Hundredtusinder af danskere lever med sygdommen uden at vide det. ”Det er vigtigt, at folk kender til sygdommen, så vi kan forebygge den,” siger Ann Rubach, der er læge og arbejder som rådgiver i Osteoporoseforeningen.
Når vi hører ordet knogleskørhed, forbinder mange det nok med ældre kvinder – men det er en misforståelse. Sygdommen rammer både mænd og kvinder, og langt flere end man umiddelbart tror.
I Danmark har cirka 210.000 fået diagnosen, mens op mod 500.000 anslås at have sygdommen uden at vide det.
Ifølge Ann Rubach er det vigtigt at gøre op med forestillingen om, at knogleskørhed kun er et kvindeproblem:
””Det er rigtigt, at kvinder efter overgangsalderen oftere diagnosticeres med knogleskørhed, men sygdommen rammer også mænd. Faktisk udvikler hver tredje kvinde over 50 år knogleskørhed, men det gælder også hver sjette mand. Derfor bør både mænd og kvinder tage deres knoglesundhed alvorligt,” siger hun.
Vi skal kende sygdommen
Knogleskørhed, eller osteoporose, som det hedder på fagsprog, er en sygdom, der gradvist gør knoglerne svagere, så de lettere brækker. Det skyldes blandt andet, at knoglemassen og knoglestrukturen svækkes. Sygdommen forbindes ofte med høj alder, men den kan ramme langt tidligere hos nogen, end mange forestiller sig.
”Risikoen for knogleskørhed stiger med alderen, fordi vi alle gradvist mister knoglemasse efter 30-årsalderen, hvor knoglemassen har nået sit højeste niveau. Bliver vi gamle nok, vil størstedelen af os kunne diagnosticeres med knogleskørhed. Men det er vigtigt at huske, at sygdommen ikke kun findes blandt de ældste – den rammer også yngre mennesker ” forklarer Ann Rubach.
Kendskab er vigtigt for at kunne forebygge
Der findes flere former for behandling, men en af de største udfordringer er, at sygdommen ofte er uden symptomer, indtil et brud opstår. Netop derfor er kendskab til sygdommen afgørende for at kunne forebygge, forklarer Ann Rubach:
”Når bruddet først er sket, er det dér, problemerne opstår. Derfor er det vigtigt, at folk kender til sygdommen. Jo flere der gør det, jo flere kan forebygge. Hvis man styrker sine knogler gennem forebyggelse, kan de i nogle tilfælde blive så stærke, at man undgår et brud,” siger hun.
Tag testen og tjek, om du er i risikogruppen
For at skabe mere opmærksomhed om sygdommen har Osteoporoseforeningen igangsat en kampagne. Som en del af indsatsen har de udviklet en risikotest, der kan give et hurtigt overblik over, om man har lav, middel eller høj risiko for at udvikle knogleskørhed.
”Vi har lanceret en kampagne, hvor risikotesten står i centrum. Den hjælper folk med at få indsigt i deres egen risiko og samtidig blive mere oplyste og nysgerrige på sygdommen,” fortæller hun.
Tag testen og se din risiko for knogleskørhed.
Knogleskørhed koster milliarder
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at knogleskørhed hvert år koster samfundet dyrt.
”Studiet har vist, at knogleskørhed og de knoglebrud, det kan medføre, koster samfundet omkring 15 milliarder kroner årligt i behandling, genoptræning og tabt arbejdskraft,” siger Ann Rubach.
Studiet viser desuden, at en patient med knogleskørhed i gennemsnit koster samfundet omkring 23.000 kroner mere om året end en sammenlignelig person uden sygdommen. Men ifølge Ann Rubach er konsekvenserne ikke kun økonomiske:
”Sygdommen rammer forskelligt fra person til person. Nogle lever med knogleskørhed uden nogensinde at få et brud, mens andre får gentagne brud, lever med kroniske smerter og må opgive både arbejde og fritidsliv – og det går hårdt ud over livskvaliteten,” siger hun.
9 råd til at forebygge knogleskørhed
”Forebyggelse er ikke kun vigtig for den enkelte – den kan også mindske risikoen for alvorlige brud, reducere antallet af indlæggelser og begrænse tab af arbejdsevne. Dermed kan samfundet spare store omkostninger,” forklarer Ann Rubach.
Sammen med Osteoporoseforeningen har hun samlet ni konkrete råd til, hvordan man bedst forebygger knogleskørhed.
