Ægteparret Kirstine og Kaare Dahl udlevede en barndomsdrøm, da de sejlede ud i Stillehavet på eventyr. Beslutningen kom ikke ud af det blå. Forud var gået flere års overvejelser og planlægning.
Himlen er stor over Havdrup sydvest for København, men der er langt til havet. Kun nogle skaller i reolen sender umiddelbart tankerne på langfart. Minderne om Stillehavet hænger derimod som perler på en snor i samtalen mellem Kirstine og Kaare Dahl.
”Vi opdagede verden på en ny måde som øhoppere i Stillehavet og lærte også nye sider af os selv at kende, selvom vi er oppe i årene,” siger Kirstine, 58 år.
Beslutningen om at sejle ud var vokset sig stor hen over en årrække.
”Kaare har drømt om at sejle rundt i Stillehavet, siden han som dreng læste ‘Mytteriet på Bounty’. Gennem årene blev den drøm også min og tog langsomt form,” fortæller Kirstine Dahl.
I 2020 var de midt i livet. Børnene var blevet store, deres egne forældre var oppe i årene, men stadig friske. Verden var lukket på grund af corona, men det gjorde blot drømmen stærkere. Kaare surfede på internettet i timevis og undersøgte mulighederne.
”Vi ville gerne sejle ud, inden der kom børnebørn, og før vores forældre blev afhængige af vores hjælp. Desuden skulle vi afsted, mens vi stadig var stærke og raske, da det kræver sin mand at sejle rundt på oceanerne. Kaare er fem år ældre end jeg, så hvis vi ventede, til jeg gik på pension, ville han være fyldt 74 år og måske ikke stærk nok fysisk til at klare turen,” siger Kirstine Dahl.
Farvel til barndomshjemmet
Parret boede i Kaares barndomshjem, en villa på 250 kvadratmeter, som hans far havde bygget. Den var alt for stor nu, hvor sønnerne var flyttet hjemmefra, men de ville gerne have noget at vende hjem til, og huset havde stor betydning særligt for Kaare.
En af Kirstine og Kaares store styrker som par er evnen til at tale med hinanden, også om det, der er svært.
”Vi ser langt fra ens på alting, selvom vi har været gift i mange år. Men vi er gode til at snakke om, hvordan vi hver især har det, og opnå en gensidig forståelse,” siger Kirstine.
Og mens verden langsomt åbnede sig igen, og coronarestriktionerne blev ophævet, tog Kaare to svære beslutninger.
”Vi havde fundet den helt rigtige båd, der imidlertid var for dyr til vores budget. For at få råd opgav jeg ønsket om at beholde huset i Birkerød for til gengæld at kunne udleve drømmen om at sejle rundt i Stillehavet,” fortæller Kaare Dahl.
At spise en elefant
Huset blev solgt, og båden købt. Nu skulle Kaare sige sit elskede job op.
”Jeg har været i Rambøll hele mit voksenliv, så det var en stor beslutning at aflevere min opsigelse. Men på det tidspunkt var vi så langt i forberedelserne, at der ikke var nogen vej tilbage, og det var det rigtige at gøre,” siger Kaare.
”Der er et ordsprog, som siger, at man skal spise en elefant i små bidder. Sådan har processen omkring vores rejse været, og det har gjort virkeliggørelsen af rejsen nemmere,” supplerer Kirstine, der havde besluttet sig for at blive selvstændig og derfor ikke havde samme udfordring som Kaare.
I Rambøll var de dog ikke interesserede i at slippe en god medarbejder.
”Aftalen blev, at jeg blev tilknyttet som konsulent. Det betød rigtig meget for mig, at jeg kunne bevare tilknytningen til min arbejdsplads, da mit job gennem mange år har været definerende for min person,” siger Kaare.
Klar til afgang
I sommeren 2022 stævnede parret ud fra havnen i København med kurs mod Stillehavet. Alt var solgt bortset fra nogle få private ejendele, som var placeret i et opbevaringsrum.
Hos de danske myndigheder stod Kirstine og Kaare opført som udlandsdanskere. Planen var først at vende tilbage efter 2-3 års sejlads. Nogle kalder dem modige, men selv taler de om et ”velovervejet, forsvarligt spring ud på dybt vand”.
Det tog dem otte måneder at nå drømmemålet, Stillehavet, hvor de sejlede fra ø til ø i ni måneder. Sønnerne og deres kærester fulgte med på enkelte dele af rejsen, og det var dem, der i sidste ende fik parret til at vende hjem lidt tidligere end planlagt.
Rødderne er i Danmark
”Jeg er projektleder til daglig. Mit job er at lægge planer og føre dem ud i livet, og rejsen var i store træk tilrettelagt hjemmefra. Men jo længere tidshorisonten er, jo sværere er planlægningen. Vi var fx utrolig heldige med vejret og susede afsted på strækninger, som andre er lang tid om at tilbagelægge. Men det, der overraskede os mest, og som jeg ikke havde taget højde for i planlægningen, var savnet af vores sønner,” siger Kaare.
”Når du sejler 24 døgn på oceanet uden at se land, sådan som det var tilfældet på passagen fra Galápagos til Marquesas, kommer der en masse tanker om, hvad der er vigtigst i livet. Jeg fandt ud af, at vores rødder er i Danmark, selvom en del af mig stadig er derude i Stillehavet,” siger han.
Kirstine og Kaare fortsatte rejsen endnu fem måneder, solgte båden og vendte hjem.
”Det var fantastisk at give sønnerne en krammer og høre deres stemmer igen. De var bestemt også glade for at se os, men de har samtidig travlt med deres eget liv. Vi er nået frem til en erkendelse af, at vi skal kunne give helt slip på dem, hvilket samtidig åbner op for nye eventyr,” siger Kaare.
Tilbage igen
”Vi vil gerne ud igen, når Kaare går på pension, men det bliver nok ikke helt så stor en rejse, hvor vi sælger alt igen,” supplerer Kirstine.
De kom tilbage i 2024 og har brugt et år på at falde til igen.
”Det overraskede os faktisk, hvor svært det er at genetablere sig. Det hænger måske sammen med, at vi er flyttet til en ny by i et nybygget kvarter, hvor vi ikke kender nogen, og de nye naboer ofte har nok i sig selv,” siger Kirstine.
”Rejsen over Jordens to største oceaner har været yderst berigende. Det har givet et helt nyt historisk perspektiv på europæernes og kirkens erobringer i Stillehavet på godt og ondt og konsekvenserne for miljøet af menneskets måde at være i verden på. Vi ser sammenhænge, vi ikke har set og forstået tidligere. Og så har vi oplevet ting, som kun lader sig gøre, når man sejler langt. Livet stopper ikke ved 60 år. Der er meget mere at opleve end at sidde i sofaen eller passe have. Det handler om at turde kaste sig ud i mulighederne,” supplerer Kaare.
Kirstine Dahl er cand.mag.pæd. og holder foredrag om at finde modet til at turde springe ud på dybt vand. Hun er forfatter til bogen ‘Mod til at turde – fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet’, udgivet af Dahls Forlag.
