Børnebørn er livets dessert. Finder man en ny partner midt i livet, er chancen for, at man får børn og børnebørn med i købet, stor – og manualen diffus.
At tage sin plads som ekstra bedsteforælder i en ny familie kan være kompliceret. Men det kan frem for alt også være en stor og uventet gave, når stamtræet blomstrer på ny og sætter uventede skud i seniorlivet.
Når det kommer til kærlighed og børnebørn – biologiske eller bonus – nægter Janni Pedersen at gå på kompromis og insisterer på at have sin helt egen plads og titel i familien. For hende er det en selvfølgelighed, at alle involverede voksne behandler hinanden ordentligt. Ikke bare for børnenes skyld, men også for deres egen. Uanset om man vil det eller ej, er man forbundet som familie for altid – og det er en gave.
Da journalist, tv-vært og forfatter Janni Pedersen og hendes mand, medforfatter og journalist Kim Faber, mødte hinanden, var han 13 år ældre end hende og far til Jon på 9 år. I dag, 30 år efter, er familien vokset, og en ny generation er kommet til.
Jon er nu far til to piger, og parrets fælles datter, Nana, er netop blevet mor til en lille dreng. Jannis kærlighed til det at være familie kan absolut ikke kende forskel på bio og bonus, og hun elsker sin rolle som Bedste og mormor i en familie med bonus på bedsteforældrekontoen.
”Det er mig, der er Bedste”
”At folk instinktivt tænker eller siger, at ’ægte bånd’ pr. definition er stærkere, har altid stødt mig. Der findes ikke en ordentlig betegnelse for bedsteforældre som mig. Jeg vil ikke bare være Janni eller ’farfars kone’. Jeg vil have en titel og min egen plads i familien. Vi er farfar og Bedste. Og så er jeg jo blevet mormor,” siger Janni stolt.
Det var kæmpestort for Janni, da Jon skulle være far. I Jylland hedder mange bedsteforældre Bedste, så titlen lå lige for.
”Jon er min dreng i hjertet. Vi er en familie med mange voksne, men med meget lidt ballade. Så vi glædede os bare sammen. Kim og hans ekskone er kærlige og rummelige og har formået at skabe så god ro omkring os, at det er nemt for alle at være i. Det var så skønt at se deres glæde over, at de skulle være farmor og farfar. Det rørte mig virkeligt.”
Der skal være plads til forskellighed
Da det første barnebarn kom til verden, gik det op for Janni, at der – på trods af de kærlige relationer – alligevel var en form for hierarki. Hun blev ked af det, da Jons kæreste kaldte hende for ”min svigerfars kone”. Det lærte hende også, at alle relationer opleves forskelligt og må respekteres.
Men som hun siger: ”Da nummer to blev født, vidste jeg, at det ikke betød noget, og at der var barnebarn nok til alle.”
Da Janni og Kims datter Nana blev gravid, var der mange omkring parret – særligt i forhold til Janni – der italesatte, at ”nu blev det rigtigt”. Det blev hun ked af, for der er ingen forskel på hendes egne følelser over for de tre børnebørn. Til gengæld var det nyt at være så tæt på den gravide, som hun var på sin datter.
”For mig handler det langt mere om, at vores datter nu er blevet mor, end om at jeg er blevet mormor,” siger hun.
Når det gælder fremtiden, er begge børn lige i Kim og Jannis testamente. Det har været vigtigt og næsten symbolsk for parret, og det rører Janni at tale om det:
”Jon er jo min unge,” siger hun og fortsætter: ”Jeg kalder ham min dreng og kan ikke mærke forskel på min kærlighed til ham og Nana. Jeg forestiller mig, at det er sådan adoption må føles for forældrene, og jeg ved 100 %, at kærlighed vokser, jo mere man giver – og frem for alt, at der er nok til alle.”
Jannis råd til bonusbedsteforældre
Jo bedre du kommer igennem din skilsmisse – jo bedre bliver dit bedsteforældreskab.
Du skal dele. Det skal alle, også når det er svært.
Vær synlig – tag din plads i lyset, i stedet for at sidde og være ked af det i mørket.
Vær dig selv!
Kærlighed uden forbehold er altid en god investering.
Læs mere på aeldresagen.dk
Bliv klogere på, hvorfor bedsteforældre er så vigtige i børnebørnenes liv.
