Når du er pårørende, kan dine egne behov let drukne i omsorgen for den syge. Marie Lenstrup, formand for foreningen Pårørende i Danmark, deler her sine bedste råd til, hvordan du passer på dig selv.
Når et menneske bliver ramt af sygdom eller ulykke, ændrer det livet for hele familien. Mange pårørende oplever, at al deres opmærksomhed og energi rettes mod den ramte, mens egne behov bliver skubbet til side.
”Hvis du står op om morgenen og spørger dig selv: ”Hvem af os to har det sværest i dag?”, så vinder altid den, der har brug for omsorg. Som pårørende kan du rammes af skyld og skam, hvis du overhovedet tør sige, at du selv har brug for omsorg,” siger Marie Lenstrup, formand for foreningen Pårørende i Danmark og forfatter til Overlevelsesmanual for omsorgspårørende.
I en spørgeundersøgelse fra pårørendeforeningen blev pårørende spurgt, hvad de savnede mest. Svaret handlede ikke om praktisk hjælp. Det, de fleste ønskede allermest, var, at nogen spurgte ind til, hvordan de egentlig havde det.
”Jeg er et menneske, ikke bare en hjælpefunktion,” formulerede en af de pårørende det.
Marie Lenstrup oplever, at mange pårørende til gengæld ofte får dette råd: ”Husk nu at passe på dig selv.” Men for de fleste føles det som en ekstra opgave.
”Pårørende tænker ofte: ”Hvordan skal jeg finde tid til det? Skal jeg nu også arbejde med selv at blive ved med at være velfungerende?” Man kan næsten få lyst til at svare: ”Kan du ikke gøre noget godt for mig i stedet for at lægge denne ekstra opgave på mig?!”
Svært at bede om hjælp
Mange pårørende vil gerne klare det hele selv. De har ofte svært ved at lukke andre ind – både familie, venner eller professionelle – og endnu sværere ved at finde ud af, hvad de egentlig kan bede om af hjælp.
”Hvis du for eksempel bliver vækket mange gange hver nat, fordi den ramte skal hjælpes på toilettet, kan du sjældent få hjælp til det. Men du kan måske få nogen til at overtage andre opgaver i dagtimerne, så du sparer kræfter. Få børnene til at slå græsset, eller hjemmehjælpen til at hjælpe med påklædning. Det frigiver energi, som du kan bruge på at holde til lidt mere,” fortæller Marie Lenstrup.
Samtidig peger Lenstrup på, at det også er vigtigt at finde et fællesskab:
”I en pårørendegruppe kan du dele tanker og følelser uden at skulle forklare alt – og opdage, at du ikke er alene. Efter et par timer i det rum har du fået luft og forståelse fra andre i lignende vilkår. Det lyder måske underligt, men det kan gøre en verden til forskel.”
Som pårørende til et menneske med kronisk sygdom eller en ulykkesramt er det vigtigt, at du får tid til at slappe af og lade op. Her er nogle muligheder:
Dagcenter: Din nærtstående kan komme ud af hjemmet i hverdagen, fx på daghjem eller aktivitetscenter – det giver jer begge noget at fortælle om og giver dig et pusterum.
Aflastning: Kortvarigt ophold på et plejecenter, hvis pårørendeopgaverne bliver overvældende.
Afløsning: Kommunen kan afløse dig i dine opgaver derhjemme i et aftalt tidsrum.
Ledsagelse: En ledsager kan følge din nærtstående til aktiviteter, behandlinger og oplevelser uden for hjemmet. Tilkendes dog kun til mennesker under 65 år.
Frivillig støtte: Frivilligcentre eller lokale tilbud gennem Borgerservice og biblioteket kan hjælpe med at finde tilbud.
Kilde: Foreningen Pårørende i Danmark
Fyld dine egne batterier
Ifølge Marie Lenstrup er det vigtigt at koble af. Tag små pauser, hvor rollen som pårørende bliver sat til side, og du kan lade op. Læg det svære til side og gør noget aktivt, der giver frisk energi – en gåtur i skoven, tid med venner eller bevægelse, som for eksempel dans.
Afspænding hjælper kroppen med at komme ned i gear og slippe stress. Det kan være mindfulness, smuk musik eller blot at nyde en solnedgang i stilhed.
”Hvor meget tid du har til egenomsorg, afhænger af situationen – nogle har måske 10 minutter om morgenen, mens andre har tid til en længere cykeltur søndag eftermiddag. Det vigtigste er at tage egne behov alvorligt, også selvom tiden er knap.”
At tage vare på sig selv er ikke en egoistisk luksus, men en forudsætning for at kunne blive ved med at være en ressource for sin kære.
”Hvis du kører dig selv i sænk, kan du ikke hjælpe længere – og så er den, der har brug for hjælp, virkelig dårligt stillet. Når pårørende giver op, er det ofte dér, den ramte må på plejehjem. Derfor er det vigtigt at tage din trivsel alvorligt – både fysisk og mentalt,” siger Marie Lenstrup.
Tre råd til dig som pårørende
1. Bed om hjælp Du behøver ikke klare det hele selv. Vær åben for støtte fra familie, venner, frivillige eller det offentlige – også selvom hjælpen ikke dækker præcis det, du helst ville have.
2. Søg fællesskab Tal med andre pårørende, fx i en pårørendegruppe. Her kan du dele tanker og følelser uden at skulle forklare alt – og opdage, at du ikke er alene.
3. Find et frirum Giv dig selv små pauser fra rollen som pårørende. En gåtur, musik, dans eller noget helt fjerde kan give energi og overskud. Afspænding, som f.eks. mindfulness, hjælper dig ned i gear.
Kilde: Marie Lenstrup, formand, Foreningen Pårørende i Danmark
Læs mere på aeldresagen.dk
Få gode råd til, hvordan dit arbejdsliv kan fungere samtidig med, at du hjælper.
