Anne-Clari Vetö har gradvist overtaget flere praktiske opgaver i løbet af de år, der er gået, siden hendes mand fik sclerose. Hun øver sig stadig i at prioritere sig selv.
Anne-Clari Vetö er 66 år og gift med Gert, der har sekundær progressiv sclerose. De mødte hinanden i 2008 og har seks voksne sammenbragte børn.
I årene efter diagnosen i 2014 har Anne-Clari gradvist overtaget flere praktiske opgaver i hjemmet, fordi hendes mand har fået problemer med hukommelsen, dårlig balance og er meget træt det meste af tiden. Hun har dog besluttet ikke at tage del i den personlige pleje, fordi hun ser det som afgørende for at kunne bevare nærheden og ligeværdigheden i parforholdet.
I dag står hun især for madlavning, havearbejde, rengøring, møder med det offentlige og at holde styr på aftaler. Hun oplever, at det kan udfordre parforholdet, når omsorgsrollen fylder så meget.
Fokus på selvomsorg
“Når der er så mange praktiske opgaver, der skal løses, bliver der mindre plads til romantik. Jeg har haft en tendens til at tage alt for meget ansvar, fordi jeg er meget handlekraftig, og jeg kan hurtigt blive kontrollerende. Jeg øver mig derfor i at give slip på nogle af opgaverne. Nu siger jeg nej til selv at gøre ting, vi kan få hjælp til, som for eksempel at male gavle på huset. Og jeg lader Gert tage ansvar, hvor han kan,” siger hun.
I årene, hvor Gerts sygdom er blevet værre, har Anne-Clari øvet sig i at passe på sig selv i omsorgsrollen.
”Jeg er meget opmærksom på at have fokus på selvomsorg og rette op, hvis jeg bliver lidt for selvopofrende i forhold til ’sygdommens behov for assistance’. Det er en livslang øvelse at huske på mig selv. Men jeg gør det, fordi jeg vil.”
Små pauser er blevet afgørende indslag i hverdagen. Anne-Clari kobler af ved at være sammen med børnebørn, tage på kunstudstillinger, gå til gymnastik eller gå ture i naturen. Hun passer også parrets have.
“Jeg elsker at nusse i haven, der er fyldt med blomster. Jeg elsker også bøger, så jeg har valgt at tage toget til arbejde, for så kan jeg hygge mig med en lydbog om psykologi,” siger Anne-Clari, der arbejder som psykoterapeut og altid har interesseret sig for psykologi.
Husk at være kærester
At gå på café med veninderne er også vigtigt for hende.
”Det giver mig energi og gør mig til en mere almindelig kvinde, fordi vi taler om andre ting end sygdom – så jeg ikke kun er den, der yder derhjemme,” fortæller hun.
Når tiden tillader det, laver Anne-Clari kropsscanninger om aftenen. Det hjælper hende med at afspænde nervesystemet, der ofte er i alarmberedskab, blandt andet som følge af Gerts alvorlige faldulykker. Sidste gang fik han hjernerystelse.
“Når jeg fører min opmærksomhed gennem min krop fra top til tå, tvinger det mig til at mærke min krop. Det får også min krop til at slappe af,” siger hun.
Anne-Clari holder meget af at lytte til klassisk musik med Gert, og så lægger hun sig gerne med en bog og falder i søvn midt på dagen sammen med Gert, hvis hun har brug for det. Han hviler sig hver eftermiddag. Midt i alt det praktiske husker Anne-Clari og Gert også at være kærester.
“Vi prøver at se hinanden i øjnene og kramme, selvom sygdommen fylder. Om aftenen danser vi ofte lidt sammen. Vi kan ikke gå uenige i seng, når vi har mærket hinanden fysisk,” fortæller hun.
