Når vi ældes, forandrer vi os. Det kan man se i spejlet. For mange er udfordringen at forene sig med det aldrende spejlbillede, når man føler, at man indeni er den samme, som man altid har været.
Den i dag 73-årige norske psykolog og forfatter Sissel Gran skrev for nogle år siden bogen ‘Inni er vi alltid unge’ (Indeni er vi altid unge). I bogen beskriver hun, hvordan det var, da hun første gang så sig selv som ældre:
”Jeg så pludselig et glimt af min mor i et vinduesparti. En høj, tynd skikkelse med en besværet gang og et bekymret ansigtsudtryk. Problemet var bare, at min mor var død for mange år siden. Det var ikke hendes genfærd, jeg så. Personen i vinduet var mig!”
Sissel Gran skriver videre i sin bog, at hun siden den oplevelse begyndte at møde sin mor oftere og oftere i spejlet – især på dage, hvor hun er træt og uoplagt.
Vi bliver ældre, og det er jo faktisk fantastisk. Udfordringen er bare – som den norske psykolog også peger på – at forene sig med at møde sin mor, når man går rundt og føler, at man er den samme, som man altid har været. Bare indeni. Hvordan tackler man egentlig det, spørger hun?
Det samme gør vi. Vi har spurgt forskellige mennesker – med spændende indfaldsvinkler – om deres oplevelser på samme område.
