længe og holde os friske. Og orker jeg ikke at træne, være social og holde mig i gang på alle mulige måder, så er jeg en ulydig borger,” siger hun.
”Der er ikke plads til alle dem, som bare glæder sig til pensionen. Til dem, der gerne vil kunne sove længe og have tid til helt almindelige, stille sysler. Eller som mig selv, der går og glæder mig til, at jeg ikke længere skal ud, når det er mørkt. Jeg er en smule mørkeræd, og jeg har lovet mig selv, at når jeg går på pension, skal jeg aldrig mere uden for en dør, når det er mørkt udenfor,” siger hun med et grin.
Den slags almindelige og menneskelige værdier, som majoriteten af danskere over 50 formentlig kan genkende, hører vi sjældent om i medierne. Her får man kun plads, hvis man fylder 110 og stadig løber maraton eller som 85-årig springer ud som nyuddannet.
Hold dig fysisk i gang – hvis du gider
”Vi er lullet ind i en historie om, at vores alder er noget, vi selv styrer. Men aldring er en kamp, du ikke kan vinde. Uanset hvor mange blåbær, du spiser, hvilken creme, du bruger, og hvor tunge vægte, du løfter i træningscentret, så ved vi fra forskning, at rigtig meget af din aldring afhænger af dine gener. Så når vi konstant får at vide, at vi skal holde os unge, og vi alligevel kan mærke og se i spejlet, at vi bliver ældre og ældre, eller vi får skavanker og funktionsnedsættelse, så føles det for mange som et enormt nederlag,” siger Bente Martinsen.
Hun understreger, at hun bestemt ikke er modstander af, at man holder sig i gang, dyrker sociale fællesskaber, træner og spiser sundt. Hvis man har lyst.
”Selvfølgelig skal man gøre alle de ting, hvis man bliver glad af det og får det bedre. Men gør man det, fordi man har læst sig til, at man lever længere, skal man også lige undersøge, hvor meget længere. For uanset hvor sundt man lever, og hvor meget man træner, så vil man tabe kampen mod aldringen. Og interesserer man sig ikke for den slags, og hellere vil sidde stille og læse en god bog, så skal man ikke sidde med dårlig samvittighed.”
Alderdom taler vi ikke om
At det nærmest er tabu at tale om alderdom og naturlig aldring, føjer kun spot til skade, mener hun.
Ifølge Bente Martinsen er det et stort problem, at vi aldrig i den offentlige samtale giver plads til at sætte ord på alt det, der sker mellem de meget aktive, succesfulde ældre og dem i den modsatte ende af spektret. Dem, der ligger på et plejehjem uden at kunne noget som helst selv. Langt størstedelen af Danmarks ældre befinder sig et sted mellem de to ekstremer. Men dem taler vi ikke om.
”Det bliver et dobbelt nederlag, for vi går alle rundt og tror, at vi er de eneste, der ikke har succes med at blive ældre. De eneste, der får flere og flere dårligdomme og funktionsnedsættelser og færre og færre kræfter. Vi skjuler det hver især for selv de nærmeste venner og familie. Det kan for mange mennesker ende i en eksistentiel ensomhed og en enorm skam over noget, vi ikke selv har indflydelse på, og som vi ikke kan ændre på,” siger Bente Martinsen, der ikke lægger skjul på, at hun selv oplevede en mindre krise, da hun for nylig fyldte 60. Det er ifølge WHO det alderstrin, hvor man betragtes som ældre.
”Det var egentlig ikke så meget alderen i sig selv. Det var mere tanken om, at nu har jeg levet størstedelen af mit liv.”
Planlæg dine hobbyer
Efter årtiers forskning i netop alderdom og aldring er Bente Martinsens erfaring klar: ”For det gennemsnitlige menneske er det hårdt arbejde at blive gammel,” siger hun.
”Uanset hvor hårdt, du slider og slæber, vil du opleve en række uundgåelige tab.”
Hendes bedste råd til at holde livskvaliteten oppe er derfor at finde en interesse, der rækker ud over dit eget helbred og selvbillede. Helst noget, som du stadig kan dyrke – måske i en anden form – selvom du med tiden oplever funktionsnedsættelse og skavanker.
”Det er en god idé at planlægge sine interesser og hobbyer på forhånd. At planlægge, hvad der skal fylde, når fysikken måske ikke er til at være så aktiv mere. Det kan være, du spiller golf, og selvom du bliver dårligt gående, kan du fortsætte med at se golfturneringer på tv. Eller du kan opdyrke et fællesskab omkring brødbagning eller håndarbejde, som du forhåbentlig kan fortsætte med i mange år ind i alderdommen.”
”Ret opmærksomheden udad og fokuser på det, du stadig kan. Det, ved vi, giver en bedre alderdom,” siger hun.
1.435.000 danskere er 60 år eller derover i 2026. Det svarer til 27 % af befolkningen.
Ifølge de officielle befolkningsfremskrivninger forventes der at være omkring 1.950.000 danskere over 60 år i 2070, svarende til ca. 30 % af befolkningen.
Samtidig forventes antallet af danskere mellem 25 og 59 år at falde frem mod 2070.
Kilde: Danmarks Statistik
