Henrik Gørløv havde planlagt sin pension gennem flere år. Han gik gradvist ned i tid og genoptog gamle hobbyer. En ny hverdag med kortspil, fitness og børnebørn var på skemaet, alligevel blev pensioneringen slet ikke som ventet.
Et råd fra en gammel ven rungede i Henrik Gørløvs baghoved, hver gang han tænkte på sin pension.
”Gå, mens du er på toppen, og mens du selv kan bestemme, så du ikke bliver overflødig og til sidst hældt ud,” lød vennens råd.
Så Henrik planlagde nøje sin pension. I samarbejde med sin arbejdsplads aftalte han forløbet i detaljer. Over et år inden, han fyldte 67, blev hans afløser som HR-direktør ansat. Ved samme lejlighed skiftede Henrik til en stilling som menig medarbejder i administrationen og gik ned på en firedages uge. Tre måneder før sin pension i foråret 2025 blev hans nye afløser ansat. Henrik Gørløv gik ned på en tredages uge, mens han lærte den nye medarbejder op.
Bondewhist og mandehumor
Sideløbende med sin gradvise tilbagetrækning meldte Henrik Gørløv sig til flere fritidsinteresser end tidligere.
”Jeg genoptog korsang hver tirsdag. Det er et kammerkor, hvor man også skal øve derhjemme, så det kræver mere tid, end jeg havde, da jeg var chef. Om onsdagen er jeg sammen med syv andre modne mænd, der dyrker reformer pilates og får en ordentlig omgang mandehumor. Torsdag henter jeg børnebørn og passer dem, indtil deres forældre kommer hjem. Og så er der kortklubben, hvor vi snart kan fejre 50-års jubilæum. Der mødes vi en gang om måneden til et måltid mad og en omgang bondewhist.”
Selvom den nye hverdag således var skemalagt, blev Henrik Gørløv alligevel overrasket, da han forlod jobbet og blev fuldtidspensionist i april sidste år.
”Jeg havde forberedt mig og planlagt alle disse aktiviteter, men de kunne overhovedet ikke fylde en hverdag ud.”
Verden dundrede afsted
Henrik hyggede sig med havearbejde og ture med hunden, men havde en murrende fornemmelse af, at verden dundrede afsted, uden at han var med længere.
”Jeg nævnte det i kortklubben, hvor de andre var gået på pension før mig. De sagde, at jeg ville vænne mig til det i løbet af tre måneder.”
Men det gjorde Henrik ikke.
”Det hænger utvivlsomt sammen med, at min kone er syv år yngre og arbejder mere end fuldtid. Der sker rigtig meget for hende på en dag. Det gør der ikke for mig, og det er en stor kontrast.”
”Vi har vennepar, som er jævnaldrende og stoppet på arbejdsmarkedet samtidig. De er mere ligeværdige. De kan tulle rundt sammen og stikke af på en afbudsrejse, når de har lyst.”
Sidder længe med avisen
Henrik oplevede også, at han blev langsommere.
”Tidligere fulgte mine morgener en fast rutine: Et kvarter på badeværelset, et kvarter til morgenmad og et kvarter til at lufte hunden, og så var det ud ad døren og på job.”
”I dag tager jeg mig selv i at sidde rigtig længe med avisen. Jeg har ikke de samme kræfter som tidligere, og min kone synes, at jeg er blevet lidt gammel i det.”
Den følelse brød Henrik Gørløv sig ikke om, så han åbnede med interesse en mail fra Sommerland Sjælland, som spurgte, om han havde lyst til at blive sommervært.
”Forlystelsesparken havde min mailadresse, fordi jeg året før havde vekslet en entrébillet til et årskort, sådan som alle over 65 år kan gøre helt gratis. Jobbet var meget fleksibelt, jeg kunne arbejde 2-3 dage om ugen hele sæsonen, hvis det passede mig.”
Og det gjorde det, for Henrik og hans kone har sommerhus i nærheden, og Henrik havde i forvejen tænkt sig at tilbringe sommeren på landet.
”Arbejdet gav mig en følelse af at udfylde en rolle igen og være nyttig. Samtidig gav det anledning til mange hyggelige snakke med gæster, og så var der noget at fortælle over aftensmaden, når min kone kom hjem.”
Sund fornuft
Da sommerlandet lukkede, faldt Henrik Gørløv over et opslag fra Danske Lægers Vaccinations Service, der søgte en vaccinationsvært.
”De spurgte, om jeg havde en sundhedsfaglig baggrund, og jeg svarede, at jeg kun havde min sunde fornuft. Men det var åbenbart godt nok, for jeg fik jobbet,” smiler Henrik.
Jobbet bestod i at sidde og holde øje med borgere, der havde fået en vaccine, og slå alarm, hvis de fik det dårligt.
”De fleste vaccinerede var på min egen alder, og selvom de kun skulle sidde og vente et kvarters tid, fik vi mange sjove og berigende samtaler.”
Da vinter blev til vår, ebbede opgaverne ud hos vaccinationsfirmaet, og Henrik ser sig nu om efter nye opgaver.
”Jeg har haft ansvarsfulde og prestigefyldte jobs i mange år, og det gider jeg ikke mere. Jeg tog nok tingene for nært, når der var noget, jeg ikke kunne finde ud af. Ofte kunne jeg vågne midt om natten og spekulere over en opgave, og sådan vil jeg ikke have det igen. Men jeg vil rigtig gerne gøre nytte og hjælpe til i samfundet.”
Venteliste til frivilligt arbejde
Henrik har søgt arbejde som frivillig i Ronald McDonald Huset ved Rigshospitalet i København, hvor familier til alvorligt syge børn kan bo i kortere eller længere tid.
”Jeg kunne godt se mig selv hygge om forældre og søskende til syge børn. Men de har faktisk venteliste til jobbet som frivillig, så det har vist lange udsigter.”
I vinter modtog Henrik Gørløv kongens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste og var til audiens hos kongen. Men han er stadig ikke færdig med arbejdsmarkedet. Nu kigger han på stillingsopslag i Ældre Sagens nye jobbank med seniorjob, projektansættelser, deltidsjob og stillinger på nedsat tid.
”Jeg kan se mig selv i mange forskellige roller, men tror, det er vigtigt at italesætte over for en eventuel ny arbejdsgiver, at jeg overhovedet ikke er ude efter prestige eller en høj løn. Ellers kan nogen godt blive skræmt væk af en mand i min alder og med mit cv.”
”Jeg er fint tilfreds med de minimumslønninger, jeg har fået for de sidste småjobs, og vil egentlig gerne bare have noget lignende at rive i. Selvom jeg virkelig havde forberedt mig grundigt på min pension, føler jeg, at det nok alligevel var lidt for tidligt, at jeg stoppede.”
