Abelone Glahn flyttede fra 600 m² til 69. Det krævede en omfattende oprydning i flere generationers ejendele og minder. Nu giver hun sine erfaringer og gode råd til at downsize videre.
For nogen kommer det helt naturligt, mens det for andre er en stor udfordring. For mange kommer der på et tidspunkt en overvejelse om, hvorvidt boligen skal være mindre, mere praktisk eller mere ældrevenlig. Men hvornår er den rette tid, og hvordan gør man det overskueligt? Og hvad bør man undgå af fælder og faldgruber?
Det har Abelone Glahn svar på. En af hendes vigtige pointer er, at man ikke kan starte for tidligt. Noget af det, hun oftest hører, når hun er ude at holde foredrag om emnet, er, at folk ikke orker at flytte, når de er nået op i alderen.
”Tanken om at flytte kan føles negativ og truende. Men hvis du undervejs i processen gør dig klart, hvad du opnår, er det en stor glæde at downsize. Du frigør en masse tid og energi, hvis du flytter fra hus med have eller i en mindre bolig. Jeg selv fik tid og overskud til en masse ting, jeg gerne ville, da vi flyttede i lejlighed,” siger hun.
Flyt før du fylder 70
”Statistikken viser, at mange over 70 år ikke vil flytte ud af deres nuværende bolig – simpelthen fordi de ikke kan overskue det. For folk over 75 er der ofte stødt helbredsproblemer til, eller man kan være blevet enke eller enkemand, så i den aldersgruppe er der næsten ingen, der flytter af lyst. Så det er klogt at gøre, mens man stadig har kræfterne og er ved sin fulde fem. Det kræver jo overskud at falde til et nyt sted. Det er ikke kun selve flytningen, det er ofte også at starte et nyt socialt liv,” siger hun.
”Jeg har set alt for mange mennesker, der flytter alt for sent. De ender med at blive ensomme, fordi de næsten aldrig kommer uden for matriklen. De flytter måske til et sted, hvor de skal starte helt forfra, og det er man ikke nødvendigvis så god til, når man bliver ældre.”
En af de store forhindringer er at få taget hul på oprydningen af alle de ting og sager, man har fået samlet sammen gennem et helt liv. Den oprydning kan man ikke begynde på for tidligt, mener Abelone Glahn.
”Det bliver uoverskueligt at få ryddet op i de kasser, der i 20 år har stået på et værelse og ventet på at blive tømt og sorteret. Vi har det med at tænke, at det gør vi en dag, når det regner, og vi ikke har andet at lave – men den dag kommer aldrig. Man skal beslutte sig for at få ryddet op, mens tid er. Så er det ikke så hårdt at flytte, når man gerne vil eller skal,” siger hun.
Fra 600 m² til 69
Hun og hendes nu afdøde mand tog for fem år siden selv springet. De solgte deres ejendom på Falster, en tidligere skole med i alt 600 m² bygninger, og flyttede ind i en 69 m² lejlighed på Frederiksberg. Det krævede tid, energi og beslutsomhed.
Arbejdet med at tømme en hel skole fyldt med ejendele fra hendes eget liv, hendes forældre og hendes børn gav hende en masse erfaring. Hun begyndte at udvikle metoder til at få styr på de mange sager.
”Vi skilte os af med 9/10 af vores ejendele. Vi havde gennem årene samlet tre dødsboer, en masse ting fra et sommerhus og fra en forretning, så der var meget at rydde op og ud i. Vi ville ikke bare smide ud, så vi holdt loppemarkeder, solgte på sociale medier og Den Blå Avis, delte ud til børn og svigerbørn og donerede. Det var en kæmpe mundfuld, men det var faktisk ikke så svært, da vi først var i gang. Det blev en god oplevelse, fordi det blev givet videre med varme hænder i stedet for kolde,” fortæller den i dag 71-årige forfatter og foredragsholder og hentyder til glæden ved at give og opleve sine gamle ting få nye liv i børnenes eller børnebørnenes hjem.
Ting kan have haft sin tid. Overvej, om du vil beholde det, fordi det gavner dig nu, eller om det hører fortiden til.
Lav dine tre bunker – hvad skal ud, hvad skal med, og hvad er du i tvivl om?
Stil en kasse eller kurv i entreen, hvor du smider det i, du vil af med. Bøger, kopper, skruetrækkere. Lad den stå i en måned, hvor alle må tage, hvad de vil have. Det, som ingen har taget efter en måned, ryger ud.
Giv af din overflod. Spørg dine børn, børnebørn eller svigerbørn, om de vil have noget af det. Donér til folk med færre midler. Eller sælg på nettet.
Ring til børnene og bed dem hente, hvad der er deres.
Husk gennem hele processen på, hvorfor du gør det, og hvad du gerne vil opnå.
