Efter 22 år på samme arbejdsplads blev Pia Wiberg fyret. Hendes historie viser, hvor svært det kan være for ældre at navigere på et arbejdsmarked, der hylder de unge.
Da Pia Wiberg som 60-årig blev fyret, var det især ordet “arbejdsløs”, der fik nakkehårene til at rejse sig. Hun husker stadig det præcise øjeblik, hvor hun blev kaldt ind på chefens kontor til den samtale, der endte med hendes opsigelse. Onsdag den 3. maj kl. 9.10 – efter 22 år på samme arbejdsplads – fik hun beskeden.
Et chok at blive den udvalgte
Selvom hun flere gange havde haft en fornemmelse af, at hun kunne blive den næste, kom det alligevel som et chok, at det netop var hende. Allerede i det øjeblik hun satte sig på chefens kontor, besluttede hun, at hendes håndskrift på opsigelsen ikke skulle afsløre en eneste rystelse. Hun ville bevare roen – og sin stolthed.
Med flere jobs bag sig og erfaring fra tidligere fyringsrunder vidste Pia, hvor rystende det kunne være at se en kollega blive afskediget. Alligevel var hun ikke forberedt på selv at stå i situationen. “At blive fyret er en meget chokerende oplevelse. Det påvirker mit selvværd og min selvtillid, når nogen vælger mig fra.”
Når alder føles som et fravalg
Ifølge Aske Juul Lassen, lektor i aldringsforskning ved Københavns Universitet, føler mange ældre sig fravalgt, når de mister jobbet sent i livet.
“Jeg har hørt mange ældre mennesker sige, at de føler sig fravalgt. For de ældre generationer har der været en tradition for at blive længe på samme arbejdsplads. For dem kan det være en fast søjle i livet, man mister, når man bliver fyret.”
Der er en naturlig forklaring på, at ældre tager en fyring mere nært end yngre generationer. Hvor de yngre i højere grad er vant til jobskifte og derfor lettere accepterer en afskedigelse, oplever mange ældre det som et brutalt brud, hvor de føler sig sat til side.
Fødselsdagstalen blev akavet
Fyringen kom kort efter, at Pia fyldte 60 år. Indtil fødselsdagen havde hun ikke oplevet alderen som en ulempe, men efter at have rundet de 60 mærkede hun en vis berøringsangst omkring sin alder.
“Da jeg fyldte 60, var der morgenmad i afdelingen, og jeg følte mig underligt til mode med min chefs tale. På en eller anden måde virkede det, som om han ikke var komfortabel med at holde den.”
Hun syntes, situationen var så akavet, at hun helst ville have haft den hurtigt overstået, så hun kunne komme ud ad døren.
Tabu omkring alder
Det var ikke kun chefens fødselsdagstale, der virkede forlegen. Pia oplevede også, at alder var et emne, man helst undgik blandt de ældre medarbejdere.
Samtidig fornemmede hun, at især yngre kolleger så på hende med andre øjne. “Mange kan huske deres egne bedsteforældre og, hvornår de stoppede med at arbejde. Så kigger de på mig og tænker: ‘Hvad gør Pia så egentlig?'”
Aske Juul Lassen genkender den berøringsangst fra sine studier af arbejdspladser. Kollegerne begynder at spørge ind til børnebørnene, og chefen interesserer sig måske på en ny måde for fritidsinteresser.
“For nogle kan det føles som en udskilningsproces, hvor man er på vej mod pension. Eller måske på vej mod en fyring, som i Pias tilfælde,” forklarer Aske.
“Men ofte er det bare et udtryk for, at lederen gerne vil vide, hvad man tænker om fremtiden.”
Han understreger, at man ikke altid kan tolke lederens spørgsmål som en skjult plan om pensionering eller fyring. Det kan lige så vel handle om at skabe et godt arbejdsmiljø i den sidste del af karrieren.
Savnede en åben dialog
Pia Wiberg savnede, at ledelsen tog initiativ til en samtale om, hvordan hendes arbejde kunne tilrettelægges anderledes. Ændrede opgaver eller færre timer kunne have givet hende et perspektiv på, hvordan hun kunne fortsætte et længere arbejdsliv.
“Jeg ville ønske, jeg havde haft den mulighed, for så kunne jeg i god tid have forberedt mig på, hvad jeg kunne tænke mig.”
Hun oplevede, at fokus lå på de unges karrieremuligheder og efteruddannelse, mens ældre medarbejdere sjældent blev tilbudt hjælp til at skabe en god afslutning på arbejdslivet.
Lyt til hele Pias historie
Pia Wiberg er 60 år og bliver fyret efter 22 år i samme virksomhed. Hun vil hurtigst muligt finde et nyt arbejde, for ordet “arbejdsløs” får hendes nakkehår til at rejse sig.
Hun er veluddannet og vellidt – så det burde være let at finde et nyt job. Men måske gør hendes alder det sværere at komme tilbage på arbejdsmarkedet?
Gennem et år følger vi Pias jagt på et nyt arbejdsliv. Vi kommer tæt på både opturene og nedturene ved at være 60 år og fyret.
Seniorsamtaler giver værdi
Her er Aske Juul Lassen enig: Det er vigtigt, at leder og medarbejder tidligt tager hul på samtalen om den sidste del af arbejdslivet.
“Mange ældre medarbejdere oplever, at seniorsamtaler åbner op for fleksible arbejdstider og arbejdsopgaver, som de ikke ville have fået uden en sådan samtale.”
De fleste sætter pris på at få sat ord på, hvordan de ønsker, at arbejdslivet skal formes fremover. Og arbejdspladsen vinder også på det: Undersøgelser viser, at medarbejdere ofte bliver længere, når seniorsamtaler gennemføres ordentligt.
