Vi lever mere end en tredjedel af vores liv i postmenopausen – tiden efter overgangsalderen. Den livsfase er præget af den almindelige kropslige aldring. Men der kan også være nye erkendelser at hente i denne periode.
I nogle asiatiske lande kalder man tiden efter overgangsalderen for ”det andet forår”. Man betragter denne livsfase som positiv og en ny begyndelse.
Sådan ser vi ikke helt på det i den vestlige kultur, hvor overgangsalder som regel har en negativ klang af alderdom og skavanker: I øvrigt forbindes den ofte med en højere alder, end realiteterne viser.
I gennemsnit går danske kvinder i overgangsalderen, når de er mellem 45 og 55 år, og den gennemsnitlige alder for menstruationernes ophør er knap 52 år.
Men symptomer på overgangsalderen kan strække sig over flere år. Blandt andet i perimenopausen, som kan begynde helt op til 10 år før menstruationens ophør.
Det samme gør sig gældende for perioden efter, at blødningerne er stoppet. Den periode kaldes postmenopausen og er i princippet … resten af livet.
For både peri- og postmenopausen gælder, at det er elastiske faser, hvor symptomer kan komme og gå i takt med svingninger og fald i kønshormonerne. Og ikke altid er det nemt at få hold på, hvad det handler om. For symptomerne i overgangsalderen kan nemt forveksles med andre tilstande som stress, depression eller stofskiftesygdomme.
Hvornår stopper det?
Hvor årene op til menstruationens ophør altså er præget af vilde udsving i hormonerne, er postmenopausen kendetegnet ved, at hormonerne falder til et meget lavere niveau og til sidst stabiliserer sig der. Men hvornår stopper så overgangsalderen?
Det spørgsmål er på mange kvinders læber. Nok især hos det flertal, der er ramt af moderate og svære symptomer.
”Der er lavet forskellige opgørelser, men det svinger meget. Svarene er sikkert også præget af, hvem og hvordan man spørger. Det er subjektivt og derfor svært at få konkrete tal på,” lyder svaret fra Anette Tønnes Pedersen, der er gynækolog og overlæge på Rigshospitalet. Hun har forsket i kvinders overgangsalder i 30 år.
”De gener, som ældre kvinder oplever, kan både være følger af, at østrogenproduktionen stopper, men kan også generelt skyldes aldersmæssige forandringer og ikke ’fortsat overgangsalder’,” siger hun.
Almindelig aldring
Med andre ord er de fysiske og mentale forandringer altså ikke slut bare med ét. Hormonniveauerne forbliver lavere, og det har selvfølgelig betydning.
”Det er den almindelige aldring, som finder sted. Blandt andet fordi vævet i kroppen ikke længere er påvirket af østrogen,” siger Anette Tønnes Pedersen og giver et eksempel:
”Som ældre – både mand og kvinde – kan du opleve, at din vandladning bliver anderledes. Du skal måske op en gang eller to om natten og er ikke så udhvilet om morgenen. Men der er ikke noget klart svar på, om du skal op og tisse, fordi dit væv generelt bliver mindre fast og elastisk med alderen, eller om det stadig er overgangsalderen, der er på spil.”
Især slimhinderne kan være påvirkede i postmenopausen, hvilket eksempelvis kan give problemer med urinvejene og i sexlivet.
”Ældre kvinder kan have gavn af et lokalt tilskud med østrogen som creme eller stikpiller for at styrke slimhinderne omkring skeden og især også bindevævet ved urinvejene. Det kan afhjælpe svie, kløe eller smerter ved samleje,” siger Anette Tønnes Pedersen.
Forandret efter overgangsalderen
Selv om overgangsalderen kan føles som en periode med lavere energi, træthed og symptomer, oplever mange kvinder tilsvarende at komme forandrede ud på den anden side i postmenopausen. Og ikke kun i negativ retning.
Maria Hybholt er samfundsvidenskabelig forsker og undersøger blandt andet forandringer i kvinders selvopfattelse i overgangsalderen i det store forskningsprojekt Kvinder i Sund Overgang (KISO) ved Københavns Universitet.
Hun har interviewet mange kvinder i overgangsalderen. Fælles er, at de kender sig selv bedre efter at være ‘kommet ud på den anden side’.
Maria Hybholt peger blandt andet på, at en del kvinder i overgangsalderen lærer at sætte sundere grænser ved at sige fra i tide og håndtere eventuelt pres i deres relationer.
”Mange kvinder oplever at miste en betydelig del af deres kropslige kontrol, fordi forskellige symptomer ikke lader sig kontrollere. Det kan udfordre ens identitet i overgangsalderen,” siger hun og fortsætter:
”Kvinden bliver ikke et andet og nyt menneske, men oplever sig ofte forandret – for eksempel i sine relationer og selvopfattelse. Fra at have brugt meget energi på omsorg for andre får man en bedre forbindelse til sig selv og sine egne grænser.”
Et glansbillede
Mens fortællingen om overgangsalder i Østen ofte handler om en ny begyndelse og en fase med ro og balance, har man i Vesten traditionelt fokuseret på de negative aspekter. Heriblandt tabet af fertilitet og sygdom.
”I Vesten har alderdom negativ status, og for mange forbindes overgangsalder med et symptom på alderdom,” siger Maria Hybholt.
Hun anskuer overgangsalderens fysiske, psykiske og sociale forandringer som en helhed, der ikke kan adskilles fra hinanden. Selv om hun også fra sin forskning ved, at ikke alle kvinder har symptomer, ser hun en risiko i, at nogle kvinder prøver at skabe et for positivt glansbillede af denne livsfase.
”Jeg ser det som et forsøg på at skabe en modvægt til den noget negative fortælling om overgangsalder, der hersker i den vestlige verden. Men den rendyrkede positive fortælling gør heller ikke noget godt for hverken de kvinder, der står midt i det, eller dem, der er på vej ind i denne fase,” mener hun.
Maria Hybholt håber, at vi både som kvinder og samfund på sigt vil anskue overgangsalderen på linje med fx graviditet. Perioden opleves individuelt, men de fleste kvinder er samtidig bevidste om, at det, der venter, kan have både positive og negative aspekter.
”Man kommer nok mere forandret end fornyet ud af overgangsalderen,” siger hun.
OM postmenopausen
Postmenopausen defineres klinisk set fra den dag, menstruationen har været ophørt i 12 måneder, men reelt fra den sidste blødning.
• Postmenopausen varer resten af livet. Det betyder dog ikke, at der vil være gener som i overgangsalderen resten af livet.
• De kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron stabiliserer sig på et meget lavere niveau end før menopausen.
• Kvinder kan stadig opleve symptomer – hvor længe er meget individuelt. Nogle oplever hedeture med jævne mellemrum langt op i livet.
• Efter menstruationerne er ophørt i mere end et år, skal man være særligt opmærksom på blødninger fra underlivet. Det kan i værste fald skyldes alvorlig sygdom.
Kilde: Overlæge Anette Tønnes Pedersen, Rigshospitalet
