Ny forskning om stress giver nye muligheder for at komme din stress til livs, før den kommer dig til livs.
Mavepine. Trykken for brystet. Tilbagevendende hovedpine. Afbrudt eller dårlig søvn. Daglig diarré eller forstoppelse. Symptomerne på stress kan være mange, og de kan i sig selv blive stressende.
For når du bekymrer dig om de tiltagende, ubehagelige fornemmelser i din krop, bliver de ofte forstærket. Og så er du på vej ind i en ond spiral.
Traditionelt set har stress været forbundet med travlhed eller flere og mere krævende opgaver, end vi ser os i stand til at løse. Altså en ubalance mellem krav og overskud. Har vi for meget at se til igennem for lang tid, eller er arbejdet for svært, vil vi blive ramt af stress – en såkaldt belastningsreaktion – lyder teorien.
Nyere forskning inden for metakognitiv psykologi tyder dog på, at travlhed og høje krav fra os selv eller andre kun er en del af forklaringen på, hvorfor mange mennesker i dag går ned med stress.
Dine tanker gør dig syg
”Stress i sig selv er ikke farligt. Det er en tilstand, hvor vi kører i lidt højere gear i en periode. Det kan kroppen godt tåle,” siger Pia Callesen.
Hun er psykolog med speciale i metakognitiv terapi og forfatter til bogen ”Lev mere tænk mindre” og flere andre selvhjælpsbøger. Ifølge hende bliver stress først problematisk, når du begynder at spekulere over din stress – altså har såkaldte metabekymringer. Når du bekymrer dig om dine bekymringer, din travlhed og dine symptomer, bliver det farligt.
”Det er vores egen tænkning om vores travlhed, vores utilstrækkelighed og om alt det, vi ikke nåede, der giver os stress. Det er dem, der giver os hjertebanken, søvnproblemer, ondt i maven og alle de andre symptomer. Det er ikke travlheden eller udfordringerne i sig selv,” siger hun.
• Mellem 370.000 og 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress dagligt.
• Knap hver tredje voksne dansker har en såkaldt høj stressscore. Kvinderne føler sig mest stressede. 34 procent af kvinder og 25 procent af danske mænd føler sig stressede.
• 26 procent af ansatte har følt sig stressede hele tiden eller ofte inden for de sidste to uger. Og 14 procent beskriver sig selv som stressede i høj eller meget høj grad i hverdagen.
• Det anslås, at omkring 35.000 danskere er sygemeldt med stress på daglig basis. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds estimering koster det samfundet 54,6 milliarder kroner årligt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2025
Aben flytter med
Inden for den metakognitive psykologi er kuren mod stress derfor ikke kun at slappe af og skrue ned for tempoet på jobbet eller i hverdagen. Kunsten er at være med travlheden og med tankerne om alt det, du ikke nåede, eller alt det, der ikke gik efter planen.
Selvom det kan lyde provokerende og nemmere sagt end gjort, er det den mest bæredygtige løsning for at komme ud af stress, mener Pia Callesen.
”Man kan godt have brug for en sygemelding og at få ro på systemet. Men aben har det med at flytte med. Så hvis du ikke lærer at mestre dine egne bekymringstanker, vil du typisk mærke stress igen, så snart du er tilbage i hverdagen,” forklarer hun.
Tal over stressramte danskere tyder da også på, at det i højere grad er vores tendens til at bekymre os, der gør os syge, end det er travlhed og udfordringer. Fx er andelen af stressramte blandt arbejdsløse og folk på overførselsindkomst højere end blandt folk i arbejde.
Træn færdigheder
Det er altså vores evne til at håndtere de udfordringer, der møder os, der afgør, om vi kommer godt igennem, eller om vi bekymrer os syge. Ifølge Pia Callesen kan man træne den evne og dermed sin egen robusthed, når livets op- og nedture rammer os.
”Det kræver naturligvis både træning og vaneændring, hvis man i mange år har gået og bekymret sig om alt muligt. Men man kan godt lære at bekymre sig mindre. Også selvom man har mange krævende opgaver på jobbet eller mange udfordringer i sit privatliv,” siger psykologen.
Lær at håndtere dine tanker om stress
I den metakognitive psykologi er overbevisningen, at vi kan styre egne tanker og følelser. At vi på den måde kan holde os ude af stresstilstanden, selv når udfordringerne banker på.
”Tankehåndtering er løsningen. At kunne gå hjem fra arbejde klokken 16 og have ro i hovedet, selvom du ved, at der stadig er masser af opgaver at løse. Og at lægge sig til at sove med fred i kroppen, selvom du ved, at der er regninger, der skal betales, og masser af ting, der skal gøres og klares.”
”Når vi lærer at være med tanken og ikke reagere på den, kan vi finde roen. Og så har udfordringerne det med at løse sig selv. Det er ligesom at have et myggestik eller en sten i skoen. Hvis man kan acceptere, at den er der, og ikke gøre noget ved den, men bare lade den være, så undgår man stresstilstanden,” forklarer Pia Callesen.
Stop bekymringerne om fremtiden
Hendes råd er at vænne sig fra at bekymre sig om ting i fremtiden. Håndtere udfordringerne, som de kommer – hvis de kommer.
”Vi har alle perioder i livet, hvor vi føler os stressede. Der er kriser, fyringsrunder, sygdom og alt muligt andet, der kan ramme os gennem livet. Men at prøve at løse det, før det sker, og at gå og mærke efter hele tiden, hvordan vi har det, løser ikke noget – tværtimod. Hvis vi har troen på, at vi kan håndtere det og komme igennem det, når det sker, kan vi bedre slippe tanken og lade livet gå,” siger hun.
Pia Callesen understreger, at kriserne og udfordringerne har det med at gå over af sig selv, hvis vi ikke dyrker dem for meget.
”Har du fået sagt ja til for meget, og du kan mærke, at det giver dig stresssymptomer, så prioriter og skær ned på aktiviteterne. Løs problemet og kom videre,” siger hun.
3 råd til at få styr på dine bekymringer
1. Øv dig i at være med dine tanker uden at lade dem påvirke dig. Når de dukker op i hovedet, så sig til dig selv: ”Lad dem ligge.” De behøver ikke at gå væk, men du behøver heller ikke at reagere på dem.
Hvis du bekymrer dig om dem, vil de blive forstærkede. Det, vi giver opmærksomhed, vokser.
2. Mærker du stress-symptomer, så lad dem være. Ved at give dem fred får kroppen mulighed for at regulere sig selv. At være stresset i en kort periode er ikke farligt i sig selv. Det farlige opstår, når du med dine bekymringstanker holder fast i tilstanden.
3. Har du svært ved at lade tankerne passe sig selv, kan du sætte tid af til analyse eller bekymring. Beslut, at du har en halv time på et givent tidspunkt på dagen, hvor du kan sætte dig og analysere dine bekymringstanker. Hvor kommer de fra? Hvad kan du gøre for at få ro på dem? Når den halve time er gået, lader du igen tankerne være. Målet er at monitorere dine tanker mindst muligt.
Kilde: Psykolog Pia Callesen
