Symptomer i overgangsalderen kan behandles med et hormontilskud på recept. Men det er ikke noget quick-fix. Det er op til den enkelte kvinde selv at beslutte på et oplyst grundlag, hvad der er bedst for hende, understreger overlæge.
Skal, skal ikke.
Der kan være mange og lange overvejelser om at påbegynde hormonbehandling i overgangsalderen. For er det nu nødvendigt? Eller er det bedre at se denne livsfase som noget, du bare skal igennem? Og er der en risiko for bivirkninger, som du skal tage højde for?
Overgangsalderen er fyldt med spørgsmål, og svarene er ikke altid ligetil. Vi får hjælp fra Anette Tønnes Pedersen, der er overlæge på gynækologisk afdeling på Rigshospitalet og har forsket i kvinders overgangsalder i 30 år.
I forhold til hormonbehandling ser hun det sådan her:
”Du skal tage hormoner i overgangsalderen, hvis du har symptomer, der skal lindres. Men hvis du har en overgangsalder, hvor du ikke er generet af hedeture, svedeture, søvnforstyrrelser, tørre slimhinder eller andre ting – altså en overgangsalder, der ikke er belastende, så er der ikke nogen grund til at tage et østrogentilskud.”
Studie med fejl
Hele 97 procent af danske kvinder har symptomer i overgangsalderen. 83 procent oplever symptomer i moderat til alvorlig grad, viser tal fra en spørgeskemaundersøgelse med over 150.000 besvarelser udført af forskere fra Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet. Men der kan være stor forskel på, hvordan man vælger at gribe det an.
De nyeste tal fra Medstat viser, at knap fem procent af danske kvinder mellem 45 og 64 år lige nu får hormontilskud udskrevet på recept. For 25 år siden var antallet markant højere – omkring 20 procent.
Tilbage i 2002 blev hormonbehandling i overgangsalderen pludselig en udskældt størrelse på grund af et stort amerikansk studie. Det påviste en øget risiko for brystkræft og hjertekarsygdomme, og det fik både kvinder og læger verden over til at droppe hormontilskud.
Studiet har siden vist sig at ramme skævt, fordi de kvinder, der deltog, var væsentligt ældre end kvinder i overgangsalderen. I dag ved man, at der kun er meget lille risiko ved at tage såkaldt bioidentisk østrogen, hvis man starter i forlængelse af overgangsalderen, mens man stadig er i 40’erne eller 50’erne.
De bioidentiske hormoner, der fuldstændig ligner kroppens egne, tages gennem huden som plaster, gel eller spray.
Kvindens egen beslutning
Det har efter det førnævnte studie ofte været risikoen for alvorlige bivirkninger ved et hormontilskud, der har afholdt kvinder fra at tage det.
I dag kender vi mere til risikoen på længere sigt. Overlæge Anette Tønnes Pedersen mener, at kvinder selv må tage en beslutning på et oplyst grundlag.
Hun forklarer, at alle kvinder har en risiko for brystkræft på knap 10 procent set over livstid. Den nye forskning har vist, at hvis man tager et tilskud af østrogen fra fx 50-års-alderen, går der fem år, før man statistisk ligger i en anden risikogruppe. Hvis man stopper efter 3-4 år, har man samme risiko som tidligere.
”Hvis man fortsætter ud over fem år, kan livstidsrisikoen være 1-2 procent højere. Lidt afhængig af hvilken type behandling man får,” siger overlægen. Hun tilføjer, at det også bør være kvindens egen beslutning, hvor længe hun vil fortsætte med tilskud.
”Kvinden skal bare være informeret om, at så er livstidsrisikoen for brystkræft måske 12 procent i stedet for 10 procent,” siger hun.
Rask alderdom
De generelle anbefalinger er desuden, at du ikke skal starte med tilskud af hormoner, efter du er fyldt 60 år. Ligeledes frarådes du det, hvis du allerede har udviklet åreforkalkning eller er i postmenopausen og ikke har blødt i fem år eller mere.
