Fra falske bankopkald til ”Hej mor”-beskeder: Svindlerne går både efter unge og ældre. Myndighederne opfordrer til konstant skepsis – også når hjælpen lader til at komme fra en bekendt.
I 2024 blev 274.000 danskere udsat for digital svindel. Det er en stigning på hele 45 pct. fra 2023, hvor tallet var 189.000 ofre for digital kriminalitet. Det viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Svindlen foregår bl.a. via falske SMS’er og opringninger, hvor svindlerne udgiver sig for at være fra banken eller politiet og narrer folks penge fra dem.
Nu opruster bankerne og tele selskaberne i kampen mod svindlerne. Det indbefatter bl.a. et ekstra sikkerhedslag i MitID, så du bliver advaret, hvis du er ved at logge ind via en falsk hjemmeside, filtrering af SMS’er, så du undgår beskeder med tegn på svindel, og udvidet beskyttelse mod, at svindlere kan ’forklæde’ deres telefonnummer, så det fx ligner bankens nummer.
Beskyt bankkunderne
Bankernes interesseorganisation Finans Danmark har også lavet anbefalinger til bankerne om, hvordan de kan beskytte kunderne. De foreslår bl.a., at bankerne fastfryser overførsler, hvis der er mistanke om, at der foregår noget kriminelt.
Tidligere har bankerne nedsat grænsen for, hvor meget man kan straksoverføre pr. dag. Det gjorde de for at forhindre svindlere i at suge store beløb ud af folks konti i ét hug.
Phishing: Når kriminelle sender falsk e-mails, der ser ud til at komme fra fx en bank, en pakkedistributør eller Skattestyrelsen. Afsenderen opfordrer til at trykke på et link, som fører til en hjemmeside, der ligner en officiel hjemmeside. Her skal man så indtaste fx kortoplysninger, MitID-oplysninger og adgangskoder. Alle oplysningerne går direkte til svindlerne, for hjemmesiden er falsk.
Smishing: Det samme som phishing, bare med link via SMS.
Vishing: Svindel via telefon. En person ringer og udgiver sig typisk for at være fra banken, politiet eller Skattestyrelsen. Det kan også være andre organisationer eller myndigheder. Personen forsøger at narre dig til at gøre noget under påskud af, at det er i din egen bedste interesse. Det er oftest afgivelse af oplysninger om MitID, betalingskort, adgangskoder og lignende.
Spoofing: Forklædning af telefonnummer, så det nummer, svindleren ringer fra, ligner et andet nummer, fx bankens eller politiets.
Samhandelssvindel
Misbrug af kortoplysninger er en af de digitale svindelmetoder, der er i stigning. Antallet af anmeldelser steg med 70 % fra 2022 til 2023. Tallene viser dog kun de sager, der er anmeldt til politiet. Hvor mange ofre der er i virkeligheden, vides ikke, men Danmarks Statistik opgjorde i 2023, at kun hver femte, der er udsat for IT-relateret økonomisk kriminalitet, kontakter politiet.
Det gælder også for den mest udbredte form for digital svindel, som kaldes samhandelssvindel. Den går ud på, at svindlere narrer folk til at betale for ting eller tjenester, som de aldrig får – fra lejede feriehuse til koncertbilletter.
Sker ikke kun for gamle damer
Også yngre bliver franarret store beløb. Som fx den 22-årige mand, der i efteråret fortalte om en falsk SMS, der narrede ham til at trykke på et link, hvorefter han blev ringet op af en svindler, der udgav sig for at være fra hans bank.
’Bankmanden’ påstod, at han ville hjælpe, fordi den 22-årige var ved at blive svindlet via det link, han havde trykket på. Her efter fik svindleren adgang til offerets konto og stjal 30.000 fra den.
Den 22-årige udtalte efterfølgende til TV2 om svindlerne: ”De går efter folk som mig, som ikke tror, at de er i risiko. De gamle damer ved efterhånden godt, at de skal være forsigtige.”
Læs mere på aeldresagen.dk
Bekendt i knibe
Et af de svindelnumre, der breder sig hurtigst for tiden er ’Bekendt i knibe’, som politiet kalder det. De modtog 1.151 anmeldelser af det i første halvdel af 2024. Det er mere end fem gange så mange anmeldelser som i første halvår af 2023.
Metoden går ud på, at svindlerne sender en SMS, hvor de udgiver sig for at være en, offeret kender godt. Der kan fx stå: ”Hej mor, jeg har problemer, kan du overføre nogle penge til mig?” Når modtageren undrer sig over det fremmede telefonnummer, skriver den påståede søn eller datter, at den gamle telefon er mistet eller i stykker.
Ligesom andre typer svindel har ’Bekendt i knibe’ også fået nye forgreninger, fortæller Kresten Munksgård fra Nationalt Center for It-kriminalitet – politiets National enhed for Særlig Kriminalitet.
”Vi har set ’Hej mor’-beskederne siden 2022, og det nye er, at svindlerne udvider målgruppen og nu i højere grad går efter at svindle fædre. Samtidig ser vi flere sager, hvor unge rammes via sociale medier som Messenger og Snapchat, hvor svindlere har hacket sig ind på en vens profil. Her beder svindlerne så om at låne penge, fordi de er i knibe.”
Kapløb med svindlerne
Der kommer hele tiden nye tricks og metoder, og derfor opfordrer politiet til en generel forsigtighed.
”De kriminelles metoder og værktøjer udvikler sig løbende, og vi anbefaler, at man forholder sig meget kritisk til SMS’er, opkald og andre henvendelser, hvor man bliver bedt om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger – også selvom henvendelsen kommer fra et familiemedlem eller en bekendt,” siger Kresten Munksgaard.
Man skal altså ikke lade paraderne falde, selvom telebranchen og bankerne indfører mere beskyttelse af kunderne.
Knap 6 % angav i 2024 at blive udsat for digital svindel, hvilket svarer til 274.000 danskere mod cirka 4 % i 2023 svarende til 189.000 danskere – en stigning på 45 procent. Fire ud af ti ofre er blevet svindlet mindst to gange.
Flest mennesker oplever snyd ved online handel. I 2024 angav 131.000 danskere at blive snydt ved handel på falske webshops eller ved handel mellem privatpersoner. I 2023 lød det på 85.000 danskere.
To ud af tre, der har oplevet at blive udsat for bedrageri ved køb på nettet, har handlet via en onlinebutik. De øvrige ofre er blevet udsat for svindel af en privatperson, fx via Facebook (50 pct.) eller Den Blå Avis (33 pct.)
110.000 danskere angav i 2024 at blive udsat for misbrug af betalingskortoplysninger mod 76.000 danskere i 2023. Den svindel indebærer, at ens kortoplysninger er blevet misbrugt til at købe varer eller ydelser på internettet.
37.000 danskere oplevede at blive udsat for kontaktbedrageri i 2024 mod 27.000 i 2023. Her overfører offeret penge til en svindler, som man har fået kontakt med via fx mail, sociale medier eller datingssider.
Ofre for kontaktbedrageri er dem, som lider størst økonomisk tab. Ofrene oplever i gennemsnit at have mistet 13.500 kr., mens enkelte mister flere hundrede tusinde kroner. Til sammenligning oplever ofre for snyd ved online handel i gennemsnit at have mistet 3.300 kr., mens ofre for misbrug af betalingskortoplysninger angiver i gennemsnit at have mistet 5.900 kr.
Kilde: Offerundersøgelsen 2005-2024, som Justitsministeriet, Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd og Københavns Universitet står bag.
