56-årige Patrick Andersen fra Bornholm lever med knogleskørhed og kæmper for, at især mænd tager sygdommen alvorligt. Med medicin, forebyggelse og åbenhed håber han at ændre opfattelsen af sygdommen.
Patrick Andersen har knogleskørhed. Ifølge ham er sygdommen omgivet af et tabu – især blandt mænd, som ofte betragter det som en kvindesygdom.

”Knogleskørhed er ikke noget at skamme sig over. Mange mænd holder symptomerne for sig selv, fordi de tror, det kun rammer kvinder. Jeg vil bryde tabuet. Tidlig behandling kan forebygge brud, bevare livskvaliteten og gøre det muligt at leve et aktivt liv,” siger han.
Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom, hvor knoglerne gradvist mister styrke og bliver mere porøse. Det gør dem skrøbelige og øger risikoen for brud – ofte i hofte, ryg og håndled. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt og opdages ofte først, når et brud opstår. Den rammer især kvinder efter overgangsalderen, men kan også forekomme hos mænd og yngre mennesker.
Du kan læse mere om sygdommen, forebyggelse etc. på Osteoporoseforeningens hjemmeside, hvor du også kan teste, hvor stor din risiko for at udvikle knogleskørhed er.
Et liv vendt på hovedet
I Danmark lever mange med sygdommen uden at vide det. Omkring 210.000 danskere har fået stillet diagnosen, mens yderligere 500.000 formodes at have knogleskørhed uden at vide det. Hver tredje kvinde og hver sjette mand over 50 år rammes.
Patrick Andersen er én af dem. For lidt over tre år siden blev hans verden vendt på hovedet.
“Jeg brækkede ryggen, mens jeg var i gang med at fælde træer. Jeg faldt og fik tre brud på rygsøjlen. Det var et chok, og jeg er i dag skrumpet 8-10 centimeter på grund af bruddene,” fortæller han.
Selv efter de alvorlige skader var knogleskørhed ikke den umiddelbare mistanke. Først efter at tre-fire læger havde undersøgt ham, blev Patrick henvist til en udredning. Derefter gik der yderligere syv måneder, før han endelig fik svar på sin DXA-scanning. Diagnosen var knogleskørhed.
“Da jeg fik beskeden, blev jeg virkelig rystet. Jeg har altid set mig selv som stærk og arbejdsom. Pludselig stod jeg med en diagnose, jeg knap nok kendte til. Jeg blev bange, fordi jeg ikke vidste, hvad sygdommen ville betyde for mit liv. Ville jeg nogensinde kunne arbejde normalt igen? Ville jeg ende i kørestol? Alle de tanker kørte rundt,” fortæller han.
Konsekvenser for livet
Diagnosen betød, at Patrick måtte opgive sit fuldtidsarbejde på et slagteri, fordi kroppen ikke længere kunne klare det hårde fysiske arbejde.
“Jeg har altid været vant til at arbejde hårdt. Derfor var det svært at acceptere, at kroppen pludselig satte en grænse. Det føltes som at miste en del af min identitet,” fortæller han.
Efter ni måneders sygeorlov begyndte han i en praktikstilling på Bornholm, hvor han i dag arbejder 12 timer om ugen.
“Det giver mig meget at være en del af et arbejdsfællesskab igen. Jeg savner at kunne bidrage fuldt ud, og jeg håber, det en dag bliver muligt. Men jeg har også lært, at jeg må lytte til kroppen,” siger han.
Også fritiden er forandret.
“Jeg elskede at cykle på racercykel. Det var min store hobby. Men risikoen for at styrte er for stor, så cyklen er solgt. Det var et hårdt farvel, men jeg må tænke på helbredet først. I stedet går jeg mange ture, og det giver mig både ro og styrke,” fortæller han.
Forebyggelse er afgørende
Knogleskørhed udvikler sig ofte i det skjulte og opdages typisk først, når det første brud sker. Det betyder, at mange danskere lever med sygdommen uden at vide det. Netop fordi sygdommen udvikler sig uden tydelige symptomer, er forebyggelse nøglen.
Osteoporoseforeningen har udarbejdet ni konkrete råd til at styrke knoglerne og mindske risikoen for brud. Blandt dem er kalk- og D-vitamin-tilskud, vægtbærende motion og en generelt sund livsstil. Patrick Andersen følger selv rådene hver dag.
“Jeg tager kalkpiller, jeg går ture, og forsøger at være aktiv i løbet af dagen. Jeg prøver også at spise sundt og holde kroppen i gang, så jeg kan bevare både styrke og balance. Det er små ting, men de gør en kæmpe forskel for mig,” fortæller han.
For Patrick handler forebyggelse ikke kun om ham selv. Han har meldt sine tre sønner ind i Osteoporoseforeningen for at give dem mere viden og bevidsthed om sygdommen, da knogleskørhed ofte er arveligt.
“Mine sønner skal vide, at det her ikke kun rammer kvinder. Jeg vil gerne give dem de bedste forudsætninger for at passe på sig selv – og måske undgå at havne i samme situation som mig. Knogleskørhed er jo arveligt, og nu hvor jeg har det, så er der også risiko for at de udvikler det,” siger han.
Et liv med håb
Ifølge Osteoporoseforeningen kan medicinsk behandling reducere risikoen for knoglebrud med op til 75 procent. For Patrick har medicinen haft en helt afgørende effekt.
“Jeg har fået det markant bedre gennem min knogleopbyggendemedicin. Min læge kunne næsten ikke tro, hvor gode mine tal var blevet på så kort tid,” fortæller han med et smil.
Den positive udvikling understreger også, hvor vigtigt det er at søge læge, hvis man har mistanke om sygdommen, så man kan få gjort noget ved sygdommen.
“Der findes effektiv behandling mod knogleskørhed, og medicin kombineret med livsstilsændringer kan virkelig gøre en forskel. Derfor er det så vigtigt at gå til lægen, hvis du mærker noget mistænkeligt. Jo tidligere du opdager sygdommen, desto større er chancen for at bremse den og fortsat leve et aktivt liv. Jeg ved, hvor stor forskel det kan gøre. Jeg er jo selv et levende bevis på det,” siger han.
Trods sygdommen har Patrick fundet håb og glæde i hverdagen – og han vil vise, at knogleskørhed ikke behøver at stoppe livet:
”Jeg drømmer om at kunne arbejde fuldtid igen – det må tiden vise. Men i stedet for at fokusere på alt det, jeg ikke kan, vælger jeg at fokusere på alt det, jeg stadig kan, som fx at være aktiv og tilbringe tid med min familie. Knogleskørhed har også lært mig at sætte pris på de små ting og være til stede i øjeblikket. Livet stopper bestemt ikke, bare fordi man får knogleskørhed,” understreger han.
Læs mere på aeldresagen.dk
Bliv klogere på, hvorfor musklerne er så vigtige, og få gode råd til, hvordan du træner effektivt.