Kan du også mærke uroen rumstere i maven, når du læser nyheder om verdenssituationen? Få konkrete råd til, hvordan du kan holde styr på de mørke tanker og finde glæde i hverdagen.
Man skal være lavet af sten, hvis man ikke er påvirket af alt det, der sker i verden lige nu. Sådan siger Liza Johnson, psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning.
Den amerikanske præsidents tiltagende trusler om at tage Grønland. Europæiske politikeres stadigt mere kontante svar. Nyhedernes dækning af hver en sms, der er sendt, og hvert et møde, der er holdt, kan få selv de mest jordbundne til at synke en ekstra gang.
Hos Psykiatrifonden mærker man danskernes frygt for, hvad der vil ske i fremtiden. Her kontaktes rådgivningslinjen dagligt af både unge og ældre, der ikke tidligere har lidt af angst eller voldsom bekymring. De ringer eller skriver, fordi de pludselig mærker en konkret angst eller en eksistentiel frygt, der har overtaget deres hverdag. Og for sårbare mennesker, der i forvejen er psykisk belastede, kan det være dråben, der næsten får bægeret til at flyde over.
Katastrofetanker
”Det er både mænd og kvinder i alle aldre, som ringer for at få et roligt nervesystem at læne sig op ad, når det hele bliver for meget,” siger Liza Johnson.
Hun fortæller blandt andet om en ældre mand, som i forvejen var psykisk sårbar. For ham var uroen så belastende, at han havde mistet lysten til at leve.
”For den ældre generation kan den megen snak om krig og invasion vække erindringer og følelser fra Den Kolde Krig. De ældste husker også 2. verdenskrig. Andre giver udtryk for en helt eksistentiel angst, der har ramt dem. Nogle fortæller, at den grundlæggende tryghed og sikkerhed, de altid har følt, pludselig er væk. Yngre mennesker tænker på, om det er en verden, de har lyst til at sætte børn i. Og en del bekymrer sig om helt konkrete ting, som fx om de kan få fat i vigtig medicin, hvis landet er i krig eller lukket ned,” forklarer hun.
Har frygten for fremtiden sneget sig så meget ind på dig og din hverdag, at du ikke kan se dig ud af den, kan du ringe til Psykiatrifondens rådgivning. Her kan du helt anonymt og uforpligtende tale med en psykolog, en sygeplejerske eller en anden fagperson om dine bekymringer og få konkrete råd til at tøjle din angst. Nummeret er 39 25 25 25.
På Psykiatrifondens hjemmeside kan du også chatte med en fagperson. Her er åbent fra klokken 10 til klokken 2 om natten. Du behøver ikke at have en diagnose eller have været i kontakt med psykiatrien for at ringe eller skrive.
Hvornår skal du reagere?
Liza Johnson understreger, at det er menneskeligt og helt naturligt at bekymre sig og blive bange, når vi føler os truet eller møder det ukendte.
”Helt tilbage fra urtiden har vi udviklet en evne til at fokusere mest på det negative og det farlige. Det var nødvendigt for overlevelsen at være beredt, når vi pludselig mødte farer. Derfor er det ikke mærkeligt, at vi i forskellig grad bliver påvirkede og har svært ved at slippe tankerne, når vi læser om trusler om krig.”
”Og så er det vigtigt at anerkende, at den angst eller frygt, som mange mennesker føler i denne tid, er helt reel og velbegrundet. Det er en anden verdensorden, vi oplever lige nu, end vi nogensinde har kendt. Alt er kastet op i luften, og vi har ikke noget sammenligningsgrundlag,” siger hun.
Alligevel bør du reagere, hvis frygten fylder så meget, at det påvirker livskvaliteten og den daglige trivsel, mener hun. Hvis du ikke kan sove, koncentrere dig på dit arbejde eller passe andre hverdagsopgaver på grund af tankemylder, eller hvis mavepinen og den indre uro ikke forsvinder, når du har slukket for skærmen, bør du overveje at søge hjælp til at få ro på nerverne.
Det kan du selv gøre
Hos Psykiatrifonden har man udarbejdet en række generelle råd til at få følelserne under kontrol, hvis de dystre tanker er løbet løbsk. Et af dem er at begrænse sit indtag af nyheder.
