To børnepsykologer giver gode råd til at tale børnene til ro, hvis de er bange for krig.
Bliver der krig i Danmark? Vil der blive smidt bomber over mig og min familie? Kommer soldater og slår os ihjel? Det er nogle af de dystre og voldsomme spørgsmål, som mange børn og unge går med i denne tid.
”Vi har, siden krigen i Ukraine begyndte i 2022, fået henvendelser på Børnetelefonen fra børn og unge, der har mange bange tanker om krig. Og vi ser en stigning i denne tid, hvor nyhedsbilledet oversvømmes af snak om Grønland og USA’s trusler,” siger Julie Bek, der er børnepsykolog hos Børns Vilkår.
Børnene beskriver, hvordan deres frygt kommer til udtryk som fysiske symptomer og tankemylder. De har ofte svært ved at sove. De går rundt med ondt i maven, og de har svært ved at koncentrere sig. Frygten fylder i deres tanker hele tiden.
”De ser eller læser nogle fragmenter, som deres ikke-færdigudviklede hjerner ikke kan kapere. Det bliver i stedet limet sammen med deres børnefantasi. Og så er den logiske slutning for dem, at der snart bliver krig i Danmark,” forklarer psykologen.
Tør ikke tale med mor og far
Hos Børnetelefonen modtager man opkald fra børn ned til 10–11 år og ældre. Mange af dem, der ringer for at tale med en voksen, tør eller vil ikke tale med deres forældre. Nogle synes, det er pinligt. Andre har forsøgt at tale om deres tanker med voksne i deres nærhed. De kan føle, at de blev affejet og ikke fik svar på deres spørgsmål.
”Det er naturligt for os voksne, at vi forsøger at skærme vores børn mod den slags. Men hvis de er i en alder, hvor de kan læse eller se nyheder, så har de med stor sandsynlighed set noget om krig eller trusler, der kan skræmme dem,” siger Julie Bek.
4 råd fra psykolog Julie Bek, Børns Vilkår
1. Spørg ind til barnets tanker om situationen og lyt til svarene. Giv barnet tid til at formulere sine tanker og bekymringer.
2. Hjælp dit barn med at forstå de ting, det har hørt eller læst, og med at sortere i informationerne. Fragmenter af nyheder, som barnet har læst eller hørt fra andre børn eller voksne, kan fylde meget. Hjælp dit barn ved at sætte det i en sammenhæng og forklare enkelt og udramatisk.
3. Udvis ro og fokuser på de nære og kendte ting i hverdagen som fritidsaktiviteter, begivenheder i weekenden eller aftensmaden.
4. Hold nyhedsfri sammen med dit barn. Sluk skærme og telefoner og lav ting sammen. Så I får tankerne væk fra det, der skræmmer. Jo flere gode tanker og ro i hovedet, jo nemmere bliver det at slippe frygten.
Sådan taler du med de mindste børn
Psykolog Catarina Carlsen har i mange år arbejdet med børn, unge og familier. Hun har konkrete råd til, hvordan du kan gribe samtalen an, hvis du har små eller større børn og ikke ved, om de går med skræmmende tanker om fremtiden.
”Har du mindre børn, kan du gøre samtalen helt enkel. Fortæl dem, at der lige nu er snak i fjernsynet om, at nogle voksne er uenige. Og så kan du lægge vægt på, at det er noget, der sker i USA, som er et helt andet land langt væk fra os. Det gælder om at berolige og nedtone det, de måske bliver urolige over,” forklarer hun.
Har du større børn eller teenagere, handler det også om at berolige dem uden at negligere emnet og deres følelser omkring det.
Del ikke din egen bekymringer
Catarina Carlsen understreger, at du skal passe på ikke selv at give emnet for meget opmærksomhed. Men du kan godt spørge den unge, om han eller hun har hørt snak om Grønland, og hvad han eller hun tænker om det.
”Hvis de svarer afvigende eller virker uinteresserede, så er det helt fint. Så er det nok ikke noget, der går dem meget på. Men hvis de går og spekulerer og er bange for det, så giver du dem her en chance for at spørge og få talt om frygten,” siger hun.
Balancegangen er altså at lade dit barn eller barnebarn vide, at du står til rådighed, hvis barnet har brug for at snakke, men ikke komme til at give det unødigt meget opmærksomhed. Det kan starte som en kort snak, mens I sidder i bilen, eller en bemærkning under madlavningen. Så er der mulighed for at tale mere om det, hvis barnet har behov for det.
Tag bekymringerne alvorligt
Også Børns Vilkårs psykolog Julie Bek anbefaler, at du som forælder eller bedsteforældre viser, at du tager spørgsmålene og bekymringen alvorligt, samtidig med at du beroliger dit barn. Giver barnet udtryk for, at det er bange, kan du spørge ind til, hvad frygten handler om, og hvilke konkrete tanker der gør barnet bange.
”Forsøg at forklare det helt udramatisk. Skil tingene ad. Du kan fx nævne afstandene, og at det, der sker lige nu, er helt oppe i Grønland og at rigtig mange voksne arbejder for at løse problemerne. Hvis barnet spørger direkte, om der bliver krig, kan du svare, at det er der slet ikke noget, der tyder på,” lyder rådet.
Spørger dit barn direkte, om du selv er bange, bør svaret være nej, mener Julie Bek. Her kan en nødløgn være nødvendig, hvis du faktisk selv mærker uroen i maven i denne tid.
”Børn skal ikke tynges af vores bekymringer. De har brug for voksne, som de kan læne sig op ad og finde tryghed i. Så er du utryg eller bekymret, bør du gemme det til et tidspunkt, hvor barnet ikke er til stede, og hvor du kan dele dine bekymringer med andre voksne mennesker,” siger hun.
Skab nærhed og tryghed
I hverdagen kan du hjælpe dit barn med at fokusere på det nære og det kendte. Må den måde skaber du ro og tryghed, råder psykologerne.
”Det er vigtigt at skabe en balance, så barnet har mulighed for at få tankerne væk fra det, der gør det bange. Det, vi fokuserer på, vokser. Så fokuser på de gode ting i verden og inddrag børnene i det. Mind dem om det, de kender; at lige nu er vi her, hvor alt er, som det plejer, og i morgen skal du til fodbold. Det kan hjælpe både børnene og os selv med at blive i nuet og ikke lade tankerne stikke af,” siger Catarina Carlsen.
Bedsteforældre kan hjælpe
I indsatsen for at skabe mest muligt af det gode, nære og kendte kan bedsteforældre spille en vigtig rolle, mener Julie Bek.
”Netop i denne tid kan man som bedsteforældre hjælpe ved at lave sjove ting med børnene. Eller være lidt mere sammen med dem og tage dem væk fra skærmen og ud af nyhedsloopet,” siger hun.
Hun understreger dog, at hvis man som bedsteforælder vil tage snakken om krig og frygt med sine børnebørn, er det en rigtig god idé at afstemme det med børnenes forældre først. Det samme gør sig gældende for forældre indbyrdes. Så får børnene den samme forklaring og kan finde ro i den.
Har du et barn, der er meget ængstelig, og som du ikke selv kan tale ud af bekymringen, kan du få råd og vejledning på Forældretelefonen. Linjen er en del af Børns Vilkår, og børnefagligt uddannede sidder klar med råd. Bedsteforældre er også velkomne.
Telefonnummeret er 35 55 55 57.