Kilde: Abelone Glahn
Kom i gang med grundoprydningen
Abelone Glahns råd er at komme i gang: Få åbnet den første kasse, sorteret og taget stilling.
Selv gik hun helt systematisk til værks, da der skulle ryddes ud. Hun sorterede alt i tre bunker. Den første bunke var til alt det, der skulle ud. Den anden bunke var til ting, hun var i tvivl om. Skulle det ud eller blive? Og i den tredje bunke lå de ting, som med sikkerhed skulle med til næste bolig.
”Jeg lod tingene i bunke to ligge i et døgn. Jeg tog mig tid til at tænke på de mange minder, som de forskellige ting bragte frem. Efter et døgn havde jeg flyttet mindet til mine tanker, så de ikke længere var knyttet til genstanden. Og så var jeg klar til også at skille mig af med næsten hele bunke to,” siger hun.
Det var tidskrævende, men der blev taget stilling til hver enkelt genstand, og da 100 kasser var blevet til ti, og Abelone Glahn vidste præcis, hvad de ti kasser indeholdt, var flytningen ikke længere så skræmmende at tænke på.
”Det tager jo ikke lang tid at rydde op i møbler, hvis man vil flytte. Det, der tager lang tid, er at rydde op i alt det, der har affektionsværdi og indeholder en masse minder. Den store oprydning kan man sagtens lave, selvom man ikke skal flytte her og nu. Når tiden så kommer, kan du sortere igen og skille dig af med endnu mere. Og bliver det pludselig nødvendigt at flytte brat, er du klar,” siger hun.
Ting har sin tid
I løbet af processen opdagede hun, hvor mange ting hun havde gemt på, som slet ikke var hendes egne. Det gjaldt børnenes skolesager, venners ejendele, der lige skulle opbevares og aldrig blev hentet, og ikke mindst ting fra forældre og bedsteforældre, som var givet og taget imod uden nærmere overvejelse.
”Det kan være svært følelsesmæssigt at skille sig af med noget, som er gået i arv i generationer. Men jeg lærte mig selv mantraet ’Det har haft sin tid’. Jeg havde måske været glad for det i mange år, men med den sætning kunne jeg slippe rigtig meget. Det er ikke nødvendigt, at jeg skal bære hele familiens klenodier videre,” siger hun.
Selv mærkede hun en enorm frihed undervejs og efter oprydningen. Og den følelse håber hun at kunne give andre ved at motivere til at få downsizet – enten bare ved at få ryddet ud eller ved at tage springet og downsize sin bolig eller hele sit liv.
”For mange er det svært, fordi det bliver et spørgsmål om at tage afsked. Men det er vigtigt at forstå, det er en proces, hvor man vil gavne sig selv, selvom det gør ondt undervejs,” siger hun.
Hvad med økonomien?
Har du besluttet dig for at downsize, er det selvfølgelig vigtigt også at have gjort dig nogle tanker om din økonomiske situation. Regnestykket er ofte mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro.
”En klassisk fejl er at fokusere ensidigt på salgsprisen på den nuværende bolig og glemme prisen på den bolig, man skal flytte til. I mange kommuner er kvadratmeterprisen på små og centralt beliggende boliger væsentligt højere end på store boliger, og gevinsten ved at flytte bliver derfor mindre end forventet,” siger boligøkonom hos Nordea Lise Nytoft Bergmann.
Hun nævner en række faktorer, du bør være opmærksom på, når du vælger at flytte til noget mindre eller noget billigere – de to går nemlig ikke altid hånd i hånd.
Lise Nytoft Bergmann peger særligt på fem områder, du bør forholde dig til, før du beslutter dig for din fremtidige bolig.
”For det første undervurderer mange de samlede omkostninger. Mæglerhonorar, advokat, tinglysning, flytteomkostninger, eventuel renovering og køb af nyt inventar kan hurtigt løbe op i et betydeligt beløb. For det andet glemmer nogle, at en mindre bolig ikke altid er billigere i drift. For det tredje kan man komme til at overvurdere værdien af den frigivne friværdi. Hvis pengene blot står på en konto og gradvist bruges, kan formuen blive mindre hurtigere end forventet, både fordi det er fristende at bruge løs, men også som følge af den løbende inflation,” siger boligøkonomen.
”Derudover skal man også være opmærksom på, at en dyr bolig normalt stiger med et større årligt beløb end en billig bolig i samme område. En downsizing kan dermed få betydning for størrelsen på den fremtidige friværdi. Endelig er der den menneskelige faktor. Mange fokuserer meget på kvadratmeter og økonomi, men fortryder senere, hvis de flytter væk fra familie, venner og det lokalmiljø, som har givet dem tryghed og livskvalitet gennem mange år.”