Det kan være fristende at forsøge at finde mening og få overblik ved at læse alt, du kan finde om situationen. Men det kan nemt få den modsatte virkning. Især hvis du ukritisk tager alt ind, du falder over på sociale medier og andre nyhedskanaler.
”Forhold dig kritisk til, hvad du læser og hører. Det kan være en god idé at begrænse dit nyhedsindtag til én kanal – det kan være DR eller TV 2 – og så lade det blive ved det,” siger Liza Johnson.
Hun råder til, at du kun én gang om dagen læser nyheder for at holde dig orienteret. Så lader du dig ikke påvirke igennem hele dagen af overfloden af information.
Gem bekymringen til klokken 18
Et andet råd er at indføre såkaldt bekymringstid. Beslut dig for, at du må tænke de bekymrende og mørke tanker i et afgrænset tidsrum én gang i døgnet. Det kræver træning af hjernen, men det kan give en tiltrængt ro i hovedet i løbet af dagen.
”Vi ved fra forskning, at den metode er effektiv til at reducere angst og katastrofetanker. Når tankerne i løbet af dagen igen begynder at kredse om det, der skaber frygten, kan du sige til dig selv, at de tanker lader vi ligge indtil i aften mellem klokken 18 og 19. Ofte vil du opdage, at når klokken bliver 18, så er du et andet sted, og så fylder de mørke tanker slet ikke så meget,” siger hun.
Kender du en, der bekymrer sig for meget?
Måske kan du godt selv tøjle tankerne, men bekymrer dig om din ægtefælle, veninde eller kollega, der viser tegn på at være meget påvirket af situationen.
Her kan du være den rolige medspiller, der tager dig tid til at anerkende den andens følelser, lytte til bekymringerne og lade din egen ro om situationen smitte.
Du skal være opmærksom på ikke at lade den bekymredes tanker vokse sig store og dermed forstærke frygten. Du kan hjælpe med at få proportioner i snakken ved at holde fast i roen og fornuften. Prøv i stedet at begrænse snakken om emnet, når det er vendt, og få opmærksomheden rettet hen mod noget, der kan få nerverne i ro, lyder rådet fra Liza Johnson.
Brug kræfterne på det nære
Et brugbart greb er også at blive bevidst om din indflydelsescirkel. Det vil sige at gøre dig klart, hvad du selv har indflydelse på, og hvad der ligger uden for din kontrol. På den måde kan du mindske følelsen af magtesløshed. Det er ofte den, der gør os bange og opgivende.
Situationen i USA og i Grønland lige nu er uden for din kontrol. Så du kan med fordel fokusere på, hvad du faktisk selv kan gøre noget ved. Det kan være at preppe mad og andre fornødenheder, hvis det gør dig mere rolig. Eller du kan involvere dig i nogle lokale aktiviteter.
At have fokus på hverdagen, det velkendte og det normale lige her og nu kan også være med til at genskabe roen i kroppen.
”Det kan hjælpe til at dæmpe angsten at holde fast i sine rutiner. Du skal stadig tage til kor eller gå en tur – eller hvad du plejer at gøre – så du opretholder din hverdag, som du kender den,” siger Liza Johnson.
Brug dit netværk – eller fagfolk
Har du et godt netværk af familie eller venner, du kan tale med, kan det også hjælpe til at få proportioner ind i tankerne, hvis de er stukket af.
”Det er meget individuelt, hvordan vi reagerer, og hvor meget vi bekymrer os. Nogle har en tendens til hurtigt at lade tankerne glide ned ad et negativt spor,” siger Liza Johnson.
Her kan det være godt at spille bold op ad en anden. En, der kan berolige og fx minde om, at embedsmænd fra hele verden arbejder på at finde en fredelig løsning. Også her er det dog vigtigt at huske på at begrænse samtalerne, så du ikke kommer til at fylde hele dagen med snak om det, der skaber frygt.
Har du ikke en rolig sparringspartner i din omgangskreds, kan du ringe til Psykiatrifondens rådgivning og få en rolig stemme i øret.
”For nogen kan det være nemmere at række ud til en helt fremmed og fortælle om sine tanker. Vi kan ikke ændre på verdenssituationen, men vi kan lytte og give redskaber til netop dine udfordringer, så du bedre kan håndtere dine bekymringer,” siger Liza Johnson.