”Nogle studier har vist, at der kan være en lille øget risiko for blodpropper, hvis man går for sent i gang. Derimod er det ufarligt at få behandlet overgangsalderssymptomer, mens man stadig har en svingende østrogenproduktion eller i forlængelse af, at man selv stopper med at lave østrogen,” forklarer Anette Tønnes Pedersen.
Nyere forskning har vist, at et tilskud af østrogen kan have en forebyggende og positiv effekt i forhold til visse hjertekarsygdomme og knogleskørhed. Men det alene er ikke grund nok til at begynde en hormonbehandling, hvis man ikke har generende symptomer i overgangsalderen, siger hun.
”Hvis du gerne vil have en rask alderdom, er der noget andet, der tæller mere. Hvis du vil forebygge hjertekarsygdomme, når du bliver ældre, har dine gener størst betydning. På andenpladsen er det din livsstil. Så du skal undgå rygning, passe på, at du ikke bliver overvægtig og holde dig fysisk aktiv. Her har KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion, red.) langt større effekt end østrogentilskud.”
Østrogen-testen
Er du i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er overgangsalder, der er på spil? Så foreslår Anette Tønnes Pedersen, at du afprøver et tilskud med bioidentisk østrogen i en kort periode.
”Du kan sammen med din læge lave det, jeg vil kalde ‘østrogen-testen’. For hvis det er manglende eller svingende østrogen, der giver symptomerne, vil et lille tilskud med bioidentisk østrogen i en måneds tid få symptomerne til at forsvinde, og så kan man konkludere, at det ikke var eksempelvis stress, men overgangsalder,” siger overlægen.
Hører du til de kvinder, der har valgt at tage hormontilskud i overgangsalderen, skal du i postmenopausen – altså årene efter selve menopausen – overveje, om og hvornår du vil stoppe det. Det kan nemlig være svært at mærke, hvornår det ikke er nødvendigt længere.
Også her må man tage den individuelle tilgang, lyder det fra Anette Tønnes Pedersen. Man må prøve sig frem for at finde ud af, hvornår det værste er overstået. For nogle kvinder kommer beslutningen efter nogle år, for andre måske efter 4, 5 eller 6 år.
”På et tidspunkt vil mange tænke, om det stadig er nødvendigt med hormontilskud. Så prøver man måske at trappe ned til halv dosis i nogle måneder. Og hvis det går godt, kan man gå til kvart dosis, og efter 3-4 måneder kan man måske helt undvære det,” siger Anette Tønnes Pedersen og understreger, at kroppen vil reagere negativt, hvis man stopper for brat.
Kort om hormontilskud
Hormonbehandling i overgangsalderen kaldes også MHT (Menopausal Hormone Therapy) og udskrives af en læge – dog findes enkelte lokaltvirkende produkter i håndkøb.
• Østrogen (østradiol) – gives oftest som bioidentisk hormon, dvs. biokemisk identisk med kroppens eget østrogen. Kan tages som piller eller transdermalt – altså gennem huden, som plaster, gel eller spray. Transdermalt er at foretrække frem for oralt pga. færre bivirkninger og risici.
• Progesteron – bioidentisk hormon, der gives sammen med østrogen til kvinder med livmoder for at beskytte livmoderslimhinden. Tages som kapsel, enten dagligt eller i cyklus (f.eks. 12-14 dage om måneden). En bivirkning er, at det er søvndyssende, hvilket for nogle kvinder i menopausen kan være en ønsket virkning.
• Gestagen – syntetisk hormon, der virker som progesteron og har en dokumenteret beskyttende effekt på livmoderslimhinden. Kan bl.a. gives som hormonspiral, plaster eller tabletter.
• Testosteron – kan gives i lav dosis til kvinder med udtalt nedsat sexlyst.
• NHT (Naturlig Hormonterapi) – et begreb brugt i alternative kredse om individuelle hormonblandinger, som ikke altid er godkendte lægemidler.
Kilde: Anette Tønnes Pedersen, gynækolog og overlæge på Rigshospitalet
