Katrine Høyberg er midt i 50’erne og godt i gang med sin anden uddannelse. Skiftet fra arkitekt til social- og sundhedsassistent rejser spørgsmål, men også stor anerkendelse blandt de mennesker, hun møder.
”Jeg har altid haft noget med fødder. Sådan nogle opsvulmede blå gammelmandsfødder med lange negle, det vendte sig i mig bare ved tanken,” gyser Katrine Høyberg.
”Men første gang jeg stod med sådan nogle fødder i hænderne på et plejehjem i praktik som social- og sundhedsassistent, så kiggede jeg op og så ind i de dejligste brune øjne, og så var det helt lige meget med de fødder.”
Katrine Høyberg har i en alder af 54 år fundet et arbejdsliv, hvor hendes fulde potentiale kan blive udfoldet.
”Jeg er fuldstændig bidt af sosu-faget. Jeg har fundet ud af, at jeg er enormt god til lynhurtigt at danne relationer. Når jeg går ind i et rum, har jeg forståelse for, hvordan jeg skal henvende mig til de forskellige mennesker på en tillidvækkende måde.”
”Det handler også om at turde møde sin egen usikkerhed og tilegne sig ny viden. Jeg har lært meget om, hvordan kroppen ændrer sig over tid, så mange ældre fx får store, blå fødder, fordi deres hjerte bliver svagere med årene. Jeg har fuldstændig ændret min tilgang til mange ting.”
Møgprovokerende
Uddannelsen til social- og sundhedsassistent varer tæt på fire år og veksler mellem skole og praktik. I Katrines klasselokale er aldersspredningen 17 til 62 år, og i praktikforløbene er vejlederne ofte på alder med hendes datter.
”Både på skolen og i praktik oplever jeg, at andre henvender sig til mig, fordi de tror, at jeg er uddannet og har årelang erfaring. Men faktisk nyder jeg at være i den position, hvor man kan tillade sig at fumle og famle og stille spørgsmål.”
Både kolleger på praktikpladserne og borgere har rost Katrine Høyberg for hendes evne til at danne relationer og insisteren på at suge viden til sig.
”En leder sagde på et tidspunkt, ’du er møgprovokerende med alle dine spørgsmål. Men det er relevante spørgsmål, så bliv ved med at være den, du er.’ Formålet med mine spørgsmål er jo at finde ud af, om vi kunne gøre tingene endnu bedre, og det får jeg stor anerkendelse for.”
Træt af at spytte på mascaraen
Katrine Høyberg kommer fra en kreativ familie, og hendes første uddannelse var som arkitekt. Hun blev færdig i 2008 under finanskrisen og kunne ikke få fast stilling på en tegnestue. I stedet arbejdede hun som assistent for forskellige kunstnere og satte udstillinger op.
”Der er desværre ingen penge i kunst, og i længden blev jeg træt af at spytte på mascaraen for at få den til at strække lidt længere. Jeg savnede en stabil indkomst og faste kolleger,” siger Katrine Høyberg, der som voksenelev får 25.000 kr. brutto om måneden.
Hendes kusine er social- og sundhedsassistent, men Katrine havde aldrig for alvor interesseret sig for kusinens fag før nu. 14 dages vikariat som social- og sundhedshjælper på et plejecenter overbeviste hende om, at det var den vej, hun skulle gå.
”Jo mere man lærer om sosu-faget, jo større bliver respekten. Sådan har jeg det, og sådan oplever jeg også, at min omgangskreds reagerer, når de hører om mit nye fag.”
Forkastelig sprogbrug
I modsætning til arkitektbranchen har sosu-faget lav prestige.
”Folk har en forkastelig sprogbrug om omsorgspersoner. De taler om, at sosuer bare ’tørrer røv på de gamle’. I virkeligheden er nedre hygiejne jo det tætteste og mest intime, du kan komme på et andet menneske.”
”Som sosu ser jeg på, hvad der kommer ind i den ene ende og ud den anden – ligesom man gør med en baby – fordi det siger noget om, hvordan et menneske har det. Men det er jo ikke noget, vi taler om hele tiden.”
”Jeg skifter ble, som jeg binder en buket blomster – det er bare noget, jeg gør, og så taler jeg lidt med den ældre om vejret eller et besøg af barnebarnet. Det er så heldigt, at jeg kan lide meget af det samme som de ældre borgere, som fx gammeldags mad og tv-serien Matador. Det kan vi få mange gode samtaler ud af.”
Katrine Høyberg er blevet et gladere menneske af at skifte fag og har anbefalet uddannelsen til mange andre.
”Først var mit valg lidt af nød, nu er jeg blevet bidt af det og er stolt af mig selv. Det samme er min mand og børn, som synes, jeg er supersej.”
Lyt til podcasten Arbejdsliv
Lyt også til podcasten med Katrine Høyberg om at turde starte forfra, når man troede, man var fremme.
Podcasten er en del af en serie, hvor Jane Mylenberg tager os med på en rejse gennem senkarrieren og undersøger, hvad der sker, når vores arbejdsliv skifter retning midt i livet.