Få nok kalk: Kalk er den vigtigste byggesten i knoglerne. Du kan få det gennem mælkeprodukter, grønne og grove grøntsager samt mandler – eller som tilskud, hvis kosten ikke rækker.
Det er vigtigt at sprede dit kalkindtag ud over dagen – også hvis du tager det som tilskud.
Sørg for D-vitamin: D-vitamin er nødvendigt for, at kroppen kan optage kalk. Sollys er den vigtigste kilde, og mange danskere er i underskud, især i vinterhalvåret. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 5-10 mikrogram.
Hold en sund vægt: Undervægt kan være med til at øge risikoen for knoglebrud. Det handler ikke om at veje meget, men om at have en stabil og sund vægt.
Vær fysisk aktiv: Bevægelse styrker knoglerne. Vægtbærende træning som løb, dans og gang samt styrketræning har særlig god effekt.
Undgå rygning og begræns alkohol: Rygning og for meget alkohol svækker knoglerne og forringer kroppens evne til at optage kalk.
Træn balance og muskler: Stærke muskler og god balance reducerer risikoen for fald – og dermed for brud.
Øvelser som yoga eller simple balanceøvelser kan gøre en stor forskel.
Sikr dit hjem: Forebyg faldulykker ved at fjerne løse tæpper og ledninger. Sørg for god belysning, og få tjekket dit syn regelmæssigt.
Spis proteinrigt: Protein er vigtigt for at opbygge og bevare muskelmasse og -styrke. Er du over 70 år, har kroppen et øget behov for protein. Gode kilder er fisk, kød, bælgfrugter, æg og mejeriprodukter.
Vær opmærksom på din risiko: Hvis du tidligere har haft knoglebrud ved et mindre uheld, eller hvis der er knogleskørhed i familien, er det en god idé at tale med lægen om, hvordan du bedst kan forebygge, eller om du bør undersøges nærmere.
Livet er ikke ovre
At få diagnosen knogleskørhed kan virke overvældende, men det betyder langt fra, at livet skal sættes på pause.
I dag findes effektiv medicin, som kan bremse sygdommens udvikling, styrke knoglerne og i nogle tilfælde endda genopbygge dem. Faktisk kan medicinsk behandling i nogle tilfælde reducere risikoen for knoglebrud med op til 75 procent.
Ifølge Ann Rubach er det afgørende, at folk forstår, at sygdommen ikke behøver at begrænse deres liv.
”At få konstateret knogleskørhed kan virke skræmmende, men sådan behøver det ikke være. Jeg vil gerne understrege, at livet ikke er ovre med knogleskørhed. Med den rette behandling og lidt omtanke vil langt de fleste kunne fortsætte med at leve deres liv som før,” siger hun.
Hun understreger, at det i høj grad handler om at tilpasse sig frem for at give afkald.
”Man skal selvfølgelig passe på sine knogler, men det betyder ikke, at man nødvendigvis skal sige farvel til de ting, man elsker. Hvis man ikke har haft knoglebrud, kan man i mange tilfælde fortsætte stort set som før. Spiller man tennis, kan man som regel blive ved. Man skal bare gøre det med fornuft og omtanke,” forklarer Ann Rubach.
Vi skal tale åbent om sygdommen
Forebyggelse handler ikke kun om kost, motion og livsstil – det handler også om at tale åbent om sygdommen. Ifølge Ann Rubach kan det være lige så vigtigt som de fysiske tiltag.
”Man kan spise sundt og holde sig aktiv, men et vigtigt skridt er også at bryde tavsheden. Knogleskørhed er langt mere udbredt, også blandt mænd, end mange tror, og jo mere vi taler om det, desto lettere bliver det ikke bare at forebygge og opdage sygdommen i tide, men også at skabe forståelse for dem, der er hårdt ramt af sygdommen,” siger hun.
Hun understreger, at åbenhed ikke bare skaber opmærksomhed. Det nedbryder også tabuer og giver både samfundet og den enkelte et konkret udgangspunkt for at handle.
”Vi skal bestemt ikke screene hele befolkningen, men med viden om sygdommen og knoglevenlig livsstil kan man tage snakken med sin læge i tide og måske undgå, at det første brud bliver et wake-up call. Det handler om at tage ansvar for sin egen krop og leve livet videre. Både aktivt og med omtanke. Derudover kan det også medvirke til at nedbryde tabuer og misforståelser omkring sygdommen, så det fx ikke føles skamfuldt for en mand at lide af, hvad der af nogen fortsat bliver opfattet som en kvindesygdom,” understreger hun.
